Ukendt Eckersberg fundet med infrarødt lys

Militær teknologi har afsløret en ellers skjult tegning under et af den store danske guldalderkunstner C.W. Eckersbergs billeder.

C.W. Eckersberg (1783-1853), Prinsesse Wilhelmine, Frederik VI's datter, 1819. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hans Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det findes lige under maleriets øverste lag. Faktisk tiendedele af en millimeter nede: Når man fotograferer »Prinsesse Wilhelmine« af C.W. Eckersberg på den rigtige måde, kommer et andet billede frem. En tegning af en helt anden kvinde. Vendt på hovedet.

Opdagelsen skyldes et forskerhold under bevaringschef Jørgen Wadum fra Statens Museum for Kunst og kunne meget vel give os ny viden om den kendte kunstner med tilnavnet »dansk malerkunsts fader«.

Eckersbergs portræt af prinsesse Vilhelmine (som hun egentlig staves) er egentlig kun en skitse. Det færdige billede fra 1821 hænger i dag på Rosenborg og viser hele Frederik VIs familie.

Men bevaringschefens opdagelse har med ét gjort forstudiet fra 1819 interessant: Da man fotograferede maleriet i infrarødt, dukkede nemlig det andet motiv op under prinsessen. En ung kvinde knæler ved et alter og har tilsyneladende en slags gavl foran sig. Kvinden er drejet 180 grader i forhold til prinsessen.

Billedet, der dukkede op, da man fotograferede skitsen infrarødt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Denmark.

»Vi har faktisk brugt militær teknologi,« siger Jørgen Wadum. Han henviser i den forbindelse til, at holdets infrarøde kameraer blev udviklet under Koreakrigen i 1950erne og siden udbygget i London op gennem 1990erne. Og selv om teknikken altså benyttes til yderst fredelige formål nu om dage, har den stadig militært potentiale. Jørgen Wadum og hans medarbejdere kan for eksempel ikke uden videre krydse grænsen med de infrarøde kameraer i bagagen!

C.W. Eckersberg stammer fra Als og kom 17 år gammel i malerlære i Flensborg.

Det unge håb blev siden optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og fik i 1810 stipendium til en stor dannelsesrejse: Han var udset til stillingen som professor ved kunstakademiet. Men man mente, han skulle lære lidt af Europas store kunstnere først. Resultatet var seks afgørende år sydpå - først som elev af Jacques-Louis David i Paris, siden som flittig maler af landskab og folkeliv i Rom.

Eckersberg fik så sit professorat i 1818 og var direktør for Kunstakademiet i årene 1827–1829. Han døde under koleraepidemien i 1853.

Palimpsest

Når man overhovedet fotograferer Eckersbergs malerier i infrarødt, skyldes det et ønske om større indsigt i malerens teknik.

»Alle malerier har jo både en intellektuel og håndværksværksmæssig side,« siger bevaringschefen. »Fotograferingen med infrarøde kameraer giver os yderst værdifuld viden om håndværket. Man kan følge de forskellige stadier i malerens arbejde,« siger Jørgen Wadum, hvis projekt på længere sigt skal munde ud i en mere systematisk gennemfotografering af hovedværker i dansk malerkunst. Alt sammen for at gøre billedernes tilblivelse mere håndgribelig for det brede publikum.

Et billede malet oven på et andet billede kaldes for en palimpsest. Fænomenet er relativt udbredt og kendes gennem hele malerkunstens historie. Kunstnerne har opgivet et påbegyndt maleri og derefter genbrugt lærredet i stedet for at smide det ud.

Den forklaring gælder formentlig også i Eckergsbergs tilfælde. Professoren kunne kun lige klare sig på lønnen fra kunstakademiet og ruttede sjældent med pengene.

Men billedet neden under prinsesse Vilhelmine bliver af samme grund mere gådefuldt rent historisk.

For pigen ved altret minder stilistisk om nogle af Eckersbergs italienske malerier. Altså de billeder, han malede under sit ophold i Rom. Hvorfra han var vendt hjem allerede i 1816. Skulle han virkelig have bragt et opgivet værk med fra Italien til Danmark? Lærreder er rigtignok ikke gratis - men ligefrem at rulle den konkrete tegning sammen og slæbe den hele vejen hjem, virker næsten for sparsommeligt.

»Det er virkelig mange ting, vi skal have undersøgt nu,« siger Jørgen Wadum.