Ugens Expat: »Kokken i Como er ikke kommet for at spille uafgjort«
Como har været »amore« for Keld Mikkelsen gennem 25 år, så til sidst besluttede han at flytte firma og familie tæt på den gode livsstil tæt ved den italienske bjergsø.

Como har været »amore« for Keld Mikkelsen gennem 25 år, så til sidst besluttede han at flytte firma og familie tæt på den gode livsstil tæt ved den italienske bjergsø.


Hvordan havnede du ved Como-søen?
»Vi er kommet her gennem 25 år hos gode venner, så vi kender området rigtig godt. Da vi så det hus, som nu er vores hjem, for syv år siden, føltes det helt rigtigt at tage beslutningen om at flytte bopæl permanent. Og da vi nu var i gang, flyttede vi også designkontoret for DAY Birger et Mikkelsen herned, mens vi har valgt at beholde 2nd DAY i København. Vi var allerede i gang med et rebranding, og det har haft stor betydning for vores hovedmærke, at vi har den italienske stil endnu tættere på. Vi bor i landsbyen Tremezzo og vi arbejder i Lugano, men Como er vores nærmeste store by.«