Ugens bilentusiast: »Min mor var heldig, at hun sad i en svensk bil – ellers havde hun ikke overlevet«

Begejstring er en vidunderlig ting. Fra jeg fanger Marie-Louise Munter (bare kaldet Munter til daglig) på telefonen, indtil interviewet er færdigt (32 minutter senere), har jeg omkring fem minutters taletid. Resten fylder hun ubesværet ud i et taletempo over middel med anekdoter om alt fra sin fars Saab-varevogn til sin mors færdselsuheld.

Hun undskylder det i en mail lidt senere samme dag, hvor hun skriver: »Sorry, jeg speedsnakker, men sådan er jeg, når jeg er entusiastisk og passioneret. Håber du kan finde hoved og hale i min Saab-historie?«

Jeg lover at gøre forsøget.

Definitionen på bilentusiast

Inden vi når til det med Saab, skal vi omkring definitionen af en bilentusiast. Her i spalterne har der været alt fra racerkørere til lydentusiaster og en enkelt klassikerentusiast, der gjorde en dyd ud af ikke at vide det fjerneste om mekanik, og som mente, at det gjorde ejerglæden større (fordi man ikke hørte mislyde og potentielle problemer). Fælles for dem alle var deres stærke følelser for biler. Sådan har Munter det også.

»Jeg ser ikke mig selv som bilnørd, men jeg er mere glad for biler end gennemsnittet. Jeg er ikke medlem af Saab Klub Danmark og kan ikke finde ud af at skrue på biler. Men jeg har en grundlæggende interesse for arkitektur, godt design og biler, og det har jeg haft, fra jeg var barn, blandt andet fordi min far, der var blikkenslager, lærte mig glæden ved at køre bil og læse et sving, inden jeg selv måtte køre,« siger Marie-Louise Munter.

»Jeg har altid været en drengepige og kunne næsten ikke vente med at få mit kørekort, som kom i hus klokken 13 på min 18 års fødselsdag, og siden da har jeg stort set kørt bil hver dag med få undtagelser. Bilers design har altid fascineret mig, og jeg er da også en af dem, der lægger fotos på sociale medier, hvis jeg ser en sjælden eller bare flot bil på min vej,« tilføjer hun over telefonen, mens mine fingre halser efter på tastaturet.

Alt i alt synes hun kvalificeret til titlen bilentusiast. Især fordi hun har det der med Saab. Min påstand er, at der er færre kvindelige Saab-entusiaster i Danmark, end der er kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de 20 virksomheder, der udgør C20aktieindekset. Det gør hendes historie ekstra spændende.

Fascinationen af Saab går så langt tilbage, som Marie-Louise Munter husker.

»Der har altid været Saab i mit barndomshjem. Da jeg blev født i 1971, kørte min far i en bordeauxrød Saab 95 Wagon, hvor jeg fik mit sæde og blev fragtet rundt. Og jeg er vokset op med alle modeller i carporten – fra en 2-takts 95er over 96, 99, 900, 90 til den sidste, som mine forældre ejede, inden de skiftede til andet mærke: en Saab 9000. Alle var i øvrigt købt hos Harry Mikkelsen i Ringsted. Jeg har altid godt kunnet lide designet, der stak lidt ud og var anderledes. Der er noget med måden, bilen kigger på dig, som jeg altid har været vild med hos Saab. En Saab har gode øjne!«

Men det handlede om mere end bare fascinerende design og funktionalitet. Især Saabs sikkerhedsmæssige detaljer er noget, der har begejstret Munter.

»Min mor overlevede i 90erne en voldsom trafikulykke, hvor hun i sin Saab torpederede en Volvo. Begge biler var totalskadet, men både min mor og den anden fører overlevede. Da redderen åbnede døren for at hive min mor ud af den i øvrigt intakte kabine, selv om bilen var væltet rundt på taget et par gange, sagde han, at hun var heldig, at hun sad i en svensk bil – ellers havde hun ikke overlevet. Den kommentar gjorde et stort indtryk på hende og på vores familie, og pludselig fik min fars begejstring for tværbjælker i dørene, forstærkede forstolper og tændingsnøgle mellem sæderne for at skåne knæ i trafikulykker ny mening for os og for mig.«

Aldrig Saab – og så alligevel ...

Da Munter flytter hjemmefra i starten af 90erne, er hun som alle andre nyslåede voksne. Hun skal i hvert fald ikke være ligesom sine forældre. Så på bilfronten er hun sammen med kæresten igennem en klassisk, sort VW Golf til en blå, italiensk og meget organisk designet Fiat Bravo, som dog viser sig at være en mandagsbil, der ikke lever op til Årets Bil i Europa-anerkendelsen. På det tidspunkt er Munter freelancetekstforfatter på Saabs danske reklamebureau og kommer i den forbindelse en tur op på fabrikken i Trollhättan for at blive briefet på Saab.

»Da jeg kom hjem, tænkte jeg: »Shit, jeg skal have en Saab.« Det besøg fik vækket alle mine barndomsminder. På reklamebureauet hed det sig, at det kun var arkitekttyper +40, der købte Saab, så det gav genlyd i hele Saab-organisationen, at en 24-årig kvinde havde købt en ny Saab 9-5 Sedan. Siden har jeg haft to andre Saab, 9-5 Estate, den sidste var en hvid 2.0 turbo med 210 Hirschtunede hk med automatgear, læderkabine og alt, hvad modellen kunne trække af funktionalitet – uden at ligne noget særligt. Den underspillede frækhed har jeg altid godt kunnet lide,« siger Munter og fortæller, at hendes mand på et tidspunkt flankerede deres private Saab med en firma 9-3er, så der også her holdt to Saab i indkørslen – ligesom i barndomshjemmet.

Men i 2014 slutter Saab-festen for Munter. Med en bilfabrik, der var gået konkurs, turde Munter og hendes mand ikke købe en »ny, gammel bil fra et dødt mærke«. Så et farvel til Saab blev et goddag til en minileaset Nissan Leaf elbil, som hun kørte i hele to år – i fire forskellige udgaver – indtil den begrænsede rækkevidde blev en udfordring. Derefter otte måneder med en lille delebil, hvor udfordringen ikke blev rækkevidden, men rummeligheden og komforten til de tre børn. I 2017 endte Munter så med at lease en Ford C-Max, som hun nu har købt – og er glad for.

»Ud over at den er sort og ligner de andre firmabiler på vejene, så er jeg virkelig glad for den. Den har ikke skuffet. Tværtimod. Men mit hjerte (hun holder en lille og sjælden kunstpause, red.) – jeg må indrømme, at jeg stadigvæk kigger efter Saab. Hver gang jeg møder en.«

Vintage-Saab

Det oplagte spørgsmål er naturligvis, hvilken en hun så kigger efter? På grund af operationer i ryggen, kommer hun ikke ned i en lav bil igen, så det bliver en hobbybil, hvis det skal være.

»Jeg har en lille drøm om, at jeg en dag gerne vil have en vintage-Saab. Måske en wagon ligesom min fars første varevogn eller en af de gamle modeller, som jeg kunne tøffe lidt rundt i i ny og næ – for hyggens skyld. Jeg er alligevel blevet sådan en halvgammel, nostalgisk sjæl, som sætter pris på minderne, og som gerne vil give mine egne børn noget godt med i livet, når det handler om kvalitet, funktionalitet, design og æstetik. Bilen måtte gerne være fra slut 60erne og gerne i retrofarve med kromdetaljer. Det kan jeg vel lære at pudse, ligesom jeg pudser kobbergryderne, som jeg har arvet fra mine forældre?«

Munter har parkeret sin bil ved sit arbejde og går på tværs af parkeringspladsen, da talestrømmen ind i mobilen stopper, og hun afbryder sig selv.

»Nej, der holder en Porsche 911er og så ved siden af en Picasso???« Det sidste siges med den indforståede lette nedladenhed, som findes bilentusiaster imellem omkring biler som Citroën Xsara Picasso. Havde hun været til casting til rollen som bilentusiast, havde hun endegyldigt lukket den der. Så vender vi tilbage til den gamle Saab.

»Det kunne være fedt at eje en vintagemodel. Men jeg har bare noget med Saab generelt. Da jeg sidst var i Roskilde Lufthavn og så en Saab i deres beredskab (Roskilde Lufthavn har en Saab 9-5 i deres flåde), kunne man se glæden i mit ansigt – og på min Instagram-profil kort efter. Jeg bliver meget let begejstret, når jeg møder enhver Saab, fordi det er indbegrebet af barndomsminder, mange tusinde kilometers bilferier til Sydspanien og oplevelser, som har sat sig dybt i mig. Og så kan jeg bare godt lide Saabs filosofi med at være nogle af de første med sikkerhed til folket.«

Fascinationen af det gode design, værdsættelsen af sikkerhed og den solide kvalitet, trangen til at skille sig ud og mindet om en barndom med Saab. Det er øjensynligt ingredienserne til en autentisk og munter Saab-entusiast. Det med navnet var i øvrigt hendes oldefars idé. Han købte det ved indførelsen af navneloven i 1905 og skiftede familiens Hansen ud med Munter, fordi alle hans kunder på havnen i Svendborg, hvor han solgte fisk, altid syntes, han var så munter. Den egenskab er øjensynligt gået i arv i lige linje. Ligesom Saab-entusiasmen.