Ugen på kanten: Ugen, hvor nok var nok

Foto: Collage: Henriette Vabø. Foto: Ritzau Scanpix..
Læs mere
Fold sammen

Op til krigen mellem Danmark og Tyskland i 1864 udtalte den engelske premierminister Lord Palmerston, som forsøgte at mægle mellem parterne, angiveligt:

»Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er hertugen af Augustenborg, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.«

I forhold til Mellemøsten er situationen imidlertid langt værre. Her har ingen nogensinde forstået problemet, til gengæld er utroligt mange her både blevet sindssyge og er døde, mens resten af verden ihærdigt forsøger at glemme alt om regionen.

Men nu har Donald Trump fået nok af regionens spidsfindige kompleksiteter, og han har derfor opsagt atomaftalen med Iran, som forgængeren Barack Obama under stor møje og besvær forhandlede på plads.

En god idé? Da ingen rigtigt forstår hverken aftalen eller dens implikationer, er det svært at sige. Trump mener, i lighed med Israel, at det vil få iranerne til at holde op med at prøve at lave atombomber. En lang række europæiske kritikere af Trump mener derimod, at måden at få iranerne til at holde op med at lave bomber på er at handle mere med landet. Fordi samhandel med autoritære regimer antageligvis gør disse mere moderate. Antageligvis lidt ligesom Rusland, Kina og Saudi-Arabien er blevet mindre undertrykkende igennem de perioder, hvor Vesten har handlet med dem.

Israel fik også nok efter et iransk missilangreb på Golan-højderne, som Israel besvarede med et endnu større missilangreb på iranske mål i Syrien.

»Alle, der rammer os, vil blive ramt syv gange så hårdt. Den, der planlægger at angribe os, vil selv blive angrebet først,« erklærede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, efterfølgende.

Iranerne har endnu ikke erklæret, at de vil ramme Israel mindst 14 gange så hårdt, som israelerne ramte dem, samt slå først endnu tidligere, men i betragtning af regionens historie og retorik er det antageligvis kun et spørgsmål om tid.

Også undervisningsminister Merete Riisager har fået nok. Nok af dovne elever i gymnasierne, der flere steder kan blive væk op til 15 procent af tiden, uden det får disciplinære følger. Fremover skal det lovlige fravær skæres markant ned, og elever med ondt i pjækketarmen skal trækkes i SU, hvis de ikke kommer til timerne.

Til absolut ingens store overraskelse er gymnasieeleverne ikke tilfredse med udsigten til mindre konsekvensfri pjæk og råber på klokkeslæt vagt i gevær. I spidsen står som altid gymnasiernes elev- organisation DGS, der på imponerende vis formår både at erklære sig aldeles upolitisk og gennem årtier være effektiv rugekasse for hovedparten af SF og Enhedslistens folketingsgrupper.

Fra elevernes repræsentanter lyder det, at gymnasiasterne er så pressede, at de simpelthen ikke kan overskue at komme til timerne, og at løsningen i stedet bør være at lave færre grænser for fravær, fordi eleverne i forvejen er utroligt motiverede for at lære og være Danmarks lysende fremtid – og slet ikke fordi de hellere vil drikke øl med venner og sove længe i ny og næ. Problemet er snarere, at undervisningen simpelthen ikke er spændende nok til deres raffinerede sensibiliteter, hvilket giver dem stress og alskens andre genvordigheder.

Heldigvis kan de stressede gymnasieelever glæde sig til at komme på videregående uddannelser. Berlingske kunne i den forgangne uge nemlig afsløre, at studerende på en række universitetsstudier blot modtager undervisning svarende til tre arbejdsuger på et semester, der indeholder 14-20 undervisningsuger. Og så er der jo rigtig god tid til at komme sig oven på gymnasiets umenneskelige pres og få slappet godt og grundigt af.

Spørgsmålet er dog, om denne paradisiske tilstand for blomsten af Danmarks akademiske ungdom varer ved. Konfronteret med Berlingskes opgørelse erklærer humaniora-dekan på Københavns Universitet Jens Erik Mogensen nemlig, at de studerende på første semester fremover vil blive udsat for hele otte timers ugentlig undervisning.

Regeringen har også fået nok af bandekriminelle. Som den og de forrige fire-fem regeringer nu engang får det helt rutinemæssigt og med jævne mellemrum. Derfor skal bandemedlemmer, der bliver dømt for forbrydelser, fremover miste muligheden for at opnå dansk statsborgerskab.

Til gengæld har regeringen ikke fået helt så meget nok af indvandrere, der blot bryder færdselsloven, og som fremover skal have lettere adgang til at opnå det så berømmede rødbedefarvede pas. Regeringen foreslår nemlig, at færdselsbøder på op til 4.000 kroner fremover ikke længere skal være en forhindring for at opnå dansk stats- borgerskab.

Om forslaget er motiveret af et ønske om på én gang at fremme integrationen af såvel indvandrere som jyder med tunge speederfødder, fremgår dog ikke.