I lang tid har jeg troet, at det største problem i det danske samfund var, at vores politikere tror, vi er dumme. Jeg har set vredt til, mens vores statsminister har lagt billeder af den ene leverpostejmad efter den anden på Instagram – i folkelighedens navn.
Og jeg har fundet det fornærmende, at vores folkevalgte i så høj grad undervurderer befolkningen på nærmest demonstrativ vis. Men jeg har desværre fået øjnene op for et andet, langt større problem. Lad mig illustrere.
Tirsdag 1. december lavede Astrid Krag et opslag på facebook, der til forveksling lignede det, Mette Frederiksen lavede dengang, alle skulle like et billede af hende selv for at vise deres støtte til nordjyderne.
Og når jeg siger, at Astrid Krags opslag fra den forgangne uge ligner til forveksling, så er det ganske bogstaveligt. Forskellen er måske, at Astrid Krags opslag faktisk er endnu mere pinligt end Mette Frederiksens. Hun skriver:
»Sådan, Nordjylland! Nu har vi kunnet løfte de sidste ekstra restriktioner for de nordjyske kommuner. Tusind tak til alle I gæve nordjyder, der tog én for holdet og fik smitten bragt så effektivt ned. Jeg ville ønske jeg kunne dele flødebollen her med jer - for ja, det er både et juletræ og en flødebolle. Men da det ikke rigtigt lader sig gi’ sig må I nøjes med den digitale udgave og et kæmpe skulderklap. Det er så godt gået!«
Nu tænker du måske: »Hvad er både et juletræ og en flødebolle?«. Det skal jeg fortælle dig. Astrid krag har nemlig vedlagt et billede af sig selv, hvor hun står med en lille, grøn flødebolle i hånden med en gul chokoladestjerne på toppen. Helt klassisk formidling til alle børnene på rød stue. Hun fortsætter:
»Vores stærkeste våben mod corona er stadig, at vi står sammen – på afstand. Og det ved jeg også I kan i hovedstaden – har jeg ret? Send gerne en tak til Nordjylland og en hilsen til de 17 kommuner i hovedstaden i tråden herunder – og pas på jer selv og hinanden«
Akkurat som hendes kollega Mette Frederiksen mente Astrid Krag, at det nu var hendes tur til at indkassere likes og eksponering på ryggen af de stakkels nordjyder. Vi er efterhånden lidt langt fra Stauning eller kaos.
Men Astrid Krag har faktisk ikke engang indtaget førstepladsen i ugens pattebarnsfolkelighedskonkurrence. Onsdag 2. december skrev Søren Brostrøm et folkelighedsopslag på Twitter, der overgår det meste:
»En borger har skrevet og spurgt om jeg kan give Julemanden dispensation fra karantæneregler, så han frit kan rejse ind i Danmark. Vi ved jo alle at han har travlt Juleaften med at dele alle gaverne rundt til børnene, så det dur ikke han skal selvisolere sig i flere dage.«
Tweetet var det første af fire, men jeg finder det unødvendigt at citere de andre tre. Det eneste, du skal vide, er, at der også er billeder af julemænd, af et rensdyr iført rød næse, og en forklaring om, at Grønland jo er en del af de danske kongerige, så julemanden er fritaget fra både selvisolation og indrejserestiktioner.
»Åh, hvor skæg«, »hip hurra!«, »hvor folkeligt og dejligt, »Godt, han passer på os med humor«, »Sex er godt, sex er sundt«, »Han er sikkert også god til børn«.
Jeg anerkender, at denne uges »Ugen på kanten« er til den bitre – måske endda vrede – side, men det er efterhånden også bare mørkt og koldt hele tiden, og det sætter sig jo altså både på Søren Brostrøms og mit smilebånd.
Hvis et af disse udsagn bedst beskriver din umiddelbare reaktion på Søren Brostrsøms finurlige indslag, så er du nok enten socialdemokrat eller bare mindre kynisk og hjerteløs, end jeg er.
Det jeg ser er nemlig en mand, der er oplært af selveste folkelighedens ypperstepræst, Mette Frederiksen, for hvem tommelfingerreglen synes at være »intet niveau er for lavt«.
Og så er det i øvrigt ikke søren Brostrøm selv, der har fundet på det med julemanden. Allerede 20. november sagde dr. Anthony Fauci, som er den amerikanske udgave af Søren Brostrøm, at julemanden selvfølgelig sagtens kunne komme til byen:
»Julemanden er undtaget fra dette (restriktioner, red.), fordi julemanden blandt alle sine gode kvaliteter har en masse god, medfødt immunitet«.
Tilbage er kun at runde af med min oprindelige påstand om, at vores største problem slet ikke er, at vores politikere tror, at vi er dumme. Problemet er nemlig, at vi er det:
Søren Brostrøms folkelighedstweet er blevet retweetet 133 gange i skrivende stund. Det er citeret små 100 gange og er blevet liket 2.400 gange. Vi lapper det i os. Astrid Krags børnehave-»like for nordjylland«-opslag er delt 45 gange og liket af 1.800. Til det må man bare sige, at vi har de politikere, vi fortjener.
Jeg anerkender, at denne uges »Ugen på kanten« er til den bitre – måske endda vrede – side, men det er efterhånden også bare mørkt og koldt hele tiden, og det sætter sig jo altså både på Søren Brostrøms og mit smilebånd.
