Ugen på kanten: Sjove mennesker deporteres, og fester lukker på stribe
Berlingskes Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der er gået.

Berlingskes Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der er gået.

Gordon Kennedy kan miste sin opholdstilladelse og må muligvis forlade Danmark, såfremt han ikke får en ny efter gældende regler. Det lyder måske som en lidt makaber vittighed, men det er såmænd bare den skinbarlige sandhed.
Den danske komiker, hvis far er skotte, har levet hele sit liv i Danmark, men i december 2020 modtog han et brev i e-Boks om, at hans opholdstilladelse bliver annulleret på grund af Brexit.
Jeg indser nu, at alle historierne i denne Ugen på kanten er af yderst deprimerende karakter. Sjove mennesker deporteres og fester lukker på stribe.
Der er ingen grund til at træde i det, men jeg synes alligevel, at Gordon Kennedys reaktion på situationen er værd at bemærke.
På Facebook skrev han:
»Med 53 års forsinkelse, bliver jeg smidt ud af landet, til trods for at mine forældre forelskede sig og fik min far ind i Danmark, og dristede sig til at stifte familie her. Noget som EU nu synes var en dårlig idé … så jeg må hjemad!!!«
Og nu skal jeg heller ikke gøre mig til dommer over, hvor han må rette sin vrede hen, men jeg synes alligevel, at det er lidt unfair at bebrejde EU, at briterne ikke gad være med i EU mere.
Vi håber selvfølgelig, at alt falder i hak for Gordon Kennedy, så han kan blive boende. Og inden vi alle går i panik, må jeg også hellere få med, at Gordon Kennedy i et nyt opslag på Facebook forklarer, at han regner med, at det hele nok skal gå, og at han har planer om at søge om dansk statsborgerskab.
Det legendariske nat- og morgenværtshus Hong Kong er sat til salg. Jeg må indrømme, at nyheden både stressede mig og gjorde mig trist. Jeg har nemlig ikke nået at opleve, hvad der er så forfærdelig magisk ved Hong Kong, efter at resten af byen er gået i seng.
»Skal vi tage på Hong Kong?« er jeg ganske vist blevet spurgt en gang eller to, men de mange røverhistorier derfra har afskrækket mig fra at møde op.
Nu må jeg blot krydse fingre for, at de kommende ejere vil drive »natværtshuset« videre efter samme opskrift, og så vil jeg til gengæld love at sætte mine ben derinde og betale det hvide ud af øjnene for en flaskeøl, som sagnet påstår var et vilkår.
Hvis ikke, står vi jo med en situation a la dengang med Café Louise. Et andet berygtet morgenværtshus, der førhen havde lokaler på Nørrebro, men som i 2016 måtte dreje nøglen om. Dér har jeg været. Og hold da fest, hvor var det et hidsigt sted.
Så hidsigt, at det i 2016 viste sig, at hver tredje gang, politiet rykkede ud til ballade på Nørrebro, var adressen, de skulle ud til, Café Louises. Og nu er det ikke for at danse på nogens grav, men det kan jeg måske også godt se er lige festligt nok.
Jeg indser nu, at alle historierne i denne Ugen på kanten er af yderst deprimerende karakter. Sjove mennesker deporteres, og fester lukker på stribe. Man skulle tro, jeg havde misforstået opgaven, men til det må jeg ydmygt henlede jeres opmærksomhed på følgende: tjubang chokolademand, det er mig, der bestemmer her.
Sidste relativt levende, men snart døende, billede er nattelivet i det indre København. Politikere i kommunen er godt og grundigt trætte af, at det går lige lovligt vildt for sig inde i byen.
Det har jo længe været på tale, at man måske skulle skrue lidt ned for larmen i Indre By, og denne gang er det Socialdemokratiet, der har været kreativt og fundet på, at man kunne lukke for salg af alkohol i kiosker og lignende i Indre By fra klokken 22.00. Det møder ikke udelukkende modstand.
»Noget af det, der skaber larmen og generne i Indre By, er jo, når unge, også de, der er for unge til eller ikke har råd til at komme ind på barerne, bare kan gå ind i en DøgnNetto eller en 7-Eleven, hive to Bacardi Breezers op og så bunde dem lige udenfor,« siger Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard.
Uden at forholde mig til, om det er en god eller dårlig idé med at begrænse alkoholsalget, må jeg lige forholde mig til Cecilia Lonning-Skovgaards udsagn.
Der er ingen mennesker, der har råd til at købe Bacardi Breezers i 7-Eleven, som ikke også har råd til at komme på bar. Måske med undtagelse af Hong Kong!