Ugen på kanten: Det er betryggende, at vi lever i et land, hvor myndighederne ikke kan finde ud af at grave massegrave, der er tilstrækkeligt dybe

Mansplaining, endnu en aktivistisk happening, der trækker tråde til fordums tider, og spildte Guds ord på Balle-Lars. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

Statsminister Mette Frederiksen har efterhånden vænnet sig så meget til pressemødet som kommunikationsform, at hun har glemt, at man i den virkelige verden ikke kan slukke for journalisternes kritiske spørgsmål med sætningen: »Vi når desværre ikke mere nu.« Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Katrine Dirckinck-Holmfeld er et overraskende svært navn at udtale. Alligevel har navnet været på alles læber den seneste tid, efter hun tog ansvaret for, at en buste af Frederik V havnede i havnen i København.

»Alle« er måske så meget sagt, men så alle dem, der kan lide at høre sig selv kværulere – mig selv inklusive – og som ynder at bevæge sig inden for hovedstadens bymure, i hvert fald. Især én vinkel på historien har givet anledning til forargelse og sure miner.