Udvikling gennem udveksling

Det var en øjenåbner af dimensioner, da producent Pernille Møller Taasinge fra danseteatret Aaben Dans i Roskilde i 2008 blev inviteret med til et netværksmøde i det europæiske netværk Take-off Dance i Düsseldorf.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en øjenåbner af dimensioner, da producent Pernille Møller Taasinge fra danseteatret Aaben Dans i Roskilde i 2008 blev inviteret med til et netværksmøde i det europæiske netværk Take-off Dance i Düsseldorf.

»Pludselig sad jeg sammen med folk fra ni andre nationer, jeg så en masse forestillinger og deltog i en masse forskellige debatter, og jeg tænkte: So ein Ding müssen wir auch haben her i Danmark,« siger hun.

Det blev startskuddet for Aaben Dans’ internationale engagement, der bl.a. har ført til etablering af Nordens første internationale dansefestival for børn og unge, SWOP festivalen, hyppige internationale turnéer – forestillingen »Hane og Hund« har netop været vist i Salzburg – og teatret er involveret i en betydelig kreativ udveksling på internationalt plan med deltagelse i workshops og co-produktioner, ligesom man inviterer internationale kunstnere på residency-ophold i Danmark.

»For os er det udvikling gennem udveksling. Vi bytter kunstneriske ideer, metoder og synspunkter, så der hele tiden sker en dialogisk proces,« siger Pernille Møller Taasinge. »Vi skal ikke bare eksportere vore forestillinger, vi vil også gerne modtage andre menneskers idéer. Vi er hele tiden i en udviklingsproces, hvor vi får andre input end det, vi selv kan komme med.«

Økonomisk potentiale

Internationaliseringen og især tanken om co-produktioner rummer imidlertid ikke bare et kunstnerisk, men også et økonomisk potentiale.

»Når flere går sammen om at skabe forestillinger, kan man pulje af sine midler og turnere i de lande, der indgår i produktionen. Og der er rent faktisk et reelt marked, der gerne vil købe forestillingerne,« siger Pernille Møller Taasinge.

Skal det potentiale udnyttes mere effektivt, vil det imidlertid kræve, at den eksisterende viden på området samles og gøres mere tilgængelig, mener hun.

»Jeg kunne godt ønske, at man fra centralt hold, f.eks. i Kulturstyrelsen, etablerede en vidensbank, der kunne rådgive om, hvordan man gør de her ting.«