Udstilling i Nordsjælland satte rekord: »Vores lille, skønne hus er trådt ind i en ny æra«

Udstillingen »William Morris. Al magt til skønheden« har med 55.780 besøgende sat publikumsrekord på Nivaagaard Malerisamling. Han rammer noget i vores tid, siger museet direktør, Andrea Rygg Karberg.

Andrea Rygg Karberg, direktør på Nivaagaards Malerisamling, havde end ikke drømt om, at udstillingen med William Morris kunne trække 55.780 besøgende til det lille museum i Nordsjælland.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

»Jeg ryster. Det er fuldstændig absurd.«

Andrea Rygg Karberg, museumsdirektør på Nivaagaard Malerisamling, var mildes talt glad – og rystet, da hun mandag formiddag havde opgjort besøgstallet for udstillingen »William Morris. Al magt til skønheden«, som lukkede søndag.

Siden åbningen 13. februar har folk stået i kø for at komme ind. 55.780 har besøgt udstillingen om den engelske kunstner, socialist og forfatter William Morris (1834-1896), som var en af grundlæggerne af den britiske formgivningsbevægelse Arts and Crafts, og det er absolut rekord for det lille museum i Nordsjælland.

»Vores lille, skønne hus er trådt ind i en ny æra,« sagde Andrea Rygg Karberg og grinede glad få minutter efter, at den endelige besøgsoptælling var færdig.

William Morris er mest kendt for sine skønne og sanselige mønstre, som bl.a. bliver brugt i tapeter og tekstiler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nivaagaard Malerisamling.

»Vi har i gennemsnit haft 507 gæster pr. åbningsdag, og det havde jeg end ikke turdet drømme om. Vores rekord indtil da var udstillingen om guldaldermaleren J.L. Jensen, »En blomstermaler«, for et år siden. Der var der i gennemsnit 216 besøgende pr. dag,« siger Andrea Rygg Karberg.

Hun fortæller, at der aldrig tidligere har været en udstilling om William Morris i Danmark, men mange kender han ham på grund af hans smukke og sanselige tapeter og stoffer, som også bliver brugt som motiv på postkort, og fordi de har besøgt Victoria & Albert Museum i London.

Den engelske kunstner, forfatter og socialist William Morris (1834-1896) dyrkede skønheden og håndens arbejde, og han var en indædt modstander af industrialiseringen og den forurening, som moderne produktionsmetoder var skyld i. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

William Morris dyrkede æstetisk skønhed og håndværksmæssig kunnen og var en indædt modstander af industrialisering og overforbrug. Han flyttede på landet i 1861 og skabte et inspirerende og produktivt kunstnerkollektiv sammen med nogle af tidens førende malere, kunsthåndværkere, arkitekter og designere. Morris var også, skønt han kom fra overklassen, en foregangsmand i den engelske socialistbevægelse, ligesom han tidligt var opmærksom på problemer med forurening.

Andrea Rygg Karberg siger, at hun selv i ti år havde drømt om at producere en udstilling om Morris, inden det lykkedes. Hun tror, at udstillingen har haft succes, fordi den rammer noget centralt i vores tid.

»Det er forunderligt, at Morris har skabt disse designs for 150 år siden, og at de er mere populære end nogensinde. Han var desuden fremsynet og forudså nogle af de problemer, vi står med i dag, når det gælder forurening og ressourcebevidsthed. Alt hvad Morris skabte var en modreaktion på industrialiseringen, hvor han i sin egen tid så forureningen tage fart, bl.a. blev London indhyllet i smog, og han ville bevare naturen. Han kæmpede for de gamle produktionsmetoder og kunsthåndværket, som skabte en arbejdsglæde, der gik tabt  under industrialiseringen,« siger Andrea Rygg Karberg.

Hun siger også, at sanseligheden i William Morris' værker er en årsag til, at han stadig er aktuel.

»Jeg føler, at man i hans kunst kan høre fuglekvidder, dufte blomster og mærke brisen, og det appellerer stærk til nogle generationer, der er opvokset med hvide vægge. Man får lyst til at tage hans frodighed og sanselighed og forhold til naturen ind i det moderne liv,« siger Andrea Rygg Karberg.

Andrea Rygg Karberg, Nivaagaard

»Jeg føler, at man i hans kunst kan høre fuglekvidder, dufte blomster og mærke brisen, og det appellerer stærk til nogle generationer, der er opvokset med hvide vægge.«


Hun fortæller, at man i forbindelsen med udstillingen introducerede noget så oldschool som en broderikreds, som blev fuldstændig overtegnet. 100 har stået på venteliste.

»Hver torsdag aften har 50 mennesker siddet rundt omkring på museet og broderet. Mennesker i dag sidder foran en skærm hele dagen, og så bliver de helt vildt glade for at lave noget med deres hænder,« siger Andrea Rygg Karberg, som glæder sig over indtægterne fra den store publikumstilstrømning, som vil give mulighed for at producere nye udstillinger.