En nordkoreansk smartphone, som BBC har fået fingrene i, viser, hvor langt ind den nordkoreanske censur rækker. 

Et tydeligt eksempel får man at se, hvis man forsøger at skrive det koreanske ord oppa på telefonen, som du kan se i videoen ovenfor. 

Nogle vil måske genkende ordet fra sangen »Gangnam Style«, der tog verden med storm i 2012. Omkvædet lyder: »Oppan Gangnam Style«.

Oppa betyder egentlig storebror, men oppa bliver i Sydkorea også brugt som slang for en god ven eller makker. Og den slangbrug ønsker Kim Jong-Uns regime ikke skal sprede sig i Nordkorea. 

Så hvis man forsøger at skrive det ord på den nordkoreanske smartphone, så bliver det automatisk rettet til det koreanske ord for »kammerat«. 

I 2013 besøgte Kim Jong-Un den såkaldte 11. Maj Fabrik. Den producerer nordkoreanske smartphones, der hedder Arirang. 
I 2013 besøgte Kim Jong-Un den såkaldte 11. Maj Fabrik. Den producerer nordkoreanske smartphones, der hedder Arirang.  KCNA/AFP/Ritzau Scanpix

Rettelsen bliver suppleret af en advarsel på telefonen. 

I advarslen står der, at man kun må bruge ordet oppa, hvis man rent faktisk henviser til sin storebror. 

Telefonen har ikke adgang til internettet, og den tager løbende skærmbilleder, der ikke kan slettes. De skal antageligt muliggøre, at staten kan kontrollere, hvad telefonens bruger har brugt telefonen til.

For den nordkoreanske stat følger med, og den vil blandt andet ikke have, at landets indbyggere ser og lytter til udenlandske film, tv-serier eller musik. 

Det er via den slags indhold, ord som oppa sniger sig ind i den ekstremt lukkede diktaturstat. 

Tv-serier får folk til at flygte

De sydkoreanske tv-serier og sydkoreansk popmusik, der bliver smuglet ind i Nordkorea på små hukommelsespinde, er nemlig medvirkende årsager til, at nordkoreanere flygter til Sydkorea, skriver BBC. 

Tv-serierne er med til at vise, at Nordkoreas fortælling om et ufrit og fattigt Sydkorea ikke holder vand. 

De bliver blandt andet smuglet ind via Kina, men også ved hjælp af balloner, der bliver sendt ind over grænsen mellem Sydkorea og Nordkorea, og som Berlingske tidligere har skrevet om.

En 24-årig afhopper fortæller til BBC, at hun blev inspireret til at forlade Nordkorea, da hun så de udenlandske tv-serier. 

»Jeg plejede at tro, at det var normalt, at staten begrænsede os så meget. Jeg troede, at andre lande levede med denne kontrol. Men så gik det op for mig, at det kun var i Nordkorea,« siger Kang Gyuri, der flygtede i 2023. 

Hun siger også, at hun og hendes venner byttede hukommelsespindene med hinanden og diskuterede de ting, de så, herunder den veludviklede sydkoreanske økonomi. 

Kang Gyuri siger, at tv-serierne fik indflydelse på, hvordan hun og vennerne talte og så ud. 

Og det er nok netop den slags tanker, den nordkoreanske stat er bange for, hvorfor straffen for delingen af udenlandsk underholdning som tv-serier og musik blev øget i 2020. 

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.