Udskældt julekalender som teater

Nu genopliver det nyoprettede Kongelige Fjernsynsteater en af de både mest elskede og mest hadede julekalendere fra DRs arkiv, »Poul og Nulle i hullet« fra 1980.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Vel at mærke som teaterforestilling. Det, de fleste mindes fra kalenderen, er nok den episode, hvor forbindelsen til Poul Nesgaard og Elith »Nulle« Nykjær på jagt efter julemanden i en jordhule blev afbrudt midt i udsendelsen som en del af handlingen. I stedet zoomede kameraerne blot ind på en juledekoration resten af programmet – med det resultat, at seerstormen prompte blæste over Gyngemosen. Nicolai Kopernikus og Benjamin Boe Rasmussen spiller henholdsvis Poul og Nulle, og Thomas Sandberg skaber lydkulissen. For konceptet står instruktørerne Anders Lundorph og Rikke Hedeager Matthiesen, der i sin egenskab af eventmaker for det kongelige Skuespil er ansat til at sætte mere ungdommeligt liv i kludene på teatret. Sceneudgaven af julekalenderen kan ses på Operaens Takkelloft 21. og 22. dec. kl. 21. Billetter via Det Kongelige Teaters Billetcenter.