Udkanten, kommunerne og ildsjælene

Hvordan kan man bevare et rigt kulturliv i områder, hvor erhvervsliv, økonomi og befolkningstal er på retur? Er det synd for udkanten – eller klarer den sig i virkeligheden ganske godt på sine egne præmisser? Debatten gik højt på Kulturmødet. Vi lyttede med.

Aarhus Teaters Borgerscene præsenterede forestillingen »Fædre« for publikum på Kulturmødet. Foto: Astrid Dalum Fold sammen
Læs mere

Sven Bertelsen, formand for fritids-, kultur- og bosætningsudvalget i Hjørring Kommune er en glad mand. Kommunen er netop nu ved at opføre det første nye teater i provinsen i mere end 100 år.

Til sammenligning er hovedstaden bare inden for det seneste årti blevet beriget med både nyt operahus, skuespilhus og koncerthus plus det løse. Investeringer til adskillige milliarder kroner.

I Hjørring har det nye teaterbyggeri et budget på 175 mio. kroner.

»Det er måske et lille beløb andre steder, men i Hjørring er det stort,« lyder det fra Sven Bertelsen.

Risikoen for en tiltagende kulturel skævvridning mellem København og den såkaldte udkant er et af de tilbagevendende temaer på Kulturmødet på Mors.

Hvordan kan man forebygge, at de kulturelle tilbud til borgerne tørrer ud i områder, hvor det går tilbage for både erhvervsliv og økonomi? Hvad skal der til, for at kulturen kan trives på trods af den økonomiske og demografiske udvikling? Og kan kulturen forebygge, at områder, der mister erhvervsliv og arbejdspladser, efterhånden forsvinder?

»Erhvervslivet har enorm indflydelse på kulturlivet. Har erhvervslivet det godt, har kulturlivet det også godt. Men omvendt er erhvervslivet også meget afhængigt af kulturlivet,« siger Lene Hjort, direktør i Jyske Bank.

»Hvis man er en stor virksomhed, vil man gerne være et sted, hvor der er et åndsliv, og hvor dygtige medarbejdere, også fra udlandet, har lyst til at bo. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der er et stort, rigt og mangfoldigt kulturliv.«

Konsekvenser for kulturen

Hun er bekymret for, at den sammenhængskraft, det danske samfund hidtil har haft, forsvinder i takt med, at stadig flere mindre byer og landsbyer får det svært økonomisk. Og at det får konsekvenser for kulturlivet.

»Men vi ser også, som bl.a. i Odsherred, at fattige områder pludselig buldrer derudad, og kulturen blomstrer op, f.eks. fordi området får et hurtigt bredbåndsnet. Så det er ikke altid til at forudse, hvad der vil ske,« siger hun.

Forfatter og foredragsholder Finn Slumstrup har gennem det meste af en menneskealder fulgt udviklingen i dansk kulturliv.

Han mener ikke, politikerne på Christiansborg bærer hovedansvaret for at sikre, at kunst og kultur kan trives overalt i landet.

»Det er helt bindegalt at tale om, hvordan man sikrer, at der kommer kultur ud TIL hele Danmark, som om nogen sidder med en vandkande og hælder kultur ud over særligt tørkeramte områder,« siger han.

»For kulturen er der allerede – i massevis. Man kan ikke skabe kultur ovenfra. Men man kan støtte den kultur og de ildsjæle, der allerede gror i lokalsamfundet, f.eks. ved at kommunerne går ind og støtter, og staten så dobler op. Der er utroligt meget kultur, der er bygget op omkring krone til krone princippet. Derfor har kommunerne selv et kolossalt stort ansvar for, at kulturen kommer til at blomstre.«

Orla Hav, mangeårigt socialdemokratisk folketingsmedlem valgt i Nordjylland og ny formand for Folketingets Kulturudvalg, er enig i, at det kan være svært for politikerne på Christiansborg at gøre noget for de kommuner, der ikke selv gør noget for kulturen.

»Men man kan gøre noget for de områder, hvor der stadig er nogle ildsjæle,« siger han.

International provins

Men er det overhovedet den demografiske udvikling i Danmark, der bør give størst anledning til bekymring?

Ifølge Ditte Maria Bjerg, kunstnerisk leder af teatret Global Stories og medlem af Statens Kunstfond, er der langt større grund til at bekymre sig om Danmarks rolle i en international kontekst.

»Hvis vi ikke lærer at samarbejde mere internationalt, risikerer vi, at Danmark selv bliver en meget lille provins i en større sammenhæng,« siger hun.

»Det interessante er, at det ofte er folk uden for hovedstaden, der er lykkedes med at arbejde ud over Danmarks grænser. Den første større EU-bevilling gik f.eks. til Odin Teatret i Holstebro, og Vordingborg har en meget stor international scenekunstfestival. Så hvis regioner og kommuner virkelig tør investere kvalitativt, er der også der mulighed for at overskride landegrænser. Det ser jeg som en langt større udfordring end den demografiske.«

Flest teatergængere i Hjørring

Også Gitte Ørskou, direktør for Kunsten i Aalborg og formand for Statens Kunstfond er træt af at høre om, at det er »synd for udkanten«.

»Man skal lade være med at grave de grøfter,« siger hun.

»Lad os i stedet fokusere på at få skabt nogle bæredygtige netværk og institutioner. Jeg tror på, at i det øjeblik, man kan skabe nogle centre inden for de forskellige kunstarter, hvor man kan arbejde professionelt med kunsten, kan man også forankre den lokalt. Vi har brug for at styrke professionaliseringen og fagligheden i kommunerne.«

I Hjørring, hvis snart 100-årige teatertradition er udsprunget af ildsjæle og glade amatører, kan udvalgsformand Sven Bertelsen glæde sig over, at hans kommune ifølge en to år gammel undersøgelse har landets højeste antal solgte teaterbilletter pr. indbygger.

»Det viser, at hvis man producerer scenekunst lokalt, kan man også få folk til at gå i teatret og blive glade for det,« siger han.