Udenlandske læger redder danskernes sundhed

En tredjedel af landets HOSPITALSLÆGER kommer fra udlandet. Og der vil komme mange hundrede flere i de kommende år. Regioner og hospitaler rekrutterer i bundter fra Polen og Indien, og det er i orden med danskerne. Når bare lægerne kan dansk men det halter med en organiseret undervisning.

»Det var meget svært i begyndelsen, men sproget bliver klart bedre, når man bruger det i sit arbejde,« siger irakiske Alaa El-Hussuna, der arbejder på Hvidovre Hospital. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Den hvide lægekittel flagrer åbent over en mørkegrøn kirurg-uniform. Stetoskopet stikker op af venstre brystlomme, som man altid ser det hos sygehuslæger, og skridtene er hastige og målrettede ned gennem de lange gange på mave-tarm kirurgisk sengeafdeling på Hvidovre Hospital.

Alaa El-Hussuna smiler og lader sig ikke mærke med, at hans søndagsvagt allerede er ti timer gammel. Adrenalinen pumper stadig rundt i kroppen efter den komplicerede operation af en akut punkteret mavesæk, han netop har gennemført. Forude venter samtaler med nervøse patienter, medicineringsplanlægning sammen med søndagens andre vagtlæger og sygeplejersker og skal det vise sig dagens anden blindtarmsoperation.

»Vi har altid travlt her på afdelingen. Hvis jeg får to timers søvn på en 24-timers vagt, så er jeg heldig,« forklarer han.

34-årige Alaa El-Hussuna kom fra Bagdad i Irak til Danmark for otte år siden som familiesammenført ægtefælle. Han er dansk gift og han er en af hverdagens helte i det danske hospitalsvæsen. Uden ham og et par tusinde andre udenlandske læger fra hele verden kunne danskerne godt glemme alt om kortere ventetider og kvalitetsreform og bedre service.

Manglen på læger især speciallæger og sygeplejersker er så stor, at regioner og enkelthospitaler i disse år importerer hvidkitlet sundhedspersonale i bundter fra udlandet. Ud over Sverige og Norge er Polen, de baltiske lande, Irak og senest også Indien blevet storleverandører af læger til Danmark.

I øjeblikket arbejder ca. 1500 udlændinge som læger på de danske hospitaler. Det er omkring en tredjedel af sygehuslægerne. Og på det seneste er også Forsvaret begyndt at rekruttere læger fra især Polen.

Men der er stadig flere end 3400 ledige lægestillinger, og dertil kommer flere tusinde sygeplejersker. Derfor vil det i de kommende år være mere reglen end undtagelsen at blive behandlet og puslet om af mennesker med en anden kultur og et andet sprog end det danske.

Det er også helt i orden, mener det store flertal af danskere. En ny Gallup-undersøgelse viser, at 88 pct. af befolkningen har en positiv holdning til, at der kommer flere udenlandske læger til Danmark.

Og det vil der komme. Alene de seneste tre år er der kommet næsten 900 udenlandske læger til Danmark. Det er 60 pct. flere end i de tre år, der gik forud.

Og flere vil komme til. Rekrutteringsfirmaer i Polen, Litauen og Indien bombarderer dagligt hospitalernes personaleafdelinger med tilbud om at skaffe læger. Og ordrebogen bliver jævnligt fyldt op. Til en pris af op til 378.000 kr. pr. læge.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, har direkte opfordret til at rekruttere flere hundrede læger yderligere fra Polen. Og i Region Midtjylland siger kommitteret i sundhedssekretariatet Jørn Koch, at regionen godt kunne bruge 100 speciallæger her og nu.

»Der er et kæmpe behov. Jeg tror sagtens, Danmark kunne bruge de første 1.000 speciallæger i de kommende år,« siger Jørn Koch.

Han var under stor medieståhej med til tidligere pååret at rekruttere 30 indiske speciallæger til regionens sygehuse. Inderne begynder at arbejde i Danmark 1. februar efter at have gennemgået et intensivt danskkursus.

I Sundhedsstyrelsen ser man imidlertid med en smule skepsis på importen af de mange udlændinge.

»Det mærkelige er, at der aldrig har været så mange læger i Danmark som i dag. Vi skal bare bruge dem rigtigt,« siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen, overlæge Eva Hammershøy.

»Hvis de små sygehuse bliver lukket, og sundhedsvæsenet bliver mere rationelt, så vil man få flere læger, der ikke skal bruge deres tid på nogle vagter, som de bagefter skal afspadsere,« siger hun.

Eva Hammershøy peger på, at det især er speciallæger, der er mangel på i Danmark lige nu. Ikke mindst i provinsen. Men der bliver nu uddannet flere kandidater fra de danske universiteter, så Sundhedsstyrelsen forventer, at situationen vil lysne om syv-otte år.

Hun mener derfor, at det kan blive et problem om nogle år, hvis regionerne nu vil hente læger i stor stil til Danmark.

»Der er ingen ræson i at importere en masse læger, der ikke er speciallæger,« mener Eva Hammershøy.

Men det gør hospitalerne alligevel. Kun en tredjedel af de fremmede er faktisk speciallæger. Det store flertal af udlændingene er helt almindelige reservelæger på lige fod med danske. Og hvem er de så, de fremmede læger?

Godt en tredjedel af de udenlandske læger kommer fra de nordiske lande og EU en del via rekrutteringsbureauer, især fra Polen. EU-læger kan umiddelbart få deres lægeautorisation overført til Danmark, og de kan begynde at arbejde, så snart de har gennemgået et intensivt dansk-kursus. De er derfor kommet i stigende kurs på hospitalerne.

To tredjedele kommer fra resten af verden de fleste fra Irak ligesom Alaa El-Hussuna, kirurgen på Hvidovre Hospital. Og de har noget sværere ved at blive accepteret i det danske system.

»Når man kommer fra Irak, er det meget svært at komme til at arbejde som læge i Danmark. Jeg søgte nok 25 steder, før jeg fik den første prøveansættelse på Hørsholm Hospital,« fortæller Alaa El-Hussuna.

Han havde endda forbedret sine evner som udsendt læge i Afrika for Læger Uden Grænser, men det gjorde det ikke i sig selv nemmere at få foden indenfor.

Han og de øvrige læger fra områder uden for EU skal bevise deres kunnen gennem to prøveansættelser på to forskellige afdelinger. Derefter skal de bestå en medicinsk fagprøve og tre øvrige prøver, der skal afleveres på dansk. Og først da kan de søge om at få autorisation som læge.

På hospitalerne og i regionerne er man i det store hele godt tilfredse med de udenlandske læger. Fagligt er der sjældent noget at udsætte på de nye kolleger, men indimellem har der været problemer med det svære danske sprog. I enkelte tilfælde har der direkte været klager fra patienterne.

»Der er en sproglig barriere, som man skal tage seriøst«, siger Jakob Salfelt, der er konsulent i Lægeforeningen.

Netop sproget er afgørende for danskernes tiltro til de udenlandske læger. Gallup-undersøgelsen viser, at 91 pct. af danskerne synes at det er vigtigt, at lægen kan tale dansk med patienterne.

Men niveauet er ikke altid godt nok. En undersøgelse på Herlev Hospital har vist, at 56 pct. af det danske personale har oplevet sproglige problemer med de udenlandske kolleger. Overlæge Kári Mikines har ledet et sprogprojekt på hospitalet, og han erkender, at der er behov for en sproglig oprustning.

»Mange kan blive meget bedre til dansk. For når lægerne opdager, at de kan klare sig, så bruger de kræfterne til at udvikle sig fagligt, og sprogindlæringen går i stå,« siger han.

Kári Mikines vurderer de udenlandske læger som ret gode fagligt set. Men han siger, at patienterne kan blive usikre, hvis kommunikationen ikke er i orden. Sprogproblemer kan give patienterne indtryk af, at lægen ikke er fagligt dygtig.

»Og det er helt uretfærdigt over for de udenlandske læger,« siger Mikines.

Formelt skal de udenlandske læger kunne udøve en »forsvarlig kommunikation« med patienter og pårørende. Hvad det reelt betyder svæver lidt i det uvisse, og der er ikke nogen egentlig centralt organiseret sproguddannelse af de udenlandske læger.

Sundhedsstyrelsen melder hus forbi. »Det er hospitalets ansvar,« siger Eva Hammershøy.

I regionerne siger man det samme. »Det praktiske ligger på de enkelte hospitaler,« siger koncerndirektør Svend G. Hartling, Region Hovedstaden.

Men på hospitalerne er det lidt en tilfældighed, om der er interesse for at hjælpe med at forbedre lægernes danske sprog.

»Vi har ikke noget organiseret på nuværende tidspunkt. Hvis ikke lægen har ret megen patientkontakt, så lægger vi mindre vægt på det danske sprog,« siger vicedirektør på Herlev Hospital, Morten Christy.

I københavnsområdet foregår der undervisning i såkaldt lægedansk på Gentofte Hospital. I samarbejde med Sprogskolen i Hellerup hjælper pensionerede danske overlæger deres udenlandske, nye kolleger. Og hvis lægerne ansættes via et rekrutteringsfirma, så er det firmaet, der sørger for et halvt års danskkursus.

Men opfølgende kurser, når lægen er ansat, det er stort set ikke-eksisterende.

»Der bør være en introduktion, en mentorordning og en fortsat sprogundervisning for lægerne i den første tid. De bliver ved med at støde på nye sproglige problemer, som de først opdager, når de står midt i det,« siger antropolog Grete Brorholt, der har været leder af et integrationsprojekt på Hvidovre Hospital. Hun mener, at det bør være regionernes opgave at koordinere sprogkurser for udlændingene.

På Hvidovre Hospital klarer Alaa El-Hussuna sig ret godt. Han taler dansk med den særlige accent og den til tider omvendte ordstilling, der ofte kendetegner arabisk-talende.

»Men jeg har aldrig oplevet patienter, der ikke forstår hvad jeg siger. Tværtimod er de glade, for de kan høre, at jeg taler et godt og tydeligt dansk. Det var meget svært i begyndelsen, men sproget bliver klart bedre, når man bruger det i sit arbejde,« er hans erfaring.

En af sygeplejerskerne beder Alaa El-Hussuna om at snakke med patienten på stue 74. Han læser hurtigt hendes journal og giver sygeplejersken ret i, at patienten skal have mad via en sonde.

»Medicin er et teamwork, og jeg har et fantastisk samarbejde med sygeplejerskerne. Det er nogle meget dygtige kolleger,« smiler Alaa El-Hussuna, inden han forsvinder hen mod operationsstuen til endnu en akut blindtarmsbetændelse.