Uden Gud ingen videnskab

Peter Langborg Wejse tror mere på Adam og Eva end Darwin... selvom han til dagligt bevæger sig i videnskabernes korridorer som biolog.

»Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!«

Således blev mennesket til. Ikke som et led i en flere milliarder år lang udvikling, begyndende med de første flercellede organismer; med havdyr, der lærer at leve på land; krumbøjede primater, der svinger sig i træerne for siden at rejse sig op, beherske redskaber og ild; at blive mennesker - homo sapiens - med tanker og følelser.

For biolog og Ph.D. stipendiat Peter Langborg Wejse er der ingen tvivl. Han tror på Første Mosebogs beretning om Gud Herren, der skabte Adam i sit eget billede af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor. Og selv om den 30-årige biolog og far til tre har sin daglige gang i en af naturvidenskabens højborge herhjemme, vover han at sætte et stort spørgsmålstegn ved Darwins evolutionsteori om menneskets slægtskab med aberne og andre alment kendte og accepterede videnskabelige vedtagelser.

Peter Langborg Wejse er på Aarhus Universitets afdeling for Mikrobiel Økologi i færd med et forskningsprojekt om ekstreme bakterier, der dog ikke skal være emnet for denne artikel. Vi har opsøgt ham for at tale om konflikten mellem tro og videnskab, der på det seneste er kommet til udtryk i heftig offentlig kritik af de kristne friskoler, der efter amerikansk forbillede baserer hele deres undervisning på Bibelens ord.

Peter Langborg Wejse er sideløbende med sit forskerjob en del af det faste svarpanel på Indre Missions websted jesusnet.dk. Her rådgiver han om tro og videnskab og argumenterer bl.a. for, at beretningen om Adam og Eva er mere troværdig end evolutionsteorien; at Jorden kan være yngre end de ellers vedtagne 4,6 mia. år; og at dinosauerne uddøde som følge af klimaændringer efter syndfloden.

Ikke just en del af pensum på biologistudiet, og helt så komprimeret ser han da heller ikke virkeligheden. Men mere om det senere. I bund og grund har han ingen problemer med at forene den kristne tro med sand, dokumenteret videnskab. Det ene overtager, hvor det andet slutter.

»For mig skal tro og videnskab forenes. Ellers kommer jeg i strid med mig selv. Hvis jeg skulle komme i en situation, hvor jeg ikke kan få det til at forenes, er det troen, der vinder. Jeg tror, at Bibelen er noget overnaturligt. At Han har talt til mennesker.

Naturvidenskaben er i sin natur at gå ud og måle og veje og observere. Men videnskaben kan ikke sige noget om meningen bag det hele. Hvis man tror, at alt er stof og energi og kan måles og vejes, så giver begreber som ondt og godt, rigtigt og forkert ingen mening.

På samme måde er der ting, videnskaben ikke kan forklare. Mit svar er, at forklaringen på videnskabens uløselige problemer må være guddommelig indgriben,« siger Peter Langborg Wejse.

Han fik sin barnetro med fra det kristne hjem i Holbæk. En tro som i teenageårene blev prøvet og modnet, blev personlig. I dag kalder han sig klassisk kristen - i den konservative ende af den rummelige danske folkekirke.

Besnærende teori

Den yngre Peters interesse for det religiøse gik hånd i hånd med en glødende begejstring for dyr og planter. I gymnasietiden i Holbæk blev han fascineret af Darwins evolutionsteori i populærvidenskabelig form.

»I gymnasiet var min holdning, at Gud skabt verden, og så havde evolutionen ligesom overtaget det derfra. Den holdning har jeg måttet forlade, efterhånden som jeg satte mig mere og mere ind i det videnskabelige grundlag. Til sidst kunne jeg hverken få evolutionsteorien til at passe med min tro eller med den videnskab, som jeg fik mere og mere indblik i,« fortæller Peter Langborg Wejse.

Striden om de kristne friskoler

Efter at fokus i flere år har været rettet mod fundamentalistiske muslimske friskoler, er det nu de kristne friskoler, der udsættes for kritik. Det drejer sig om syv skoler, der underviser efter et amerikansk inspireret undervisningsmateriale Accelerated Christian Education (ACE), der tager udgangspunkt i Bibelens ord i alle fag. Blandt kritikpunkterne er, at skolerne lærer børnene, at Gud har skabt mennesket i sit billede, mens Darwins evolutionsteori ikke vægtes i særlig høj grad. Undervisningsministeriet har bedt Københavns kommune om at føre skærpet tilsyn med en af skolerne, Samuelskolen, efter en mor til en tidligere elev på skolen i Politiken har beskrevet, at eleverne blandt andet udsættes for tungetale og bekæmpelse af dæmoner.

Charles Darwins teorier om menneskets nære familiære bånd til aberne vakte postyr i sidste halvdel af det 19. århundrede, fordi teorierne kolliderede med Bibelens ord om, at Gud skabte mennesket i sit billede. Siden er Darwins teorier blevet udbygget og understøttet af forhistoriske fund, der i dag har gjort teorien til den gængse videnskabelige sandhed. En lang række mellemformer mellem de forskellige arter mangler dog - Missing Links. Særligt kreationisterne på den kirkelige højrefløj i U.S.A. har ihærdigt bekæmpet evolutionsteorien som ateistisk og uvidenskabelig.

Peter Langborg Wejse ønsker også at advare mod en blind tro på videnskabelige teoriers ufejlbarlighed - herunder evolutionsteorien.

»For mig er evolutionsteorien lige så meget en tro, som min egen kristne tro. Mange påstår, at teorien er bevist. Det mener jeg ikke, den er, og jeg ser det som et problem, at så mange tror blindt på den. Det er lige så farligt at stirre sig blind på videnskaben, som hvis man har en formørket religiøs opfattelse. Man får alt til at passe ind i sit verdensbillede, og hvis der er anderledes tænkende, så skal de bare på bålet.«

Han taler længe og inderligt om de manglende mellemformer. Om springet fra krybdyr til fugl. Fra abe til menneske. Indimellem lyser han op i et stort grin. Et grin, der ikke blot går fra øre til øre - det gør det også - men som breder sig helt op i de spillevende øjne af ubestemmelig farve for til sidst at udløses i en højlydt latter. Svært at forene med Indre Mission, hvis man ser Hans Kirks dystre fiskere og deres »hvordan har du det med Jæææsus?« for sig.

Han går videre med videnskabens ømme tæer. DNA - vore arveegenskaber, alle levende organismers byggesten. Historien om DNA er på mange måder historien om hønen og ægget. DNA kræver proteiner for at blive dannet. Men for at proteiner kan dannes, kræves »opskriften« på proteinet skrevet i DNA.

For Peter Langborg Wejse er der ingen tvivl. Der er gåder så uløselige, at videnskaben må give op.

»Vi når et punkt, hvor videnskaben stopper, og religion og filosofi tager over. Hvor kommer alting fra? Hvad var der før Big Bang? Man kan ikke forklare alt med videnskab. Der har været en tendes til, at naturvidenskab har været en folkereligion. At videnskaben forklarer alt, og at det, der er videnskabeligt bevist, er sandheden.«

»Det, vi ved.... det, der er sund og klar naturvidenskab er de små ændringer over tid inden for en dyreart,« siger han og læner sig ind over bordet, griber et A-4 ark, nedkradser hastigt en x-akse, en y-akse og en kurve, bestående af en kort ubrudt linje i den ene ende og en lang stiblet linje i den anden ende.

»Det her er det, vi ved,« siger han og peger på den korte linje, der illustrerer den nyere tid. »Det her« - han peger på den lange stiblede linje - » det er en påstand om, hvad der skete for milliarder af år siden. Det er en teori om evolution, at alt liv forklares som glidende overgange fra det første liv. Men det er ikke observeret, og det er som sådan ikke naturvidenskab.«

Peter Langborg Wejse er forsker. Og som forsker har han en dyb respekt for andres fagområder. Når vi taler om Big Bang, understreger han, at han ikke har detailviden, fordi han ikke er fysiker. Når vi taler om Jordens alder, understreger han, at han udtaler sig på »et tvivlsomt grundlag«, fordi det er geologernes - og ikke biologernes - område.

Med Big Bang har han det »fint« og kan ikke se noget modstridende i den gigantiske forhistoriske eksplosion og Bibelens ord om altings skabelse. Med Jordens alder har han det »svært«. Som kristen har han det problem, at Bibelen ikke siger noget eksakt om det. Ud fra slægtslinjerne i Bibelen kan man nå frem til, at der i dag er gået formentlig 7.000-10.000 år siden Adam og Eva. Måske mere. Hvis man derimod forklarer det liv, vi har i dag, ud fra evolutionsteorien, kræver det milliarder af år. Noget af et spring i tid. Hvor er forklaringen?

»Jamen, det kan sagtens være, at Jorden er yngre, end videnskaben siger. Jeg tror, der er en skabelse. Og har man først sagt skabelse og dermed skaber, så bliver det vanskeligt at udtale sig om tid. Hvis Gud er almægtig, kan Han have skabt alting med en tilsyneladende alder - Adam og Eva blev for eksempel ikke skabt som babyer - og Han kunne også have skabt os med en hukommelse om tiden før skabelsen. Hvis vi tror på en skaber, så må vi også være indstillede på, at nogle af vores videnskabelige beregninger ikke viser sig at holde i virkeligheden.«

Peter Langborg Wejse er far til tre små børn. Den ældste er syv år og lige begyndt i skole. Et svært valg for forældrene, der efter moden overvejelse fravalgte den ellers udmærkede lokale folkeskole i nabolaget til fordel for en kristen friskole. Friskolen var mindre og mere tryg, og så var der det med det kristne grundlag, der var mere i harmoni med indstillingen i hjemmet.

»Men mine børn skal ikke have skyklapper på. De skal lære om Darwins evolutionsteori, og de skal have at vide, at det er den gængse opfattelse i samfundet. Men de skal også have at vide, at jeg tror på noget andet.«

Lovgiveren

Peter Langborg Wejses holdninger har skabt debat på Universitetet, hvor han blandt andet har deltaget i paneldebatter og diskussioner med andre naturvidenskabsfolk, der støtter sig til evolutionsteorien. Han har mødt modstand fra en del andre studerende men har generelt ikke oplevet, at det var »Fy« at bringe Gud ind i videnskaben. Tværtimod hæfter han sig ved, at flere af den naturvidenskabelige histories store mænd var troende og tyr da også til et citat fra selveste Albert Einstein - Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind. En naturlig symbiose mellem tro og viden og ikke en konflikt - sådan ser han det.

»Naturvidenskab er i sin grundform at gå ud i naturen og kigge efter lovmæssigheder. Men hvorfor forventer man, at der er lovmæssigheder? Det gør man, fordi man tror på en lovgiver. Mennesket blev i sin tid videnskabeligt, fordi det troede på en lovgiver og forventede lovmæssigheder i naturen. På den måde er gudstroen ikke i konflikt med videnskaben, men selveste udgangspunktet for den videnskabelige tænkning.«

Peter Langborg Wejse erklærer, at han ikke vil hænges op på en fuldstændig bogstavelig tro på Bibelen. Men det er tæt på, tilføjer han dog selv.