Ud over stepperne

Absolut ingen komponist er vel mere russisk af sind og romantisk af sjæl end Sergej Rachmaninov.
Læs mere
Fold sammen

De store vidder, de slaviske stemninger, de stærke følelser uden filter.

Absolut ingen komponist er vel mere russisk af sind og romantisk af sjæl end Sergej Rachmaninov.

Absolut intet værk af Rachmaninov ejer vel flere fantastiske melodier end hans klaverkoncert nummer tre fra 1909.

Og absolut ingen klaverkendis i denne verden spiller vel den koncert mere forrygende end landsmanden Nikolai Lugansky - virtuosen med det evigt ungdommelige ydre og den musikalske indlevelse som en nestor.

Så når DR SymfoniOrkestret tager sådan en pakke på programmet, damper den blå koncertkube på Amager af spænding. Folk kan næsten ikke vente på begyndelsens utrolig lange og i vore dage filmkendte melodi. Symfoniorkestrets dygtige musikere må også selv have haft en fest i ugens løb.

Det første af ugens livtag med Nikolai Lugansky og hans repertoire oversteg så alligevel alle forventninger. Når den kontoristisk udseende musiker først kaster sig ud i Rachmaninovs hit, sidder man som naglet til stolen. For han gør det på én eller anden måde så medrivende, så vanvittig vedkommende, så endeløst fascinerende fra først til sidst.

Ikke helt fejlfrit. Heller ikke uden løjerligheder her og der. Men desto mere originalt og hele tiden interessant og overraskende. Som når han spiller ret så kraftigt i de første satser – hvorpå han til sidst åbner endnu mere og afslører en helt uventet reserve af volumen og varme.

Det er ganske enestående. Og det bliver ikke mindre enestående af Yuri Temirkanov på dirigentpodiet.

Charmøren over alle i russisk musik ser rigtignok ikke ud af så meget og dirigerer endda mest med en hånd ad gangen. Men alt i Tjajkovskijs skønne symfoni nummer fire er lagt til rette på forhånd og virker fuldstændig klappet og klar til optagelse. Komplet med styr på hver eneste lydstyrke og ret så overvældende tjek på noget så indviklet som de umærkelige forandringer i fart undervejs.

Ingen aften må være for perfekt. Selv paradiset havde som bekendt en slange. Man kan sommetider ønske større selvsikkerhed i orkestrets horngruppe; de skønne musikere kan jo godt og vil det helt rigtige – og ingen har hørt dem spille umusikalsk endnu.

Koncerthuset har meldt udsolgt til arrangementerne i ugen og næppe haft én lytter af den utilfredse slags. Kan musikerne overhovedet rejse sig efter sådan en succes, tænker man altid? De gør det bare alligevel. Hver gang.

DR SymfoniOrkestret med pianisten Nikolai Lugansky og dirigenten Yuri Temirkanov i DR Koncerthuset