Tyve års morderisk mareridt skal frem i lyset

Kampene mellem Den Lysende sti og regeringen i Peru kostede mellem 1980 og 1996 30.000 mennesker livet. En sandhedskommission undersøger nu, hvad der skete i årene, hvor guerillahæren kæmpede for en kommunistisk bondestat i det fattige land. Og regeringen svarede igen med tortur, voldtægt og bortførelser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste avislæsere verden over kan huske navnet på den berygtede peruvianske guerillabevægelse Den Lysende Sti, som kidnappede turister og sprængte bomber i Lima i 1980erne og starten af 90erne.

I dag er det igen sikkert at rejse i det gamle Inka-rige, men for peruvianerne lever en af de mest blodige epoker i landets historie videre i bevidstheden. 30.000 mennesker mistede livet i årene, hvor massakrer på landsbyer og mystiske bortførelser fandt sted med jævne mellemrum.

Derfor endevender en sandhedskommission nu perioden mellem 1980 og år 2000 for at undersøge, hvilke overtrædelser af menneskerettighederne, der er blevet begået. Det gælder både de forbrydelser, som blev begået af guerillaen, og dem, der blev begået af staten. Den Lysende Sti, som i dag er på USAs liste over terrororganisationer, er ansvarlig for en lang række massakrer på bønder, der ikke sympatiserede med deres kamp for en kommunistisk bondestat. Samtidig svarede regeringens sikkerhedsstyrker igen med mange af de samme metoder.

Præsident Alberto Fujimori indførte i 90erne blandt andet en række anti-terrorlove, som medførte, at en lang række formodede oprørere blev bortført. Omkring 7.000 peruvianere forsvandt sporløst, mindst 80 procent blev bortført af regeringens styrker. Andre blev dømt ved militærdomstole for landsforræderi - det til trods for, at militærdomstole slet ikke har ret til at dømme civile. Samtidig blev der rapporteret om, at kvinder i landsbyer blev voldtaget af både oprørere og sikkerhedsstyrkerne.

Fakta om Peru:
24 millioner indbyggere

Areal: 1 285 216 km2

49 procent af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse, herunder 18 procent i ekstrem fattigdom.

45 procent af befolkningen består af indianske befolkningsgrupper. 15 procent er hvide. 37 procent er mestitser, og tre procent består af sorte, kinesere, japanere m.fl.

(kilde: Kirkens Nødhjælp, Norge)

Foreløbige tal fra kommissionen viser, at staten har ansvaret for 38 procent af drabene, mens Den Lysende Sti har 40 procent af de 30.000 dødsofre på samvittigheden. Den mindre kendte oprørsgruppe Movimiento Revolucionario Tupac Amaru (MRTA) står for fire procent af drabene. Resten blev udført af lokale selvforsvarsgrupper.

I alt 600.000 peruvianere måtte flygte til byerne fra deres hjem i provinsen på grund af massakrer, og hidtil er der kun blevet taget sparsomme initiativer for at hjælpe de fattige flygtninge, som næsten alle er af indiansk afstamning. Ifølge historiker og menneskerettighedsekspert i Lima Ricardo Alvarado er flygtningenes situation et tydeligt billede på den racisme, der hersker i Peru, og som har påvirket hele den politiske kamp.

»Ofrene tilhører underklassen. De er af indiansk afstamning og er altid blevet diskrimineret. De gør ikke modstand. De har ingen uddannelse, og i nogle tilfælde taler de kun deres lokale dialekt og ikke spansk, som er det officielle sprog,« siger han.

I dag er det holdningen i Peru, at Fujimori og staten vandt krigen over Den Lysende Sti og MRTA.

»Men var det virkelig nødvendigt at dræbe så mange mennesker for at vinde den krig?« spørger Ricardo Alvarado.

Voldens pris:
30.000 døde

600.000 flygtninge

40.000 forældreløse

20.000 enker

7.000 forsvundne

435 ødelagte lokalsamfund

150 massegrave

Kilde: Ministeriet for kvinder og udvikling og Kommissionen for Sandhed og Forsoning.

Kommissionen for Sandhed og Forsoning blev nedsat af en overgangsregering forrige år og har fortsat sit arbejde under den nuværende præsident, Alejandro Toledo, med økonomisk støtte fra blandt andre USA, Canada og EU.

I juli 2003 skal Kommissionen præsentere sin endelige rapport. Resultaterne skal senere bruges til at retsforfølge de ansvarlige for 20 års rædselsregimente.