Tysk skuespiller får filmpris for næsen af Trine Dyrholm

Prisen for "Bedste Kvindelige Skuespiller" ved uddelingen af European Film Awards går til Sandra Hüller.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tyske skuespillerinde Sandra Hüller vinder prisen for "Bedste Kvindelige Skuespiller" ved European Film Awards.

Dermed snupper hun prisen foran den danske skuespillerinde Trine Dyrholm, som også var nomineret i kategorien for rollen som Anna i filmen "Kollektivet", der er instrueret af Thomas Vinterberg.

Sandra Hüller vinder prisen for sin rolle i filmen "Toni Erdmann", som på dansk hedder "Min far Toni Erdmann".

Filmen har høstet flere store priser ved året prisuddeling, som er det europæiske svar på Oscar-uddelingen og uddeles af Det Europæiske Filmakademi.

Peter Simonischek vandt for "Bedste Mandlige Skuespiller" i samme film, mens filmen også har vundet for bedste manuskript.

Sandra Hüller og Trine Dyrholm var nomineret i kategorien sammen med skuespillerne Isabelle Huppert, Emma Suárez & Adriana Ugarte og Valeria Bruni Tedeschi.

Det er kun tredje gang, at en kvindelig dansk skuespiller nomineres til prisen.

Tidligere har Connie Nielsen været nomineret for "Brødre" i 2005, og Iben Hjejle for "Mifunes sidste sang" i 1999.

/ritzau/