Twilight feberen er slet ikke slut

Forsalget til den næste Twilight-film satte i dag pres på biografernes booking-system. På et tidspunkt var der over 7.000 i kø og halvanden times ventetid.

Den britiske skuespiller Robert Pattinson giver fans lidt opmærksomhed under en promotiontur i Sydney, Australien, 22 October 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: TRACEY NEARMY

Hysteriet er ikke helt slut. Selv om flere anmeldere har dømt Twilight-filmene ude for altid, er der alligevel mere end et almindeligt pres på billetterne. 

Forsalget til "The Twilight Saga: Breaking Dawn Part 2," begyndte i dag klokken 12. Det medførte en kø på op til halvanden time for de, der skulle booke online. 

Således har man i dag kunnet risikere at få at vide, at man for eksempel var nummer 7.044 i online-køen. Og dermed  forvente adgang halvanden time senere.

Svært ved at følge med

- Der er fire-fem film om året, som lægger et ekstra pres på vores booking-system. Derfor sætter vi ind med ekstra kapacitet, også i dag, men det er alligevel svært at følge med i timerne lige efter, at forsalget er startet, siger kommerciel chef hos kino.dk, Jonas Linke.

Twilight-fans over hele verden, især teenagere, har skabet et helt univers omkring bøgerne og filmene, der er baseret på en amerikansk fantasy- og kærlighedsroman, skrevet af forfatteren Stephenie Meyer. Bogen udkom i USA i 2005 og blev filmatiseret i 2008. 

Ikke mindst de to hovedrolle-indehavere, Robin Patterson og Kirsten Stewart har medvirket til at gøre Twilight til mere end en film, men et helt univers. Og begge skuespillere har fået teenage-hjerter til at gløde.

Ifølge Jonas Linke er målgruppen for Twilight op til 25 år.

- Man siger, filmene er for teenagere, men der er også mange, der er nogle år ældre, som sniger sig ind ser filmene, siger han.

Se traileren