»Det var så plat og så usmageligt og så dumt, at hvis jeg havde kendt det i forvejen, så tvivler jeg på, at jeg ville have deltaget …«
Der findes ikke mange detaljer på tryk om den harmdirrende verbale duel, der udfoldede sig i Danmarks Radios for længst hedengangne program »Hva’ mæ kulturen?« mellem den kommunistiske forsvarsadvokat og tidligere modstandsmand Carl Madsen, der leverer ovennævnte svada, og forfatteren Jess Ørnsbo, som til gengæld får repliceret i en tone, der bliver gjort så nedladende som muligt: