TV-Serier: Fortsættelse følger … følger … følger … følger …

Flere amerikanske TV-serier bliver fortsat på trods af, at første sæson ikke får mange seere. På grund af et enormt antal serier, har de enkelt titler brug for en længere prøvetid ude hos publikum. Det skærper kravene til nye fortællemåder.

Anden sæson af »Fargo« foregår 25 år forud for begivenhederne i første sæson. Ted Dansson er den stoiske politimand Hank Larsson. Fold sammen
Læs mere
Foto: HBO Nordic
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en af dette års mest eklatante TV-skuffelser.

Sidste år havde serieskaber og manuskriptforfatter Nic Pizzolatto premiere på sin atmosfæremættede TV-krimi om seriemord i Louisianas sumpområder, og »True Detective« blev hurtigt et vaskeægte kulthit, der var årsag til meget klatøjethed blandt fans som følge af for mange natlige maraton-seancer.

Det var indlysende, at »True Detective« skulle følges op af en anden sæson, og forventningerne til fortsættelsen var spændt som en klaverstreng. Fra starten havde seriens skabere dog understreget, at der ikke ville blive tale om en fortsættelse af historien fra første sæson, og at man heller ikke ville kunne forvente at se hovedrolleindehaverne Matthew McConaughey og Woody Harrelson sprede deres sprængfarlige karisma i andensæsonen af »True Detective«.

Den eneste forbindelse mellem de to sæsoner var seriens særlige atmosfære, hvilket i TV-sprog gør »True Detective« til en såkaldt antalogi-serie i lighed med en anden serie som »American Horror Story«.

Intet kunne dog have forberedt publikum på den brutale kvalitetsnedgang. som ramte »True Detective« i anden ombæring. Den tilrøgede atmosfære var nu så tyk, at det grænsede til det parodiske, mens historien var gjort unødvendigt indviklet og aldrig blev rigtig vedkommende.

Men værst var det måske, at første sæsons subtilt plagede karakterer var blevet erstattet af nogle figurer, der syntes at trampe surmulende rundt i hver eneste hengemt TV-strisserkliché.

Den svære toer

Den svære toer er et begreb fra rockens verden, som beskriver den udfordring, det er for et band at lave sit andet album. Oddsene for at det lykkes er ikke gode. Det første album, et band laver, er hyppigt frugterne af flere års mislykkede og kasserede forsøg, vilde drømme og lykkelige anstrengelser, og sidst men ikke mindst, god tid til at få visionen på plads.

Helt omvendt er det, når bandet skal lave sit andet album. Talløse orkestre er brudt sammen under opgaven med at få lavet et album, der er lige så godt som det første, men på en brøkdel af arbejdstiden.

Når det handler om TV-serier, er det ikke helt samme forhold, der gør sig gældende, da der meget ofte står et større hold af talenter bag en succes, hvorfor presset er fordelt på flere. Men et eller andet sted er der altid en, der sidder med fingeren på beslutningsknappen. I tilfældet »True Detective« var det Nic Pizzolatto, der følte presset fra manges forventninger.

Det gav han luft i et interview til branchebladet »The Hollywood Reporter« forud for TV-premieren på anden sæson.

»Som serieskaber har du altid et øje på det bagerste af rummet, hvor du ved, at de (kritikerne,red.) tager ladegreb på deres skydevåben og forbereder galgen til dig. Man får lyst til at udsende en advarsel: Denne serie vil ikke ændre dit liv,« sagde Nic Pizzolatto med flair for det dramatiske til The Hollywood Reporter.

Hans andensæson fik ganske rigtig ikke ret mange til at lave om på deres liv.

Seertal er afgørende

TV-serierne befinder sig i disse år i en slags guldalder, og når anmelderne bliver rigtig højstemte, hævder de ligefrem, at TV-serien har erstattet romankunsten. Opmærksomheden og den nyfundne prestige har betydet, at der bliver brugt stadigt flere penge på at skrue dem sammen, og at selv de bedste skuespillere gerne sætter deres filmkarriere midlertidigt i bero for at at prøve kræfter med det »nye« medium.

Trods dette lever udfordringen med den svære toer i bedste velgående både på de almindelige netværks-stationer og på streamingtjenester som Netflix og HBO.

På sidstnævnte tjenestes nordiske gren, HBO Nordic, er der i denne måned allerede startet hele tre andensæsoner, nemlig på skilsmissedramaet »The Affair«, den metafysiske »The Leftovers« og provinsgangsterkomedien »Fargo«. I morgen starter endnu en, nemlig fortsættelsen på Steven Soderberghs blodige serie om et 1800-tals-hospital »The Knick«.

Andreas Halskov, der er redaktør på filmtidsskriftet »16:9«, siger, at seertallene på en førstesæson altid er en vigtig faktor, når det skal besluttes, om en serie skal have et »andet liv«. Men der er forskel på, hvor store de skal være, afhængig af hvor de bliver vist.

»En kabel-tv-serie som »Breaking Bad« kunne blive udråbt til en ekstraordinær succes, fordi den rundede syv millioner amerikanske seere, mens en større netværksserie som »CSI« har nogle andre og højere rammer for seertalssucces. I enkelte tilfælde kan man dog acceptere nogle mere middelmådige seertal, særligt hvis TV-serien kan medvirke til at give TV- eller streamingkanalen en aura af kunst og legitimitet.

Man ser på den enkelte serie, men også på serien som en del af en hel portefølje af serier,« siger Andreas Halskov, der netop har fået udgivet interviewbogen »TV Peak: Twin Peaks and Modern Television Drama« på Syddansk Universitetsforlag.

Får nyt liv

David Lynch’ overnaturlige mordmysterium »Twin Peaks« fra 1990 øvede kraftig indflydelse vor tids moderne TV-dramatik, som for eksempel på førnævnte andensæson af »True Detective«, hvor hele scener ligner en ren hyldest til Lynch. Men også »Twin Peaks« bliver nu genoplivet og fortsætter den historie, der sluttede for 25 år siden, med flere af de samme skuespillere fra den originale serie.

»I særlige tilfælde, som »The X-Files« og »Twin Peaks«, som bliver forlænget med en ny sæson flere år efter de oprindelig blev taget af æteren, så skyldes det formentlig det kritiske efterliv, som serierne har fået og den hype, som kritikere, TV-historikere og ikke mindst fans har været med til at generere. Her kunne det også spille ind, at serierne får nyt liv, når de bliver lagt ud på diverse streamingtjenester, hvormed der dannes grundlag for en ny fanskare og en ny hype,« siger Andreas Halskov.

Tidligere var det ofte sådan i den darwinistisk anlagte amerikanske TV-branche, at en TV-serie skulle slå an hurtigt og hårdt, hvis dens skabere skulle gøre sig forhåbninger om at blive fortsat. Den fingerregel har det store boom i kabel-TV og streamingtjenester dog rykket ved i det nye årtusind.

Eksempelvis blev betalingskanalen Starz’ hundedyre piratserie »Black Sails«, (der kan ses herhjemme på HBO Nordic) fornyet med en andensæson på trods af, at serien ikke fra starten af fik shanghajet seerne som planlagt.

Det paradoksale forhold hænger sammen med et enormt opsving i antallet af TV-serier. På tyve år er antallet af lange TV-serier i USA steget fra 45 til over 200, og tallet er stigende. Da Berlingske for nylig interviewede den amerikanske TV-serieskaber Howard Gordon beskrev han udbuddet af serier i USA som »kaotisk«, og vanskeligt at navigere i for den almindelige seere.

Chokerende fortællinger

Det betyder, at mange TV-serier får en langsom start hos seerne, der tøver med at dedikere mange fritidstimer til en ny serie, førend de har fået den anbefalet af deres bekendtskabskreds. Konsekvensen er, at mange serier først for alvor får stigende seerratings i deres anden eller tredje sæsoner.

Den universelt anerkendte narkokrimi »Breaking Bad« blev det første kendte eksempel på en såkaldt »sleeper«, det vil sige en serie, der meget gradvist opnår sit gennembrud hos seerne. Fra dens begyndelse i 2008 til dens sidste sæson i 2013 flerdoblede den sit seertal.

Samtidig er publikum blevet meget mere sofistikeret og kræsent, hvad angår måden man skruer ny sæsoner af TV-serier sammen på. I 1970erne handlede TV-serier som »Columbo« eller »Dallas« om færdigstøbte karakterer, der aldrig ændrede sig. Selv om nogle af de nye serier, såsom »Dexter«, følger denne skabelon, er det i dag snarere kravet, at seriernes fortællemåder og handlingstråde varieres på overraskende måder som muligt.

Kravet om »chok«-udviklinger er stort. Bare tænk på, hvor mange hovedpersoner, der løbende bliver aflivet i »Game of Thrones«. I første sæson af HBO Nordics raffinerede utroskabsdrama »The Affair« blev den samme handling beskrevet ud fra to forskellige personers synsvinkel.

I den anden sæson er antallet af synsvinkler blevet forøget til fire, samtidig med at serien laver mystiske spring fremad i tiden, så at man får afdækket bidder af personernes fremtidige skæbner - men kun nok til at man får pirret nysgerrigheden. Totalt har andensæsonen endnu mere karakter af et puslespil, som tilskueren selv skal stykke sammen.

I andensæsonen af »Fargo«, har man bevaret den fiktive titelby, men skruet tiden 25 år tilbage, således at nogle af karaktererne nu optræder som unge (gestaltet af andre skuespillere). Den sardoniske humor, som udsprang af Coen-brødrenes spillefilmsforlæg er intakt, og at dømme fra den første episode har serien alle muligheder for at blive et meget stort hit, som fans vil nyde at citere replikker fra i tide og utide.

Kan næsten kun skuffe

»Andre serier som »Breaking Bad« og »The Wire«, lader til at have været mere gennemtænkt fra udgangspunktet, og her bidrager de forskellige sæsoner enten til en ny plotmæssig udvikling eller et skifte i location, som således udvider og tilføjer nye lag til historien. Overordnet set skal nye sæsoner forfølge en stærk og uforløst plottråd eller føje nye lag til den samlede historie.

I karakterbaserede føljetoner som »Orange is the New Black« og »Girls« har man en fornemmelse af, at serien bliver forlænget ud over hvad plottet og karaktererne kan bære. Her hviler fortællingen for meget på karaktererne, og stærke, skæve eller sjove karakterer er ikke nok til at bære en hel sæson,« siger Andreas Halskov.

Hvad angår genoplivningen af »Twin Peaks« – som muligvis stadig rummer den mærkeligste samling af karakterer i TV-land, så håber Anderas Halskov på, at serien får det samme stærke filmiske udtryk som for 25 år siden.

»Man kunne håbe, at kabelstationens frie rammer giver mulighed for en vildskab, som man ellers kun kender fra David Lynchs film. De må for min skyld hellere gå blasfemisk til værks end religiøst at kopiere den oprindelige series udtryk og stemning.«

»Med alle de forventninger, som fans TV-seere har opbygget, og som yderligere forstærkes på de sociale medier, så kan den nye Twin Peaks næsten ikke undgå at skuffe. Ikke alle vil blive tilfredse, for folk har så mange og så forskellige forventninger. Vi så det jo med anden sæson af »True Detective«, som havde så meget at leve op til, og som derfor skuffede mange fans og kritikere,« siger Andreas Halskov.