Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Indtil nu har Peter Falktoft og Esben Bjerre forholdt sig tavse i diskussionen af den busreklame, deres program Monte Carlo har købt og opsat på en enkelt 5A-bus i København med teksten #metroxpresserikkeenavis.
Men i aftenens program kom de ind på baggrunden for stuntet.
Esben Bjerre forklarede, at ideen udsprang af, at der for et par uger siden var en palæstinensisk venskabsforening, der fik fjernet sine busreklamer. Derfor besluttede makkerparret at lave noget i den forbindelse og undersøgte derfor, hvad det koster at få lavet en busreklame.
Med sine 2.500 kroner for én annonce i 14 dage var det med værternes ord en rigtig god pris.
»Vi er jo jyder. Når vi ser et godt tilbud, så slår vi til,« lød det fra Bjerre i mandagens afsnit.
Monte Carlo-værterne slog dog fast, at det var dem selv og ikke redaktionen, der betalte for reklamen.
»Vi har selv betalt den af vores egen – godt nok licensfinansierede – løn,« forklarede Esben Bjerre.
Irene Strøyer, kanalredaktør på DR3, der tidligere mandag beordrede busreklamen fjernet, har dog bekræftet over for Berlingske Nyhedsbureau, at pengene til reklamen er kommet fra DR.
DR3s kanalchef, Irene Strøyer, fortalte tidligere i dag, at hun havde forlangt, at reklamen skulle tages ned, men det afviser tv-værterne.
»Irene og hvem der ellers vil have den ned - I kender alle stoppestederne. Jeg ved ikke, om man bare kan tage fat i siderne som et klistermærke, men... God arbejdslyst!« lød den kække udmelding fra Peter Falktoft.