TV-branchen skriger på arbejdskraft

Udbuddet af danske programmer er større end nogensinde, men der er for få dygtige TV-folk til at lave dem. Det kan gå ud over kvaliteten.

Bag om Big Brother 2012 Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck

Der er dansk TV her, der og alle vegne - og der er mere på vej. I det nye år vil vi bl.a. kunne tænde for TV 2s nye kanal Fri og SBS’ ungdomskanal 7’eren samtidig med, at DR ændrer programstruktur og lancerer flere nye kanaler.

For få år siden var det primært DR og TV 2, der var afsendere af danskproduceret TV. I dag har landets to største kanaler fået konkurrence - ikke kun fra nye danske kanaler, men også fra de eksisterende, der sender flere danske programmer end tidligere, for det er dét, seerne helst vil have.

Appetitten på dansk TV har - midt i en krisetid - resulteret i en regulær bemandings­krise i TV-branchen.

»Efterspørgslen på danskproduceret TV er stigende og har været det i flere år. Det er selvfølgelig godt nyt for alle danske TV-producenter, men vi slider med at rekruttere arbejdskraft til alle de nye produktioner til både eksisterende og nye TV-kanaler. I en tid, hvor mange andre brancher kæmper med arbejdsløshed, oplever vi en mangel på kvalificeret arbejdskraft. I sidste ende kan det gå ud over kvaliteten af det produkt, som ender på skærmen både indholdsmæssigt og teknisk,« siger direktør Rikke Nissen fra produktionsselskabet Endemol Denmark, som oplever, at der er rift om mange forskellige former for TV-folk.

»Det gælder både i forhold til tilrettelæggere, redaktionschefer, historiefortællere og særligt klippere, som der er en helt utrolig mangel på. Dem bliver der overhovedet ikke uddannet nok af. Der er mange talenter i TV-branchen, men vækstlaget kan ikke følge med det stigende antal produktioner,« siger Rikke Nissen.

Bemandingskrisen bliver flittigt - og åbent - diskuteret i TV-verdenen. Også mastodonten DR kan mærke den.

»Det er svært at finde nok kvalificerede folk til posterne. Der er ufatteligt dygtige mennesker i branchen, men der er ikke nok lige nu. Det var ikke noget problem for nogle år siden, men nu bliver der lavet så mange programmer, at bare det at finde en klipper kan være umuligt,« siger Jan Lagermand Lundme, underholdningschef i DR.

Han bakkes op af Gitte Rabøl, mediedirektør i DR. Hun er dog positiv omkring DRs position i den pressede TV-branche.

»Vi oplever, at branchen har meget at lave, og at der er tryk på i alle produktionsselskaber. Men vi har en masse talenter internt i DR, bl.a. på P3, hvor der er opstået mange talenter. Som public service-station har vi en forpligtelse til at opdyrke talenterne,« siger Gitte Rabøl.

For få gode idéer

DR har længe haft tradition for at være rugekasse for unge talenter, og mange kendte TV-personligheder - f.eks. Mikael Bertelsen, Adam Duvå Hall, Andrea Elisabeth Rudolph og Esben Pretzmann - er blevet udklækket i DRs eget talentværksted, hvor unge mennesker kan blive optaget, hvis de har en original idé.

Andre kommer ind i TV-branchen via Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles (DMJX) uddannelse til TV- og medietilrettelægger, som optog det første hold studerende i 2006. Uddannelsen blev oprettet på TV-branchens initiativ, da der var mangel på kvalificeret arbejdskraft.

»Vores studerende befinder sig i en ret unik og privilegeret situationen. Vi oplever, at over halvdelen af de studerende har fået arbejde, inden de overhovedet har afsluttet deres uddannelse, og langt de fleste af de øvrige får hurtigt job. Så vi kan godt mærke, at efterspørgslen er stor i produktionsmiljøet. Vi har flere gange talt om at optage flere studerende, men vi er ikke klar til at gøre det endnu, medmindre branchen sikrer praktikpladser til de studerende,« siger leder af DMJX’ uddannelse til TV- og medietilrettelægger, Nikolaj Chris­tensen.

En anden populær vej ind i TV-branchen er oplæring på danske produktioner af store udenlandske formater som »Big Brother« og »Paradise Hotel«, som bliver lavet ved hjælp af en såkaldt formatbibel, der dikterer, hvordan programmerne skal skrues sammen. Konsekvensen af den type programmer, der fungerer som rugekasse for mange TV-folk, er mangel på gode idéer, mener chef for TV 2 Networks Maiken Wexø. I modsætning til DR bliver alle TV 2s programmer lavet eksternt, og stationen er derfor afhængig af, at produktionsselskaberne, som laver deres programmer, udklækker de nye talenter.

»Unge i dag har ikke oplevelsen af, at deres egne idéer kan være indgangen til TV, og at der faktisk er mulighed for at få ens egen idé på skærmen. Da jeg i sin tid startede som TV-tilrettelægger, var min vej gennem DR Ung, hvor jeg fik masser af erfaring med at føre en egen idé helt igennem fra udvikling til afvikling på skærmen, og det er absolut den bedste måde at lære faget. Egne idéer er hjerteblod, og det giver ofte bedre og mere overraskende fjernsyn,« siger Maiken Wexø, som ikke mener, at de danske produktioner af store udenlandske formater, der nemt kræver over 100 medarbejdere, fungerer optimalt som et talentudviklingssted:

»Programmerne bliver lavet på en samlebåndsagtig måde. De unge mennesker kommer ind i ét led i produktionen, men får ikke erfaringen fra A til Z.«

Den amerikanske drøm

Rikke Nissen har et lidt andet perspektiv på problemstillingen.

»Der er en tradition for, at vi selv skoler mange folk. Jeg trådte selv mine TV-barnesko på »Robinson Ekspeditionen« for mange år siden - og det er vi mange i branchen, der har gjort. Men i princippet er det jo ikke rimeligt, at private produktionsselskaber skal løse en uddannelsesopgave. Det er et godt supplement, men de forskellige medieskoler bør uddanne noget mere arbejdskraft til os,« siger Rikke Nissen, som mener, at man sagtens kan lære at blive en dygtig - og idérig - medarbejder i et produktionsselskab:

»Et program som »Big Brother« kan være en fantastisk skole, fordi man laver 400 timers TV på tre og en halv måned. Det betyder, at man simpelthen får meget TV i benene. Og man laver programmerne på præcis samme måde, som man laver en nyhedsudsendelse. Hver dag byder på et nyt program, og det er meget få TV-programmer, som er mindre tilrettelagt, så der er plads til at lege. Hvis man har talentet, kan man sagtens blive en dygtig TV-medarbejder ved at blive skolet i branchen.

Men man skal omkring forskellige typer af projekter, så man får mange forskellige erfaringer og facetter med. Mange begynder som runnere eller produktionsassistenter og arbejder sig op derfra - det er en branche, som lugter af den amerikanske drøm, hvor man starter som gadefejer og ender som millionær. Men lige nu kan branchen ikke selv skole nok talenter.« B