TV 2 satser på stjerneskuespillerne

TV 2s dramachef, Katrine Vogelsang, satser på mini-serier, der kan tiltrække de største danske stjerner.

En stjerne på TV: Ceciie Stenspil ved en pressepræsentaion af »Badehotellet«. Foto: Jens Nørgaard Larsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Store udenlandske broadcastere og TV-streamingtjenester som Netflix og HBO har i et par år satset mere på kortere serieformater, de såkaldte miniserier, der bedre kan tiltrække de allerstørste skuespilstjerner. Nu vælger TV 2 samme strategi og gør TV-serier i tre-fire afsnit til en ny vare på hylderne.

Det fortæller TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, der allerede har holdt et par møder med film og TV-branchen for at finde egnede projekter inden for formatet.

»Det kan være svært at få de allerstørste danske skuespilstjerner til at dedikere sig til en serie, der forløber over en årrække. Her fremstår miniserien mere attraktiv, fordi der er tale om en begrænset og lukket dramatisk fortælling,« siger Katrine Vogelsang.

Miniserier er ikke et ukendt fænomen i dansk TV-sammenhæng, men typisk er der tale om udenlandske serier. TV 2s særkende i dag er snarere lange serier som »Badehotellet«, der er vigtige som brandmarkører for kanalen og dens satsning på det folkelige.

»Miniserier kan og skal noget andet end en lang serie som »Badehotellet«,« siger Katrine Vogelsang.

»Miniserier rummer typisk fortællinger, der er for omfangsrige til at kunne rummes i en spillefilm, men som ikke er omfangsrige nok til en lang serie. De åbner muligheder for dramatik med mere kant.«

I løbet af sommeren går optagelserne i gang på »Kriger«, en thriller i seks dele, instrueret af Christoffer Boe. Miniserien, der får premiere næste år, handler om en hjemvendt soldat, der i et forsøg på at rette op på tidligere ugerninger bliver trukket ind i et bandemiljø.

Christoffer Boe er i fuld gang med casting af skuespillere til »Kriger«, og hos TV 2 er man ambitiøse: .

»«Vi vil have de bedste navne,« siger Katrine Vogelsang.