TV 2 lider endnu et alvorligt nederlag i en månedlang kamp for at undgå at udlevere råoptagelser fra dokumentarserien »Den sorte svane« til politiet.

I juni stadfæstede Østre Landsret en kendelse fra byretten i Lyngby, der sagde, at TV 2 og produktionsselskabet Wingman Media skal udlevere alle råoptagelser med konkursadvokaten Nicolai Dyhr til både National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Dyhrs advokat.