Tumultariske Turner

Mike Leigh har lavet en film om den britiske landskabsmaler J.M.W. Turner. Spændingen mellem hans konfliktfyldte personlighed og hans visionære kunst gjorde ham til en oplagt figur i en Mike Leigh-film, forklarer instruktøren.

»Jeg har ikke nogen problemer med at læse anmeldelser, faktisk ser jeg frem til det,« siger Mike Leigh. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CANNES: Når man ser Mike Leighs film »Mr. Turner«, om den navnkundige engelske maler Joseph Mallord William Turner, er det som at blive teleporteret tilbage til 1800-tallets London. Leighs hofskuespiller, Timothy Spall, giver et uforglemmeligt portræt af Turner, på én gang egensindig, brovtende og arrogant, men samtidig en følsom og martret sjæl på konstant jagt efter at fange lyset, skønheden, ja, selve sjælen i naturen omkring ham.

Rollen har blandt andet indbragt Spall prisen for Bedste mandlige skuespiller ved dette års filmfestival i Cannes, hvor »Mr. Turner« var udtaget til hovedkonkurrencen.

»Det er ikke sådan, at ingen anden skuespiller ville kunne have spillet Turner. Men ingen anden skuespiller kunne have givet lige præcis denne fremstilling af Turner. Det er der ikke noget ekstraordinært over, men jeg havde ingen andre end Tim (Timothy Spall, red.) i tankerne til rollen,« siger Mike Leigh, som vi møder netop i forbindelse med filmfestivalen i Cannes.

En dyr film

Han er manden bag mesterlige film som »Life is Sweet« (1990), »Naked« (1993), »Secrets & Lies« (1996) og »Vera Drake« (2004), og set i den kontekst har »Mr. Turner« været en dyr Mike Leigh-film. Derfor tog det ham også en årrække at få den realiseret.

»Vi skulle bruge penge, og det tog tid. Vi prøvede, fejlede og prøvede igen. Jeg arbejder ikke med noget manuskript og er i det hele taget meget vag omkring, hvad min film bliver for en størrelse, og jeg vil ikke gå ind i diskussioner om, hvorvidt Johnny Debb skal spille Turner. Men det betyder også, at folk måske nok siger, at de er interesserede i at støtte filmen, men at de har svært ved at få pengene op af lommen. Til sidst endte vi med at gå på kompromis og lavede den for mindre, end hvad vi først regnede med. Det betød blandt andet, at vi ikke havde råd til at lave scener med Turner i Venedig, selv om det oprindeligt var tanken.«

Ikke at dette kompromis dog har trukket noget fra i det færdige resultat, som er blevet mødt med stående klapsalver, også fra Berlingskes filmredaktør, Kristian Lindberg, der smed seks stjerner efter »Mr. Turner« under filmfestivalen i Cannes.

»Jeg har ikke nogen problemer med at læse anmeldelser, faktisk ser jeg frem til det. Den største fare ved at læse anmeldelser er, at man måske får lyst til at gå ud og slå en eller anden ihjel,« siger Mike Leigh med den tørre, sarkastiske replik, der er blevet hans varemærke.

Joseph Mallord William Turner (1775-1851) er en af de mest kendte engelske landskabsmalere, som har tilnavnet »Lysets mester«. Som 13-årig udstillede han egne tegninger i sin fars barberforretning, og som 14-årig blev han optaget som studerende på The Royal Academy of Arts, hvor han blev fuldgyldigt medlem i 1802. Han rejste i Europa og malede landskaber, byer og marinemotiver – efterhånden blev hans stil mere personlig, følelsesfuld og »vild« og kan ses som en forløber for impressionismen. Turner havde en fremtrædende position blandt datidens kunstnere og efterlod sig en betragtelig formue.

Som person var Turner mildest talt excentrisk og temperamentsfuld, ligesom han i perioder led af depression. Han havde et tæt forhold til sin far og et forhold til enken Sarah Danby, hvis to døtre han efter alt at dømme var far til. Senere i livet havde han et langvarigt forhold til en anden enke, Sophia Caroline Booth, i hvis hus i Chelsea han levede under navnet »Mr. Booth«.

Og det var netop den komplekse og sammensatte personlighed, der dragede Mike Leigh til Turner.

»Da jeg voksede op, tænkte jeg ikke på Turner som andet end en kagedåse-landkabsmalerier,« siger instruktøren.

»I Manchester i 1950erne kendte mine venner og jeg til Picasso og impressionisterne, og vi tog ligefrem i den alder Salvador Dali seriøst, hvilket er en sygdom, vi heldigvis er blevet kureret for siden. Men da jeg studerede kunst i 1960erne, begyndte jeg at gå på Tate Museum og se Turner, og jeg begyndte at forstå ham – det blev en del af min kunstneriske opdragelse. På den måde kom jeg gradvist til at kende til hans malerier, at forstå dem og elske dem, og i deres natur er de filmiske. Samtidig læste jeg om Turner og fandt ud af, at han helt sikkert var kvalificeret til at spille hovedrollen i en Mike Leigh-film.«

Hvad fascinerede dig ved Turner?

»Først og fremmest spændingen mellem denne fysiske, følsomme, excentriske, konfliktfyldte, komplicerede person og så den episke, poetiske og overordentligt visionære kunst, han skabte. Filmen forsøger at forstå og værdsætte ham ikke bare som kunstner, men også som et menneske.«

Du har kaldt Turner en radikal, en revolutionær, hvad mener du med det?

»Ja, hans værk er radikalt. I hans sidste leveår blev han af nogle betragtet som værende skør, blind og manglende sanser, og set med samtidens øjne, med det perspektiv man havde i midten af 1800-tallet, var hans malerier en udsplattet omelet – lort, basalt set. De kunne ikke forstå det. Men set fra det 21. århundrede, hvor vi har gennemlevet impressionismen og hele det 20. århundredes kunsthistorie, som Turner rent faktisk var en foregangsmand for, så kan vi forstå, præcis hvad Turner gjorde. Men dengang så folk hans malerier og troede, at han var fuldstændig vanvittig, for det var ikke det repræsentative, figurative landskabsmaleri, man skulle lave dengang. Og på den måde var han radikal og forud for sin tid.«

Hvis du selv skulle eje et Turner-malerie, hvilket skulle det så være?

»Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at have et Turner-maleri i mit hus, ikke fordi jeg ikke kan lide Turner, men simpelthen fordi jeg ikke ved, om jeg ville have lyst til at leve med den maler. Jeg vil gerne gå ud og opleve hans malerier i et sted, der er helliget det, men at leve med et Turner-maleri ... Jeg er ikke millionær, jeg har noget kunst, men er ikke kunstsamler og vil ikke eje noget for dets trofæ-værdi.«

Ikke en dokumentarfilm

Hvor meget følte du, at filmen skulle være historisk korrekt?

»Jeg er ikke optaget af historisk korrekthed, hvis det handler om, at man skal forvalte en eller anden arv på en særlig respektfuld måde. Det her er ikke en dokumentarfilm, og der er visse frihedsgrader. På den anden side er filmen rodfæstet i en korrekt forståelse af historisk research, og der er ingen pointe i at lave den, hvis ikke man på en eller anden måde respekterer og bruger fakta på en ordentlig måde. Men der er scener, som er frit opfundne, samtidig med at filmen følger en vis historisk kronologi,« siger Mike Leigh, der læste en masse litteratur fra det 19. århundrede for at få dialogen korrekt.

»Jeg læste Dickens, Trollope og kvindelige forfattere fra perioden. På den måde får man en fornemmelse for sproget, så når skriveprocessen går i gang, kan man skrive en nogenlunde korrekt og opfindsom dialog, som afspejler perioden.«

Er det en større udfordring, når man som kunstner skal lave en film om en anden kunstner?

»Det er et akademisk spørgsmål. Jeg har lavet film om alle mulige mennesker og alle mulige ting. Det handler om forståelse og sympati. I dette tilfælde kender jeg til, hvad det vil sige at være kunstner, men det er bare en bonus, det gør det hverken lettere eller sværere at komme ind under huden på figurerne.«

Det virker, som om det er en spirituel film?

»Ja, det er, hvad filmen handler om, den handler om spiritualitet.«

Kan du relatere til det personligt?

»Nu er det jo ikke en film, der handler om mig – det er sådan en moderne, excentrisk optagethed af, at alt, hvad der laves, handler om skaberen, og det er ikke sandt. Men jeg er en spirituel person, og jeg har en forkærlighed for historier, der handler om, hvad det vil sige at være et menneske, at føle, at bekymre sig, at eksistere, og det er på nogle niveauer, hvad spiritualitet handler om.«

»Mr. Turner« har premiere 1. januar.