Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
R.J. Cutler har med »If I Stay« skabt en tåreperser rettet direkte mod et publikum i samme aldergruppe som de to hovedpersoner. 17-årige Mia er en lovende cellist, der står i et dilemma; skal hun følge drømmen om at komme på musikskolen Julliard, eller skal hun vælge den store ungdomskærlighed, Adam? Et svært valg, der bliver skubbet i baggrunden, da en ulykke tvinger Mia til at tage en beslutning, der gælder liv og død. »If I Stay« er baseret på en populær roman af Gayle Forman og fortalt stort set udelukkende i pasteltonede tilbageblik med en voiceover, der hurtigt bliver trættende. Romancen mellem Mia og Adam er sød, og det samme er scenerne hjemme hos hendes familie, der må være Jordens mest sympatiske mennesker. Desværre er nuancerne så fraværende, at man aldrig rigtigt tror på hverken kærligheden eller kernefamilien – kun enkelte scener, som en søndagsmiddag med vennerne, føles ægte. Alligevel er det umuligt at holde tårerne tilbage, når fortællingen skifter idyl på idyl ud med trist på trist – men det er tårer, der ligesom familieidyllen føles forcerede og ikke som om, de kommer fra et sted, der virkelig bliver rørt.
Hvad: »If I Stay«.
Hvem: Instruktør R.J. Cutler. Medvirkende: Chloë Grace Moretz, Jamie Blackley.
Hvor: Premiere over hele landet.