Det er altid lidt spændende at vende tilbage til de film og albums, man idoliserede i sin ungdom. For det er, som bekendt, ikke alt, der bliver bedre med alderen - f.eks. slår flere af de popballader, jeg var intenst besat af som følelsesladet 13-årig, mig i dag som voldsomt banale.

Eller det går op for en, at de film eller TV-serier, som man dyrkede som en del af et hormondunstende fællesskab som ung, reelt hverken er sjove eller nostalgiske længere - bare lidt teenagekiksede ved et gensyn (hej, Beavis & Butt-Head).