TUNIS: Lina Ben Mhenni er en lille, spinkel kvinde, så selv om hendes livvagt ikke er den største af slagsen og gør sig umage for at være diskret, virker han påfaldende. Det gør den 30-årige blogger også selv. Hun er hektisk, oprørt, en anelse nervøs og taler hurtigt, som om hun vil nå at fortælle så meget som muligt, inden det er for sent.

»Mit navn er på en dødsliste skrevet af folk, der siger, at de kæmper for at få indført sharia (islamisk lov, red.) i Tunesien,« siger Lina Ben Mhenni, efter at vi kort har genkaldt vort møde i København i marts 2012, hvor hun var i Danmark i forbindelse med sin dengang nye bog – »Tunisian Girl – Blogger i Det Arabiske Forår«.

Det er Indenrigsministeriet, der har fortalt Lina Ben Mhenni, at hendes navn er opført på en dødsliste, forklarer hun.

»Flere end 100 personer får beskyttelse, og den sørger Indenrigsministeriet for,« forklarer bloggeren, forfatteren og nu også TV-værten, der både er blevet hædret af Deutsche Welle og den spanske avis El Mundo for sit mod.

Livvagten er Lina Ben Mhenni naturligvis glad for, men det afholder hende ikke fra at kritisere Indenrigsministeriet og den tunesiske regering i al almindelighed.

»Det gør jeg blandt andet i et TV-program, som jeg selv står bag. Jeg filmer og forbereder selv det hele og kalder mit program »Lad os være i fred«, hvor jeg blandt andet sætter problemerne med manglende retssikkerhed, overgreb, politivold og tortur til debat,« fortæller Lina Ben Mhenni.

»Indtil videre har de ikke forsøgt at blokere mit program,« siger Lina Ben Mhenni, der fortæller, at ytringsfriheden ikke længere er så ubegrænset, som den var i de første måneder efter revolutionen, der væltede præsident Ben Alis gamle regime.

Fængsel for profettegninger

»Nu skal man passe på. Vi risikerer retssager, og der er allerede flere politiske fanger, herunder Jaber Majeri, der er idømt syv et halvt års fængsel for at vise en karikatur af profeten Muhammed på Facebook,« siger Lina Ben Mhenni, mens hun nipper til kaffen på Cafe Le Richelieu i den tunesiske hovedstad Tunis.

Tegningen forestiller profeten i en angivelig intim situation med en af sine koner, og sagen omfatter også en af Jaber Majeris venner, der dog er flygtet fra Tunesien og derfor dømt in absentia. Politiske iagttagere ser dommene som islams voksende indflydelse i et muslimsk land, der var udpræget sekulært under præsident Ben Alis regime. Ikke desto mindre er de to mænd dømt efter en lov, der stammer fra det tidligere styre.

»Vores præsident siger, at han er i fængsel for at beskytte ham mod salafisterne (de ortodokse islamister, red.). Hvad er det for en forklaring. Det er skamfuldt,« konstaterer Lina Ben Mhenni.

Angreb fra salafister

Efter dommene i sagerne om profetkarikaturen har der været flere forsøg – blandt andet fra tunesiske kunstnere – på at afprøve ytringsfrihedens grænser, mens landets konservative islamister til gengæld har protesteret mod det, de opfatter som en undergravning af fromheden i samfundet.

Allerede, da Berlingske første gang mødte Lina Ben Mhenni – i marts 2012, klagede hun over, at de ortodokse islamister, salafisterne, overfaldt kvinder og universitetsansatte. Sidenhen har salafisterne blandt andet angrebet et kunstgalleri, der angiveligt viste værker, som krænker islam.

Der er også sagen om direktøren for en TV-station, der fik en bødestraf for at vise en tegnefilm, som ifølge anklagen er blasfemisk, fordi der er en sekvens, hvor Gud portrætteres.

Senest er to rappere idømt lange fængselsstraffe for samfundskritiske tekster. Den ene rapper, Alaa Yacoubi med kunstnernavnet Weld El 15, skal i fængsel i 21 måneder for en tekst, der beskylder politiet for at være hunde.

I det hele taget risikerer man ifølge Lina Ben Mhenni at få problemer – måske for at blive stemplet som ikke-troende – hvis man er kritisk over for regeringen.

Den er domineret af det islamiske parti, Ennahda, der vandt valget i oktober 2011 – det første frie valg efter revolutionen. Eller rettere, Ennahda var den dominerende kraft i overgangsregeringen frem til den forløbne weekend, hvor Ennahda og den sekulære opposition efter godt og vel et års tovtrækkeri og politisk handlingslammelse enedes om at overdrage magten til en teknokratregering, der skal føre Tunesien frem til et parlamentsvalg næste år.

Tale med to tunger

Ennahda – der på dansk kan oversættes til renæssance – opfattes af mange vestlige regeringer og uafhængige eksperter ellers som et moderat islamisk parti, der går efter at kopiere det tyrkiske regeringsparti AKP under premierminister Tayyip Erdogan.

Men den køber Lina Ben Mhenni ikke.

»Ennahda taler med to tunger. De har et tungemål, når de taler med Vesten, og et andet, når de taler med deres tilhængere. De infiltrerer skolerne med religiøs propaganda. Selv små piger bærer tørklæde eller sågar niqab,« understreger hun, nærmest inden vi har formuleret hele vort spørgsmål.

Men den tunesiske blogger er ikke kun kritisk over for Ennahda-partiet og de endnu mere ortodokse islamister, salafisterne. Hun revser også den sekulære opposition.

»Oppositionen har svigtet revolutionen. Folk tror ikke på dem mere,« siger Lina Ben Mhenni, der selv er datter af en venstreorienteret oppositionspolitiker, som allerede under præsident Ben Alis regime var aktiv i modstanden mod den herskende orden.

Det var Lina Ben Mhenni også. Allerede i 2007 begyndte hun at blogge om blandt andet kvinders rettigheder og pressefrihed, og da revolten satte ind i Tunesien i december 2010, rejste hun rundt i landet og dokumenterede på sin blog »A Tunisian Girl« militærstyrets brutale overgreb på demonstranterne.

Lina Ben Mhenni bloggede under sit rigtige navn og benyttede sig af alle tilgængelige sociale medier – sin blog, Facebook, Twitter og Flikr. Det gør hun stadig, men nu med en konkret dødstrussel hængende over hovedet og en livvagt, der lige tjekker gaden en ekstra gang, inden det umage par forlader cafeen.