Troels Kløvedal er død: Den romantiske søfarer har lagt til kaj

Han var opdagelsesrejsende med flair for poesi og endte som en af Danmarks mest læste forfattere. Troels Kløvedal blev 75 år.

Troels Kløvedal i Gravlev Foto: Kim Haugaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

En sømand er gået i land. En eventyrer har vendt sidste side. En dansker med verdenshavet i årerne står ved evighedens strande.

Troels Kløvedal endte søndag sit liv på familiens elskede gård i Gravlev nær Ebeltoft i det østjyske som offer for nervesygdommen ALS og lungelidelsen bronkiektasi.

Man kunne godt have ønsket ham en knap så træls død: Danskeren bag de himmelblå billeder med paradisiske palmer og alle de farverige fortællinger fra både havets og hjertets dybder kunne knap nok trække vejret til sidst.

»Jeg håber faktisk, jeg får et hjerteslag hver aften, jeg bliver lagt i seng,« sagde han til DSBs kundemagasin Ud & Se kort før sin død.

Den meget unge Troels Beha Erichsen før tiden med kollektiv og fjerne kontinenter. Foto: Tage Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Tage Nielsen.

Han var faktisk vant til prøvelser og altid forbløffende saglig i sine beskrivelser af den lige så plagede opvækst.

Moderen var leder af en børnehave og døde af kræft som ganske ung, faderen arbejdede som dyrlæge og havde et tiltagende misbrug af morfin – og selv Det Kongelige Opfostringshus nord for Helsingør smed ham ud som »skorpe« kun 15 år gammel.

Alle i huset hed Kløvedal dengang

Ungdomsoprørets kollektive tanker viste sig som lidt af en redningskrans. Han fik en ny familie i beboerne på kollektivet Maos Lyst lige bag Strandvejen og skiftede efternavnet Beha Erichsen ud med Kløvedal – tidstypisk nok inspireret af elverfolkets hyggelige hjem i »Ringenes herre«.

Kollektivisten anskaffede sig også den 58 fod lange galease ved navn »Nordkaperen« og fik fra 1974 og de næste årtier sejlet kloden rundt hele tre gange med stadig skiftende besætninger og ditto kærligheder til selskab.

Danskere i velfærdsstatens storhedstid tog den rodløse romantiker til sig af hele hjertet.

Hans forfatterskab lagde fra land med »Kærligheden, kildevandet ... og det blå ocean« i 1978 og skulle med årene vokse til op mod fire håndfulde titler.

Ordene om kærlighed og kildevand var et lån fra digteren Jens August Schades samling af samme navn og blev en fast vending i det danske sprog med Kløvedals mellemkomst.

Troels Kløvedal var i årene fra 1977 til 1980 gift med Maiken Junker Kløvedal og fik datteren Lærke med hende. Foto: Historisk Fold sammen
Læs mere
Foto: Troels Kløvedal.

Selv om hans arbejde som skribent bevarede et fokus på rejseriet, kom han rundt om sin stormfulde opvækst i »Den tynde hud« fra 1994 og senest »Alle mine morgener på jorden: Mit autodidakte liv« fra 2017.

Troels Kløvedal blev mindst lige så efterspurgt som foredragsholder og tryllebandt tusinder af danskere med den klassiske storytellers flydende stemme.

Troels Kløvedal

»Vi søfolk lever med en bevidsthed, som I landkrabber aldrig nogensinde vil kunne forstå. Og det er også lige meget.«


Det sværmeriske lå ham til gengæld fjernt. Når han talte om vande og vilkår rundt om på kloden, gjorde han det med erfaringens vægt og realistens alvor.

»Jeg vil have noget at vide, når jeg åbner min avis,« sagde han sent i livet: »Jeg skal sådan set ikke underholdes. Det klarer jeg selv.«

Børn med fire kvinder

Han efterlader sig meget: Troels Kløvedal har efter eget udsagn »elsket verdens smukkeste kvinder og fået børn med alle fire«. Og hans mange bestsellere plus talløse timers TV om alt fra bidevinde til blåhvaler har farvet tusinder af danskeres syn på verden.

Den uregerlige romantiker og selvudnævnte »hippiekaptajn« satte billeder på en hel generations drømme om varme følelser under hede himmelstrøg.

Troels Kløvedal kunne være kreativ på mange måder - både mindre og mere 1970eragtige. Foto: Ernst van Vorde Fold sammen
Læs mere
Foto: ERNST VAN NORDE.

Men den klassiske trøst ved en kunstners båre – at hvor manden er død, da lever værkerne videre – gælder ikke ubetinget i Troels Kløvedals tilfælde.

Mindede os om naturens kræfter

For ét eller andet virker faktisk forbi med hans sidste udstævning.

På det helt abstrakte plan en tid med kulør på drømmene og kærlighed til forskellene i verdens folkeslag.

På det mere konkrete plan et syn på havene, på splitsejlene og brodsøerne, på nordlysene og Sydkorsets stjerner som lærerige for enhver.

Hvor andre alternativister i hans generation ikke sjældent lettede fra Jordens overflade, da insisterede Kløvedal til det sidste på vigtigheden af viden om forskellen på råbåndsknob og dobbelt halvstik.

Kløvedal gjorde som eksempelvis Kong Frederik 9. og kaptajn Carlsen på det skæve skib i generationen før: Han huskede folket i et gammelt ørige på dets stolte traditioner for tæt kontakt med vandet og på naturen som alles overmand.

Det gode skib Nordkaperen kunne sommetider ses i Københavns havn og blev så lidt af en attraktion. Foto: Ulf Nilsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulf Nilsen.

»Jeg vil tænke på mit liv på de store verdenshave, hvor man hele tiden flirter med katastrofen og døden og lever på kanten af afgrunden, og hvor man kun overlever, hvis man gør alt rigtigt,« sagde han for bare et par år siden.

»Vi søfolk lever med en bevidsthed, som I landkrabber aldrig nogensinde vil kunne forstå. Og det er også lige meget.«

Så nej: En sejlende eventyrer af Troels Kløvedals karat kommer nok ikke igen. Broer og alt for billige flyrejser har for længst overhalet følelsen ved den helt rigtige understrøm mod ukendte horisonter.

Bidevinden har fyldt hans bramsejl for sidste gang og taget hans hårdt prøvede hjerte med ud over voverne – og hans kære blåhvaler er snart væk.

Den tidligere søfarer boede i sine sidste år på en gård uden for Ebeltof i det østjyske. Foto: David Høgsholt Fold sammen
Læs mere
Foto: David Høgsholt.