Trods dødsfald, nazihad og brandbomber: Københavnernes forsamlingshus står stadig

En af hjørnestenene i Tivolis 175-års-jubilæum er forestillingen »Divaer i glas«, som tager publikum med på en nostalgisk rejse gennem Glassalens dramatiske historie. Jakob Steen Olsen fortæller her den kulørte historie om et populært forlystelseshus, der har overlevet lidt af hvert.

Von Kopf biss Fuss auf Liebe eingestellt: Marlene Dietrich i Glassalen i Tivoli, 1960. Angiveligt flettede hun sit eget hår i stramme små fletninger, der løftede hendes pande, inden hun fik parykken på. Fold sammen
Læs mere
Foto: PER PEJSTRUP

Bragene kunne høres over hele København. Og inden længe var sommerhimlen oplyst af skæret fra flammehavet, der åd sig ind på mørket som en gigantisk, buldrende fakkel. Tivoli brændte. Ukendte gerningsmænd havde i ly af natten mellem den 25. og 26. juni 1944 sneget sig ind i forlystelseshaven efter lukketid. De havde placeret brandbomber på udvalgte steder og sprængt store dele af Tivoli til pindebrænde.

Populære forlystelser som Radiobilerne, Spejlsalen og Den Blå Vogn, danserestauranten Taverna-Italia, musikpavillonen og den maurisk inspirerede koncertsal brændte helt ned til grunden. Rutschebanen var delvist ødelagt. Tivolis arkiv med H.C. Lumbyes originale nodesamling tilintetgjort. Og særligt én bygning havde påkaldt sig nazisternes vrede: Glassalen, i generationer hjemsted for harmløs sommerglæde.

Glassalen, som den fremstår nu. Let og luftig og for mange indbegrebet af rigtigt Tivoli-byggeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lasse Salling / Tivoli.

Tager man i dag en slentretur ad de støvede stier i det nu så sommerfredelige Tivoli, er Glassalen forlængst bygget op igen. Og det kan være svært at forestille sig, at den glade træbygning, et muntert pavillon-lignende forsamlingshus, kunne være en torn i øjet på nogen. Men stigende uvilje mod salen byggede sig op i krigsårene, og  Petergruppen endte med at jævne den med jorden.

Efter den totale ødelæggelse blev Glassalen bygget op igen. Det var arkitekten Poul Henningsen, der forestod genopbygningen. Han genskabte i det store og hele salen, men tilføjede sine egne ideer rundt omkring. I 1956 stod han igen i spidsen for en større renovering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Walther Månsson.

»Det meddeles, at Tivoli er lukket indtil videre, men agtes genåbnet snarest muligt. Talrige bygninger i etablissementet er ødelagt ved sabotage.«

Så kortfattet skrev de danske aviser dagen derpå. Danskerne måtte gøre, som de forlængst havde lært sig: læse mellem linjerne. Men alle vidste, at det, der havde ramt forlystelsesparken, var den såkaldte schalburgtage, gengældelsesaktioner for den danske modstandskamp. Systemsat hævn, som den nazistiske besættelsesmagt og deres hjælpere terroriserede den danske befolkning med på direkte ordre fra Hitler.

Smædekampagne

At Glassalen generede nazisterne så voldsomt, var der en særlig grund til. Det var nemlig her, Leo Mathisens orkester spillede brandvarme jazztoner, som tidens ungdom svingede hinanden vildt til på dansegulvet. »Swingpjatterne« blev de kaldt, og den modernitet, der lå i deres hæmningsløse dans, provokerede nazisterne. Længe havde man kørt hetz mod Kjeld Abell, den kulturradikale dramatiker, der var direktør i Tivoli, og som tilmed havde en jødisk meddirektør. Og i løbet af sommeren var også swingpjatternes jitterbug, der blev karakteristeret som »negerdans« og »jødebuk«, blevet en del af smædekampagnen.

»Den egentlige hovedrolle? Den har københavnerne spillet.«


Ingen kom til skade ved terrordåden, for Petergruppen gennemførte sin aktion i nattetimerne. Karakteristisk for modstandsviljen genåbnede Tivoli efter blot to ugers intenst oprydningsarbejde. Terroren havde nærmest virket som et reklamebrag. Danskerne strømmede nu til Tivoli som aldrig før – en overgang inden krigen var interessen ellers dalet, og man overvejede at flytte hele herligheden andre steder hen for at omdanne den attraktive grund midt i byen til bl.a. parkeringspladser.

Man skulle dog vente til efter befrielsen med at lade den udraderede Glassalen rejse sig som en fugl Føniks efter arkitekten Poul Henningsens tegninger. Arkitekten og samfundsrevseren havde været tilknyttet Tivoli som husarkitekt og havde havde renoveret bygningen i 1942 forud for Tivolis 100-års jubilæum.

Promenadekoncerter

Oprindelig var salen opført som koncertsalon for hele Tivoli. Her kunne herrerne beholde kakkelovnsrørene på og damerne vugge frit med deres krinolinekjoler, for bygningen var en åben konstruktion, hvor man kunne defilere ind og ud gennem facadens store buer, mens for eksempel H.C. Lumbye dirigerede sin egen »Champagnegaloppen« og sine valsetoner under promenadekoncerterne. Salen skulle blive bygget om og udvidet i flere omgange, og 1899 fik den navnet »Glassalen«, da det oprindelige, spidse tårn blev erstattet af en glaskuppel.

I 1863 fik den maurisk-inspirerede Glassalen sin karakteristiske ottekantede form. Et spidst spir var endnu ikke blevet erstattet af den glaskuppel, som 33 år senere skulle give salen det navn, den har i dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tivoli.

Fra 1902 blev salen så også ramme om sommerteater, ikke mindst om de revyer, der i en årrække havde deres faste plads i Tivoli. En tradition, der er dukket op med jævne mellemrum, hvad enten det nu har været navne som Stig Lommer, Aage Stentoft, Klaus Pagh eller Jesper Winge-Leisner, der har stået i spidsen for dem.

Dirch Passer som Kim Larsen i det nummer, »Pjækkeland«, der var det store tilløbsstykke i Tivoli Revyen 1980. Den 3. september fik han et ildebefindende, umiddelbart inden tæppet skulle gå. Danmarks store komiker døde samme aften på Københavns Kommunehospital. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jessen.

Mange vil sikkert huske, at det var her, en af dansk revyhistories mest dramatiske begivenheder indtraf en fugtigvarm septemberaften i 1980. Revyens trækplaster, Dirch Passer, havde sommeren igennem fået publikum til at strømme til Glassalen for at se hans parodi på Kim Larsen. Men efter en hård sommer med hjerteproblemer faldt Passer om på scenen lige før aftenens forestilling, hvorefter han blev ført til Kommunehospitalet i en ambulance, uden at lægerne havde held til at genoplive ham. Hele Danmark var i chok.

Uden at forklejne Passers enestående status herhjemme, har Glassalen gennem årene lagt hus til endnu større stjerner og underholdning i alle afskygninger. Listen over internationale navne, der har optrådt på scenen, er lang. Fra Marlene Dietrich, »verdens mest sexede bedstemor« med den berømte »nøgenkjole« besat med 227.000 rhinsten og den hvide kåbe med slæb, der var skabt af 300 svaners dun, til den evigunge jazzlegende Ella Fitzgerald og Louis Armstrong med trompeten.

Ren harmoni: Mills Brothers var populære gæster i Tivoli gennem mange år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tivoli.

Josephine Baker var også en hyppig gæst i Tivoli, harmonitrioen Mills Brothers kunne nydes, og det samme gjaldt den hjemvendte søn Viktor Borge samt den snerrende sensation Eartha Kitt.

Da den populære elegantier Preben Uglebjerg stod i spidsen for Tivoli Varieteen, kunne Tivolis gæster stifte bekendtskab med verdensnavne på træk. Varieteen blandede musikalske verdensnavne med dansetrupper, hundetricks, tryllekunstnere og Otto Lingtons orkester. Uglebjerg selv sang visen om »Gyngerne og karrusellen« til succes og introducerede numrene med vid og professionalisme.

Preben Uglebjerg var en djævleblændt dygtig konferencier i Tivoli Varietéen, når der var internationale stjerner på besøg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tivoli Jacob Maarbjerg.

Det var i Glassalen, det amerikanske musicalteam Joe Kander og Fred Ebb oplevede Uglebjerg og efterfølgende fik en idé, der skulle blive afgørende for den musical, de havde inde i hovedet. De gik med planer om at sætte musik til den britiske forfatter Christopher Isherwoods roman »Goodbye to Berlin«: Den skulle naturligvis sættes i en lurvet kabaret, og omdrejningspunktet skulle være dens let diabolske, androgyne konferencier. Resultatet kender alle, der har set et af musicalhistoriens mesterværker, »Cabaret«, som havde verdenspremiere på Broadway i 1966.

Dødsulykke

Rollen skulle Preben Uglebjerg, passende nok, faktisk have spillet ved danmarkspremieren på Ungdommens Teater, da døden indhentede ham. Et biluheld med dødelig udgang ud for Isterød i Nordsjælland satte en stopper for 37-årige Preben Uglebjergs entertainersucces og den spændende udvikling som skuespiller, som først lige var begyndt. Den sidste aften i maj 1968 var han på vej hjem fra Tivoli Varieteen, da han forulykkede i sin hvide Austin 1100 i tågen.

Foto: Tivoli.

Politiet henlagde sine undersøgelser fire måneder senere efter at have fået ca. 300 rapporter med oplysninger om røde folkevogne og deres ejere i området Helsinge-Gilleleje. Man havde fået information om en mulig spøgelsesbilist, der kunne have været årsagen til, at Uglebjerg foretog en undvigemanøvre, hvorved vognen endte mod en fire meter skrænt, hvor den lå væltet rundt på taget. Men gåden er fortsat uopklaret.

Tivoli Varietéen, der fyldte Glassalen fra 1959 til 1972, hvor økonomien ikke længere kunne bære, var en blandet landhandel af underholdning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tivoli.

Varieteen fortsatte nogle år endnu, men tiden var efterhånden ved at løbe fra den form for underholdning, som fjernsynet nu havde patent på. Det britiske popfænomen Tommy Steele, der havde været meget glad for at slå vejen indenom Glassalen, forsøgte faktisk at få lov til at købe den, men Tivoli havde besluttet sig for, at den i 1972 i stedet igen skulle huse en sommerrevy.

Blandet landhandel

Når det ikke længere er gået med revyerne, har Tivoli brugt Glassalen til andre formål. En blandet landhandel af underholdende shows, der har passet til den lette og luftige sal, som kan rumme op mod 1.000 tilskuere, men alligevel føles intim, har fundet vej: fra Søren Østergaards varieteer til Rytteriet. Fra rockkoncerter til Eventyrteatrets  famileforestillinger i efterårsferien. Og i vintermånederne har Vivienne McKee og hendes skøre medsammensvorne i snart mange år fået publikum ind på de hårde sæder til sine Crazy Christmas Cabarets, ligesom Tivoli jo i stigende grad også uden for den traditionelle sæson har ønsket at gøre sine teatersale til gode forretninger med store musicals og farcer fordelt mellem Glassalen og storebror, den nærliggende Koncertsalen.

Når lysekronen hejses op i Glassalens loft, er det et signal til, at forestillingen kan gå i gang. Sådan har det været gennem alle årene. Sådan vil det også være, når Tivoli nu fejrer sine 175 år med forestillingen »Divaer i Glas«, der ser tilbage på de mange skæbner og stjerner, der har præget Glassalen gennem tiden. Den egentlige hovedrolle? Den har københavnerne spillet. De efterhånden mange generationer, der har søgt mod Glassalen for at opleve musikken, livsglæden og det gode grin. Så til lykke til Tivoli. Men først og fremmest til lykke til os selv. Tænk, den ligger her endnu, Glassalen.

»Divaer i glas« har premiere lørdag den 17. august.

Glassalen kan rumme lige under 1000 tilskuere. Lysekronen kan hejses op i kuplen – et signal til, at nu går forestillingen i gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lasse Salling / Tivoli Lasse Sal.