Triers filmfotograf vinder Dreyer-prisen

Filmfotograf Manuel Alberto Claro modtog i dag Dreyer-prisen for sit arbejde med det visuelle udtryk på en række store og små filmperler, senest Lars von Triers "Nymphomaniac".

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Filmbranchens stjerner er skuespillere – filminstruktører til nød. Filmfotograferne derimod, er der sjældent nogen, der bemærker. Netop dette havde folkene bag Dreyer-prisen, en dansk filmpris opkaldt efter den anerkendte instruktør Carl Th. Dreyer, besluttet sig for at lave om på. I dag hyldede de nemlig filmfotografen Manuel Alberto Claro, der blandt andet har stået for billedsiden på Lars von Triers seneste maratonfilm, "Nymphomaniac".

Udover Dreyer-prisen blev der ved arrangementet også uddelt en særlig ærespris i anledning af Carl Th. Dreyers 125 fødselsdag. Prisen gik til den svenske filminstruktør Jan Troell.

Dreyer-prisen har været uddelt hvert år siden 1992.