Trier og »Dirch« deler Robert-priserne

Publikumssuccesen »Dirch« og anmeldersuccesen »Melancholia« blev fejret ved årets Robert-fest. En filmekspert mener dog ikke, at dansk film har så meget at feste for.

Nikolaj Lie Kaas, der har høstet store roser for sit portræt af Dirch Passer sejrede i kategorien bedste skuespiller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To danske film er løbet med størstedelen af opmærksomheden i 2011, og de løb også med størstedelen af priserne ved årets Robert-fest. Lars von Triers »Melancholia« og Martin Zandvliets »Dirch« delte de vigtige priser mellem sig, da filmbranchen søndag fejrede sig selv i Cirkusbygningen i København.

»Melancholia« løb med prisen som årets bedste film, og den indbragte også Lars von Trier titlen som årets bedste instruktør.

»Dirch« tog de to mandlige skuespilpriser. Nikolaj Lie Kaas, der har høstet store roser for sit portræt af Dirch Passer sejrede i kategorien bedste skuespiller, mens Lars Ranthe blev kåret som bedste birolleskuespiller for rollen som Kjeld Petersen.

»Melancholia« fik til gengæld de to kvindelige skuespilpriser, der gik til amerikanske Kirsten Dunst og franske Charlotte Gainsbourg.

Chefredaktøren for Filmmagasinet Ekko, Claus Christensen, er helt enig med filmakademiets valg af »Melancholia« som bedste film.

- Igen i år har Lars von Trier vist sig som den danske instruktør, der trækker det kunstneriske læs, siger Claus Christensen, der mener, at filmbranchen generelt kan se tilbage på et år, der højst kan siges at være på det jævne.

Han påpeger, at det først og fremmest er rendyrkede folkekomedier som »Klassefesten« og »Alle for en« - vinderen af Robert-uddelingens publikumspris - der har trukket danskerne i biografen, mens de mere kunstnerisk ambitiøse film har klaret sig skidt, men én skiller sig positivt ud ifølge redaktøren.

- »Dirch« var en markant undtagelse. Man savner i dén grad film og ikke mindst instruktører, der kan sparke dansk film i en ny retning, siger Claus Christensen.

Efter hans mening lever dansk film stadig i et vakuum efter 1990ernes Dogme-bevægelse, der fornyede fortællestilen og skabte stor begejstring for intense hverdagsdramaer. Siden mistede publikum interessen for genren, men branchen har endnu ikke formået at finde en erstatning for Dogme.

- Man har selvfølgelig forsøgt at skabe fornyelse, men det er mislykkedes for de fleste. Det har været et exeptionelt dårligt år for de smalle film. Der er seks titler, der tilsammen har solgt under 8.000 billetter i 2011, siger Claus Christensen.

Trods manglen på kreativitet blandt instruktører og producenter er der også lyspunkter i dansk film, understreger chefredaktøren, der blandt andet fremhæver de mange gode dokumentarfilm, der produceres i disse år. Og så er der store talenter at finde blandt skuespillerne, mener han.

- Der dukker hele tiden nye, dygtige skuespillere op. Tag for eksempel David Dencik, der var nomineret til to Robert-priser. Han er ved at skabe sig en stor karriere, også internationalt. Lars Ranthe er et andet eksempel. Der er mange spændende navne i disse år, siger Claus Christensen, der råder instruktørerne til at give dem en chance.

- Der har længe været tendens til at bruge de samme ansigter igen og igen. Det bliver alt for konventionelt, siger han.