Trier-film kan få Berlin på kogepunktet

Lars von Trier er blandt de danske filmkunstnere, hvis film kan ses på den 64. filmfestival i Berlin.

Lars von Triers ucensurerede udgave af »Nymphomaniac« bliver et trækplaster. Foto: Zentropa Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag begynder den 64. filmfestival i Berlin, den såkaldte Berlinale, hvor tusinder af filmbranchefolk mødes for at præsentere, sælge og snakke film. Trods dens tidsmæssige beliggenhed midt i den iskolde tyske vinter, er Berlinalen stadig en af verdens vigtigste filmfestivaler, ikke mindst set med danske briller, da festivalen historisk har givet plads til mange danske filmkunstnere og film.

Hvad det danske fingeraftryk angår, er det i år særligt Lars von Triers »ucensurerede« version af »Nymphomaniac 1«, der påkalder sig opmærksomheden. Den er i sin lange version udtaget til festivalens hovedprogram, hvor den dog vises uden for konkurrence og kan således ikke vinde festivalens hovedpræmie, Guldbjørnen.

Med sin deltagelse i Berlinalen bryder Lars von Trier sit mangeårige partnerskab med den prestigefyldte festival i Cannes, men dette skyldes ikke den kurre på tråden, der opstod for to år siden, da Lars von Trier kortvarigt blev erklæret persona non grata i det sydfranske på grund af en uheldig Hitler-udtalelse. Den danske instruktør har angiveligt fået genoprettet forholdet til Cannes, så når han nu er i Berlin, skyldes det ganske enkelt, at filmselskabet Zentropa ikke kan vente med at skaffe sig den ekstra publicity, som en spektakulær festivaldeltagelse vil give filmen. Når filmen har premiere i festivalpaladset ved Potzdamer Platz, vil pressen især koncentrere sig om de nu frigivne scener, der ikke slap med i den første version af »Nymphomaniac«, der havde dansk premiere juledag.

Danske børnefilm i det tyske

En anden Zentropa-film, nemlig Pernille Fischer Christensens »En du elsker«, deltager i programmet Berlinale Special. Denne sektion omfatter instruktører, som festivalen påskønner, fordi de repræsenterer særlige, kunstneriske eksperimenter, og dermed fortsætter Pernille Fischer Christensen sin forbindelse til festivalen, der gav hende en fabelagtig kickstart på karrieren i 2006, da hun vandt en sølvbjørn for sin debutfilm »En Soap«.

I modsætning til andre af de store filmfestivaler som dem i Cannes og Venedig, har Berlinalen altid lagt stor vægt på børne- og ungdomsfilmen, hvilket hyppigt har kommet de stærke danske film på området til gode. Således også i år, hvor Martin Miehe-Renards »MGP Missionen« deltager i konkurrencen for børnefilm, Generation Kplus. I Danmark solgte filmen rigtig mange billetter, og meget skal gå galt, hvis den ikke også slår an foran de tusinder af børn og unge, der hvert år deltager i Berlinalen.

Blandt de øvrige film, der deltager i børne- og ungdomsfilmskonkurrencerne, er Kristoffer Kiørboes »Søn«, der er i kortfilmkonkurrence i Generation 14plus, og Esben Toft Jacobsens svensk-danske animationsbørnefilm i stereoskopisk 3D, »Beyond Beyond«, der er i konkurrence i Generation Kplus.

Fupz og stærk dokumentar

En efterhånden fast gæst ved Berlinalen er manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakesen, der for to år siden leverede et veloplagt manuskript til »En ganske rar mand« af den norske instruktør Hans Petter Moland – en film, der fik humøret under Berlinalen til at stige mærkbart efter en række dystre festivalfilm. Den ekstremt produktive danske manusforfatter (der også har skrevet førnævnte »En du elsker«) fortsætter i år med den sorte komedie »Kraftidioten«, der deltager i hovedkonkurrencen, og ligesom den tidligere film også har Stellan Skarsgård i titelrollen og instrueres af Hans Petter Moland.

Berlinalen er traditionelt meget stærk på dokumentarsiden, og fra Danmark står instruktøren Michael Madsen bag en af de seks film i 3D-dokumentarfilmserien »Cathedrals of Culture«, som undersøger særegen arkitektur i det til emnet velegnede filmformat. I Madsens tilfælde drejer det sig om Halden-fængslet i Norge. Andreas Johnsens dokumentarfilm »Ai Weiwei The Fake Case« er nomineret til en Cinema for Peace Justice Award.

Berlinalens åbningsfilm ligger traditionen tro i den festlige ende af registret, det bliver Wes Andersons »The Grand Budapest Hotel«, der skal løfte den vanskelige opgave at matche instruktørens forrige film »Moonrise Kingdom«, der var Andersons formidable bidrag til Cannes-festivalen i 2012. En nærmest endeløs række af stjerner skimtes i traileren til filmen, men hvor mange, der kan lokkes til de råkolde gader i Berlin, vides endnu ikke.

Berlinalens hovedkonkurrence kan ikke på samme måde som Cannes og Venedig tiltrække de helt store instruktørnavne, men til gengæld søger festivalen at skille sig ud med sit fokus på aktuelle politiske og økonomiske problemstillinger. Dette er i år tydeligst i en række tysksprogede film, såsom »Macondo«, der følger en tjetjensk drengs overlevelseskamp i en østrigsk flygtningelejr, og Feo Aladags film »Inbetween Worlds«, der handler om en tysk soldats samvittighedsproblemer over sin indsats ved en aktion i Afghanistan. Også Yann Demanges »71«, der foregår i Belfast, da den nordirske konflikt var på sit højeste, skildrer en betændt politisk konflikt gennem et enkelt individs øjne.

To af hovedkonkurrencens film er kinesiske. Diao Yinans »Black Coal, Thin Ice« handler om nogle politifolks mangeårige forsøg på at fange en massemorder i en barsk kinesisk kulmineby. Ligesom landsmanden Jia Zhangkes bidrag til Cannes-festivalen sidste år er filmen et eksempel på, at den tidligere tabubelagte blodige vold i kinesiske film er ved at blive et tilbagevendende element med eller uden politiske undertoner. Instruktøren Lou Ye leverer en film, der til gengæld må formodes at være mere stilfærdig, idet den foregår i en massageklinik, der udelukkende er bemandet af blinde. Ifølge foromtalen skulle filmen give publikum en unik oplevelse af de blindes verden.

Den peruvianske instruktør Claudio Llosa vandt i 2009 Guldbjørnen for »La teta asustada«, en tålmodighedskrævende film om efterdønningerne af en voldtægtsforbrydelse. I år handler hans film om en dokumentarfilminstruktør, der under arbejdet med en film får et nyt syn på sin egen opvækst.

Selvlært instruktør

Den selvlærte amerikanske instruktør Richard Linklater har med sine tre film om parret Jesse og Celine, optaget med flere års mellemrum, skabt et usædvanligt filmisk værk, der har vundet mange tilhængere. I dette års Berlinale-bidrag fra Linklater, »Boyhood«, har instruktøren færdiggjort et lignende projekt. Hvert år gennem 12 år, optog instruktøren scener med den samme dreng, fra hans sjette til hans attende år, og har dermed skabt en film, der ganske unikt registrerer et menneskes opvækst i en fiktiv form.

Hvilke af de ovennævnte og de øvrige film i Berlinalens program, der slutteligt vil vise sig at være de stærkeste kandidater til Guldbjørnen, er det selvsagt for tidligt at spå om, men generelt synes niveauet at holde den sædvanlige standard til glæde for den halve million tilskuere, der de næste tolv dage vil strømme til festivalen.