Tredje X Factor-dommer udpeget

Soulshocks gamle partner bliver hans afløser i X Factor.

De tre dommere i næste x-factor bliver Thomas Blachmann, Mich Hedin Hansen (Cutfather) og Pernille Rosendahl. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tredje dommer i næste X Factor bliver Cutfather.

De to øvrige dommere blev allerede i ugens løb afsløret. Begge var gengangere, den ene en lidt større overraskelse end den anden.Og nu er den tredje på plads. Afløseren for Soulchok bliver Mich Hedin Hansen - også kendt som Cutfather - dansk sanskriver og musikproducer og tidligere DJ. Han har tidligere arbejdet sammen med Soulchok som producer. Han bliver tredie dommer i X-factor.

Cutfather har blandt andet produceret for Peter Andre, Ace of Base og Kylie Minogue

Pernille Rosendahl, der var dommer i X-factor 2010, dukker op igen i 2011, mens Thomas Blachmann, der var kendt som dommerpanelets benhårde hund i de to første sæsoner, nu er tilbage.

- I stedet for, at DR skal ud og lede efter én, der skal simulere at være mig, kan de ligeså godt få den ægte vare. Danmark skal have sin X Factor tilbage, sagde han til Ekstra Bladet.

Han er ikke særligt bekymret for, om han kan leve op til forventningerne til ham:

- Vigtigst er det dog, at jeg slapper af ved tanken om, at jeg ikke skal spille Thomas Blachman - netop fordi jeg er ham, sagde han ved præsentationen.

Efter kritik af DR, blandt andet fra DR’s egen lytter- og seerredaktør Jakob Mollerup, har X-factor redaktionen ændret castningen, så deltagerne først er med til en precastning, hvor de svageste – både psykisk og musikalsk – sorteres fra, så de ikke risikerer at blive hængt ud som det skete i de første X-factor-udsendelser.

Her havde de første auditions af og til præg af mere freak- end X-factor. Precastningerne optages ikke, og først de egentlige auditions filmes.

Her vil til gengæld som noget nyt være publikum på, for op til 500 kan for 50 kr. købe billetter og overvære auditions.

Det er dog stadig dommerne, der afgør, hvem der er videre.

Drømmer du selv om at blive X-factor stjerne, kan det nås endnu. Mandag 27. september er der precasting i København. Eneste krav er, at du er over 15 år gammel. Og parat til at stå overfor dommerpanelet og modtage den hårde dom.