Tre stjerner til Britney's comeback

Britney Spears er igen i centrum. Denne gang på en ny plade, som slet ikke er så skidt, som man kunne have frygtet ovenpå hendes skilsmisse, vilde eskapader, kronragning etc.

Britney Spears nye plade er et 'ikke så tosset' comeback efter hendes nedtur, skriver Berlingskes anmelder. Her optræder Britney Spears til MTV Video Music Awards i Las Vegas i september. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: REUTERS

Britney Spears skulle have kendt sin besøgelsestid, da tidens hotteste duo i musikbranchen, produceren Timbaland og popkongen Justin Timberlake, bød sig til som fødselshjælpere for den engang så lyserøde teenagestjernes musikalske fremtid.

For er der noget, der mangler på Spears comeback efter fødsler, skilsmisse, druk og skandaler uden trusser og hår og den blonde festveninde Paris Hilton, ja, så er det præcis de beats, de sange, de produktioner og duetten med Justin, der kunne have ført Britney Spears tilbage i den virkelige verden.

Men hun valgte nøjes. »Blackout« er således blevet til i selskab med samarbejdspartnere fra en lidt lavere, men dog stadig ovenud kompetent liga.

Og samarbejdspartnere må og skal der til, for Britney kan ikke selv, det har hun aldrig kunnet. Og lysten til at lære synes ikke umiddelbart at ligge hende på sinde.

Til at begynde med rimer »Blackout« først og fremmest på Spears’ fire år gamle »In The Zone«, skiven hvorpå naboens datter af et uskyldigt tandsmil efter længere tids tilløb endegyldigt kastede sin flirtende uskyld over bord og sprang ud som udøvende sexraket, præcis som Janet Jackson gjorde det to år forinden på »All For You«.

Et af temaerne på »Blackout« er netop den eksplicitte seksualitet, som musikalsk er iscenesat på et stenliderligt og storsvedende dansegulv.

Førstesinglen, den i øvrigt rigtig udmærkede »Gimme More«, hører til i dén kategori. Det er klassisk, nyere amerikansk klubmusik med aner fra både hiphop og housemusik.

Tekstligt er den mest interessante skæring uden sidestykke »Piece Of More«, som ret beset handler om den turbolente tid, som Britneys otte år i linserne på alle måder har været.

»I’m Miss American Dream since I was 17/Don’t matter if I step on the scene/Or sneak away to the Philippines/They still got pictures of my derrière in the magazine/You want a piece of me?« begynder sangen om Britney, der siden 2004 har ligget i top tre over de mest søgte personer overhovedet på søgemaskinen google.

Og med her slet skjult selvironi går det videre: »I’m Mrs. ‘Most likely to get on TV for strippin’ on the streets’/When getting the groceries, no, for real../Are you kidding me?/Causing panic in the industry/I mean, please, do you want a piece of me?«

Ganske ofte svinger sangene i naturlig takt med tåspidserne. De virker altså efter hensigten.

Men der er også deciderede missere med de horrible banaliteter »Toy Soldier«, »Freak Show« og »Why Should I Be Said« i spidsen.

Ydermere må det nødvendigvis pointeres, at Britney Spears, der aldrig har været den store sanger, men dog en tålelig sanger, på nærværende plade ikke har sin stjernestund bag mikrofonen. Måske er det derfor de forskellige producere har plastret den til i lyd og lag.

En række bekymrede fans har i den forgangne uge opfordret pladekøberne til at boykotte »Blackout«, så sangerinden for én gangs skyld kunne føle effekten af sit lalleliv.

Nu har Britney jo nok millioner på kontoen til de de næste byture og skilsmisser for den sags skyld, hvis det igen skulle kommer dertil.

Og så må man sige, at skiven her faktisk slet ikke er så tosset endda, hvis man er i humør til at nikke med nakken og gynge med understellet under kulørte lamper på det lokale disk. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis hun havde takket »yo« til Timbaland og Timberlake?

Britney Spears: »Blackout«. Producere: Diverse. Jive/Zomba/SonyBMG. 3 stjerner. Udkommer mandag.