Tre skarpe til instruktør Inger Eilersen

Inger Eilersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

George Orwell skrev sin dystopi om et fremtidssamfund i 1948. Hvorfor skal vi se »1984« netop nu?
»Al den overvågning, Orwell skrev om, er faktisk mere relevant i dag, end han nogensinde kunne forestille sig. Whistlebloweren Edward Snowden er jo vor tids Winston – hovedkarakteren, der sætter livet på spil ved at skrive sin forbudte dagbog.

Og der er mange flere paralleller. F.eks. svarer hele det systemiske og tilstræbt positive sprog, der f.eks. bruges på arbejdspladser – hvor »problemer« er blevet til »udfordringer« o.s.v. – til det begreb i romanen, der hedder »nysprog«, som har til formål at tilintetgøre formuleringer for følelser og ultilfredshed og dermed styre mennesket.

En anden aktualitet er, at i »1984« er verden konstant i krig, og forleden læste jeg, at pave Frans netop har udtalt, at med de mange små krige, der foregår, er vi på en måde allerede i gang med Tredje Verdenskrig. Så på den måde er »1984« også uhyggeligt aktuel. Det samme er diskussionen af grænsen mellem heltegerning og terrorisme. Da Winston møder den mand, som han tror er oprørslederen, er han parat til at begå forfærdelige ting for at gavne sagen. Er det en heltegerning eller en terroristgerning?«

Hvad kan Orwells roman, som man ikke lige så godt kunne opnå med ny dramatik skrevet for teatret?
»Den har en god dramaturgisk opbygning med paralleller til hele Kristus-myten – uden at der i øvrigt er noget religiøst i den. Og så er det jo en bog, der har levet og stadig lever i mange mennesker. Jeg læste den selv, da jeg var ung – sammen med Huxleys »Fagre nye verden«. Det er et værk, der har en betydning i vores bevidsthed, og det er altid spændende at hive sådan nogle værker frem og se, om de stadig har relevans i vores tid.«

Hvordan har I løst den udfordring, at »1984« er en fremtidsroman, men foregår på et tidspunkt, der i dag ligger 30 år tilbage i tiden? »Forestillingen har den rammefortælling, at nogle mennesker fra fremtiden rejser ind i 1984-universet for at undersøge, hvad Winstons dagbog har betydet for vores verden. Har den ændret noget? Kan kunst gøre en forskel i verden?

Og alene det, at de foretager denne undersøgelse, bekræfter, at det totalitære systems projekt ikke er lykkedes. For de taler jo ikke »nysprog«. Så selv om Winston går under, har hans værk gjort en forskel. Det er for mig den røde tråd i hele værket – betydningen af at turde gøre noget på trods af angsten for at miste alt, hvad man har.«