Fotografen og designeren Jim Lyngvild hitter lige nu på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken.
På foranledning af Folkekirken – i skikkelse af biskoppen i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen – har han nemlig lavet en kæmpemæssig version af Thorvaldsens (1770-1844) berømte skulptur »Kristus«, der står i Vor Frue Kirke i København. Det er dog kun hovedet af figuren, der er reproduceret, men hovedet er til gengæld tre meter højt og malet pink.
»Det skal få ungdommen til at relatere til kristendommen, og det kan jeg love dig for, det gør. De har taget det til sig med det samme, og man kan se, at selvom nogle er hurtige til at lægge sin sten, tager andre et par minutter og skal lige filosofere over, hvad det er for en byrde, de bærer på,« siger Jim Lyngvild til Berlingske.

Jim Lyngvild forklarer, at der er 1.000 pink sten, som repræsenterer en byrde, som de besøgende kan lægge fra sig ved kristushovedet. Når man har gjort det, får man et stykke 24 karat bladguld, som man kan tage med sig eller placere på hovedet. De unge mennesker hører tilsyneladende mest til sidstnævnte, for lige så stille forvandles hovedet fra pink til guld.
»Den forfærdelige skrigpink bliver jo smukkere for hver byrde, som Kristus tager imod. Ungdommen lærer også, at man får en gave, hvis man deler sine byrder. Det, synes jeg, er smukt,« siger Jim Lyngvild.
En rematerialisering, som – omvendt af da en gipsbuste af Frederik V blev smidt i Københavns havn – går fra mindre fin til finere.

Thorvaldsen-ekspertens dom
Jim Lyngvild er en omdiskuteret kunstner, hvis gendigtninger af historien og kunsthistorien til tider vækker opsigt. Blandt andet sagde museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By i Aarhus i februar, at han ville låse døren til museet og sørge for, at Jim Lyngvild aldrig kom ind.
Men Margrethe Floryan, ph.d. og seniorforsker på Thorvaldsens museum, og som sidste år udgav bogen »Kristus« om netop Thorvaldsens statue, mener, at Lyngvilds version har kunstneriske meritter.
»Enhver fortolkning af kristusfiguren, som idémæssigt og filosofisk tager Kristus seriøst, er velkommen. At bruge hovedet fra Thorvaldsens kristusfigur indskriver sig også i en lang tradition, for i tidlige kirker var netop et kristushoved, der var den primære dekoration. Guldet, som materialemæssigt og kunsthistorisk symboliserer ædelhed, og brugerinddragelsen er også interessant. Thorvaldsen skabte selv sin kristusfigur som brugskunst, altså den skulle bruges af kirken og kirkegængerne,« siger Margrethe Floryan.
Floryan nævner også de lyserøde sten, som skriver sig ind i pilgrimstraditionen, hvor kristne pilgrimme stadig placerer sten med bekymringer, glæder og byrder, når de kommer frem til et alter.

At Jim Lyngvild ser ud til at have lavet en succesfuld markering af, hvad man kan bruge Jesus til, er han glad for, selv om han er asatroende.
»Jeg bliver glad hver gang folk tror på noget, der er større end dem selv. Jeg er ligeglad med, om folk er kristne, muslimer, eller tror på Odin, jeg elsker bare, når folk de tænker lidt længere over livet, og tror på noget andet end deres iPhone,« siger han.
