Tre årsager til at teaterchefen røg ud

Det Kongelige Teaters bestyrelse vil skifte den erfarne embedsmand Erik Jacobsen ud med en mere kunstnerisk orienteret teaterchef. Men ikke alle synes, det er et klogt skifte.

Teater kan være et blodigt håndværk, også på scenen, hvor Den Kongelige Opera her har prøve på Verdis »Macbeth«. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kom som en overraskelse for både politikere og teaterkendere, for medarbejdere på Det Kongelige Teater og formentlig også for hovedpersonen selv, at bestyrelsesformand Stine Bosse har valgt at fyre teaterchef Erik Jacobsen.

Tirsdag kunne en glad Erik Jacobsen gå til møde i Det Kongelige Teaters økonomiudvalg med et godt regnskab med lutter sorte tal under armen. Torsdag formiddag sendte bestyrelsesformanden en pressemeddelese ud om, at Det Kongelige Teater nu skal have ny chef.

»Det Kongelige Teater skal have en kunstnerisk orienteret teaterchef, der yderligere kan positionere teatret, så det med sine mange kunstarter kan være med til at præge fremtidens kulturlandskab. Den nye leder skal kunne forløse alle talenter fra Opera, Ballet, Skuespil og Musik til værksteder og teknik og være det samlende punkt for hele teatrets potentiale,« hedder det i pressemeddelelsen.

Bestyrelsesformand Stine Bosse uddyber over for Berlingske:

»Vi anerkender virkelig det store arbejde, Erik Jacobsen har gjort med at genoprette teatrets økonomi i en tid, der ved Gud ikke har været nem. Det er netop, fordi vi ikke længere behøver at sidde med næsen i økonomiske problemstillinger, at der nu er overskud til at overveje, hvor Det Kongelige Teater skal hen, og hvordan det skal styres derhen,« siger hun.

Ifølge Berlingskes oplysninger er der mindst tre afgørende årsager til, at Erik Jacobsen nu må forlade chefkontoret på Det Kongelige Teater.

Mens der er bred enighed om, at det er lykkedes ham at bringe teatret gennem en meget svær økonomisk krise og skaffe nye kræfter i form af store private sponsorater, er der lige så stor enighed om, at den erfarne embedsmand Erik Jacobsen aldrig har været den store kommunikator. Det er aldrig rigtig lykkedes ham at legitimere over for offentligheden, hvorfor Det Kongelige Teater hvert år skal sætte sig på over 500 millioner skattekroner.

På de indre linjer har han efter sigende heller aldrig lært at formulere sine visioner for teatret i et sprog, som de kunstneriske chefer forstår – og dermed har han haft svært ved at opnå den fornødne respekt.

Endelig har det givetvis spillet en vigtig rolle, at kemien mellem Erik Jacobsen og bestyrelsesformand Stine Bosse har været dårlig lige fra deres famøse første møde under den såkaldte »kokainsag« i Den Kongelige Ballet umiddelbart efter Stine Bosses udnævnelse.

Og følelserne er tydeligvis ikke blevet varmere siden.

Undergravende formand

Kommentator og journalist Claes Kastholm, som var medlem af Det Kongelige Teaters bestyrelse de første fire ud af Erik Jacobsens seks år som teaterchef, er ikke i tvivl om, hvorfor Erik Jacobsen bliver fyret nu:

»Bestyrelsesformand Stine Bosse har et stort behov for at eksponere sig selv som leder. Det kunne vi se lige fra starten, hvor hun undergravede Erik Jacobsens autoritet,« siger han.Claes Kastholm mener, at det er en uklog beslutning at skifte teaterchef nu, hvor økonomien netop er begyndt at gå bedre.

»Det Kongelige Teater har et meget sensibelt miljø, og et chefskifte skaber en masse uro og en lang overgangsperiode,« siger han og ryster også på hovedet af bestyrelsens ønske om en »kunstnerisk orienteret« chef.

»Det er et gammelt spørgsmål på Det Kongelige Teater: Skal man have en kunstnerisk eller administrativt orienteret leder? Grundreglen er, at hver eneste gang teatret har fået en kunstneriske orienteret leder, så er det gået galt. Det skyldes, at teatrets kunstneriske opgaver bedst varetages af de tre kunstneriske ledere, skuespil-, ballet- og operachefen, som er fuldt kunstnerisk ansvarlige,« siger han.

»Det er hos dem, de kunstneriske beslutninger skal ligge og ikke andre steder. Teatret er en kæmpestor administrativ maskine, hvor det er stærkt nødvendigt med en meget dygtig og kyndig administrativ leder, som kender den statslige måde at drive den slags virksomheder på. Det gjorde Erik Jacobsen, og han var simpelthen suveræn til det. Både i forhold til Rigsrevisionen og Kulturministeriet og til at gennemføre en klar administration,« siger Claes Kastholm.

Han vurderer, at en kunstnerisk orienteret leder let vil ryge ud i konflikter med de tre kunstneriske chefer. Det samme mener Stig Jarl, lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, der også ser fyringen af Erik Jacobsen som en stor overraskelse.»Hvis man vil holde fast i, at ballet, skuespil og opera skal blive sammen på teateret, og det vil man, så er jeg ikke sikker på, at det er fornuftigt at ansætte en højt profileret kunstnerisk person som teaterchef. Der vil for let kunne opstå konflikter mellem teaterchefen og de kunstneriske chefer for ballet, opera og skuespil,« siger han.»Jeg tror, at de helst vil være fri for, at teaterchefen blander sig i det kunstneriske. Der vil være et stort konfliktpotentiale i at få en for markant kunstnerisk personlighed som teaterchef.«

Ifølge Stig Jarl er den vigtige opgave for en chef på Det Kongelige Teater – udover at være administrativ leder – at være en samlende figur.

»Og så må en ny chef også godt være lidt mere synlig i den offentlige debat, end Erik Jacobsen har været,« tilføjer han.

Den kunstneriske sjæl

Også blandt medarbejderne på Det Kongelige Teater er fyringen af Erik Jacobsen kommet som en overraskelse. Men den modtages også med en vis grad af tilfredshed, indrømmer talsmand for skuespillerne Henrik Jandorf.

»Jeg kan forstå, at man gerne vil have en mere kunstnerisk orienteret teaterchef. Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke hilser det velkommen, at der måske kommer et menneske med større forståelse for den kunstneriske sjæl på teatret,« siger han.

»Vi oplever, at afstanden mellem ledelse og ansatte er blevet større, og forståelsen for den kunstneriske sjæl er blevet mindre. Dér, synes vi, at Erik Jacobsen har fejlet. Men så har han været god på andre punkter. Han var jo primært sat til i svære tider at rydde op i økonomien, og det er lykkedes for ham. Jeg har respekt for, at Erik Jacobsen har gjort nogle gode ting for teatret. Men det er heller ingen hemmelighed, at vi har haft nogle uenigheder, først og fremmest hans prioriteringer i forbindelse med den store nedskæring, fordi han gik ind og lammede kunsten, som jo er det, vi skal leve af. Det var vi bestemt ikke tilfredse med.«

Henrik Jandorf forstår godt, at Stine Bosse valgte at frede teaterchefen i de kaotiske dage i marts 2012, hvor et halvt års uro i Den Kongelige Ballet kulminerede, og hvor mange ellers havde spået Erik Jacobsens snarlige exit.

»Det ville have været meget voldsomt at skifte ud på et tidspunkt, hvor man lige havde nedlagt 81 årsværk ved den store sparerunde i januar, og hvor hun selv var helt ny som bestyrelsesformand,« siger han.

Derimod forstår han ikke, hvorfor man gennemfører fyringen af teaterchefen nu uden at have en efterfølger parat.

»Men måske er der i virkeligheden allerede sat noget i sving. Jeg tror, bestyrelsen har en plan og har haft sine følere ude,« siger han.