Traumer som brændstof

Louise Bourgeois blev først berømt, da hun kom op i årene. Til gengæld blev hun så meget berømt. Nu kommer en af hendes skulpturer på auktion hos Sotheby’s. Vurderingen er på mere end 30 mio. kr. Hvem er hun?

Edderkoppen er et tilbagevendende motiv i Louise Bourgeois’ kunst. »Edderkoppen er en væver,« har hun forklaret. »Det var min mor også«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sothebys
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 11. november afholder Sotheby’s en auktion i New York. Blandt katalognumrene er en skulptur af den franskfødte billedhugger Louise Bourgeois. Den er udført i stål og marmor og forestiller en edderkop.

Vurderingen af den forholdsvis lille (cirka 29x78x35) skulptur lyder på mere end 30 mio. kr. Tidligere er en anden af hendes skulpturer - også forestillende en edderkop - blevet solgt hos Christie’s for over 70 mio. kr.

Edderkopper er ikke noget populært dyr. Hverken blandt de insekter, de lever af, eller de mennesker, der omgiver dem. Der er ligefrem nogle, der hader eller frygter de forskellige former for spindlere så meget, at de lider af araknofobi.

Det gjaldt ikke Louise Bourgeois. For hende repræsenterede edderkoppen moderen, der passer på sit afkom. Edderkoppen er en væver, har hun forklaret. Det var min mor også. Som min mor er edderkoppen klog. Moskitoer spreder sygdomme. Edderkopper slår moskitoer ihjel. Edderkopper er beskyttere. Ligesom min mor. Derfor hedder hendes edderkoppeskulpturer typisk også »Maman«.

Gennem årene har Louise Bourgeois fået støbt edderkoppeskulpturer i stort set alle størrelser og op til små ti meter. Da kunstneren udstillede på Louisiana i 2003, var en kopi af »Maman« opstillet på Nytorv i København, og da Tate Modern i 2000 åbnede i London, stod den gigantiske edderkop i den store turbinehal og vidnede om, hvor berømt, Louise Bourgeois var blevet.

En svigtende far

Louise Bourgeois, der døde i 2010, blev født i Paris i 1911. Hendes forældre drev en overgang et galleri med tæpper og gobeliner, men flyttede siden uden for Paris og åbnede et væveri.

Hverken Louise Bourgeois eller hendes far, Louis, havde trods navneligheden høje tanker om hinanden. Faderen synes ikke, hun duede til noget, og han ville meget hellere have en dreng frem for endnu en pige.

Til gengæld var lille Louise noget fortørnet over, at faderen havde misforstået au pair-begrebet og troet, at det betød père i stedet for pair. I hvert fald indledte faderen en længerevarende affære med hjemmets au pair, der også havde til opgave at undervise Louise og hendes to ældre søstre i engelsk. Det var et svigt, hun aldrig tilgav ham - heller ikke selv om Louises elskede mor valgte at se gennem fingre med utroskaben.

Moderen døde i 1932, og Louise Bourgeois udskiftede sit matematikstudium på Sorbonne med kunst. Eftersom hendes far, der var noget af en hustyran, mente, at moderne kunst var svindel, nægtede han at støtte hende økonomisk. Siden skulle han blive en stor beundrer af hendes værk, men svigtet i barndommen og hykleriet blev sammen med den undertiden besværlige seksualitet en tilbagevendende tematik i hendes værk.

I sin livsaften begyndte hun at arbejde for homoseksuelle rettigheder og herunder retten til at blive gift med personer af samme køn. Den glæde burde alle have del i, mente hun, det at blive gift med sin partner. Men omvendt er en del af hendes skildringer af kærligheden og seksualiteten associeret med smerte og indespærring.

Selv var hun blevet gift i 1938 med den amerikanske kunsthistoriker Robert Goldwarter, med hvem hun emigrerede til USA. I New York begyndte hun at arbejde med træskulpturer. Hun havde tidligere malet, men Ferdinand Léger, som hun havde truffet under sine kunststudier i Paris, havde overbevist hende om, at det var billedhugger, hun var.

Påvirket af surrealismen

I New York stiftede hun bekendtskab med førende kunstnere i tiden som Marcel Duchamp, André Breton, Willem de Kooning og John Cage og begyndte selv at udstille.

Uden egentlig at kunne rubriceres som surrealist var hun påvirket af surrealismens forestillingsverden, ligesom hun i nogle af sine tidlige værker var præget af en så skelsættende kunstner som billedhuggeren Constantin Brancusi, der blandt andet har skabt en skulptur forestillende en uendelig søjle. Den er i hvert fald meget høj i nogle versioner.

Nogle af Louise Bourgeois tidlige hovedværker - Personager - er karakteriseret ved at være slanke søjleagtige skulpturer med antydede menneskelige træk, og i andre arbejder er det kroppens organiske og strittende former, der interesserer hende.

Senere kom de store installationer - nogle af dem bur- eller fængselslignende - og skulpturer hvor hun for eksempel indsnører figurer eller sprætter dem op med meget foruroligende, eksplicitte seksuelle henvisninger til kønsorganer. Også det kan rumme en reference til den barndom og den familie, der går igen - som almenmenneskelige vilkår - i hendes værk. Som lille pige havde hun blandt andet til opgave at fjerne kønsorganerne på tekstile gengivelser af små drenge og erstatte dem med drueklaser.

Kunstnere anvender deres sociale erfaringer og personlige erindringer til at skabe kunst af almenmenneskelig værdi. Derfor handler Louise Bourgeois’ vægtige værk heller ikke om forældrenes ménage à trois. Det behandler forholdet mellem mand og kvinde og mellemmenneskelige relationer i det hele taget. Tilværelsen er selve materialet for Louise Bourgeois’ værk - og den bearbejder hun så på forskellig vis.

Kvindelige kunstnere til lavere priser

Længe forblev Louise Bourgeois en anerkendt skikkelse et sted i periferien af amerikansk avantgardekunst. Langt fra den vigtigste - og hendes køn har i de tidlige år utvivlsomt været en voldsom hindring for berømmelse. Men i 1982 viste MOMA i New York en retrospektiv udstilling af hendes værk.

Det blev begyndelsen til en række udstillinger på førende kunstmuseer verden over og med deltagelse flere gange i Documenta i Kassel, der sammen med Venedig-biennalen er blandt verdens vigtigste, tilbagevendende kunstudstillinger. I 1993 viste hun således nye værker i den amerikanske pavillon i biennaleparken - og i 1999 vendte hun tilbage til Venedig og modtog under biennalen en gylden løve for en livslang indsats.

Da en skulptur af Louise Bourgeois i 2011 - året efter hendes død - blev solgt til mere end 70 mio. kr., var det på det tidspunkt angiveligt den højeste pris, der var blevet betalt på auktion for et værk af en kvindelig kunstner.

Kvindelige kunstnere går stadig til lavere priser. På auktionen i New York den 11. november er der en række andre væsentlige værker til salg. Udover Louise Bourgeois »Spider« således for eksempel en meter bred og høj mobile af den amerikanske billedhugger Alexander Calder, der er vurderet lidt over en million lavere end Louise Bourgeois-skulpturen. Til gengæld er et af Lucio Fontanas gennemborede malerier vurderet til omkring 50 mio kr. og et billede malet af Francis Bacon til omkring 80 mio. kr.

Ved samme lejlighed kommer en billede fra 1968 af Cy Twombly under hammeren. Det er vurderet til omegnen af 400 mio. kr. Halvdelen af beløbet - eller mindst 200 mio. kr. - doneres til hjælpeorganisation, der planlægger at opføre en ny bygning - tegnet af Rem Koolhaas - der blandt andet skal rumme tilbud til børn og unge.