Dette er en fortælling om et sted i Spanien, jeg gerne ville besøge igen. Helst med en god rejsekammerat. Det skal være en, der sætter pris på landlig ro og landskabelig skønhed, på ældre kunst, sakral arkitektur og europæisk historie. Netop sådan kunne varedeklarationen lyde for denne bid af Spanien.
Castilla y León har nogle meget smukke landskaber, charmerende søvnige byer, imponerende kirker og interessante klostre, gammel europæisk historie med blandt andet et af de afgørende opgør mellem det arabiske kalifat og de kristne spanske kongedømmer.
Del: