Tove Ditlevsen lever på Instagram

Afdøde forfattere genopstår, døre til skriveværksteder bliver åbnet, læsere byder ind med ideer. Bogverdenen har fået sit eget liv på de sociale medier.

Tove Ditlevsen er kommet på Instagram. Gyldendal har således lanceret en profil, hvor der især postes citater fra den afdøde forfatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: A E Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For et års tid siden satte en flok mennesker på Gyldendal sig ned og skuede ud over det kommende bogår. Flere bøger af og om Tove Ditlevsen var på vej, og også andre steder i kulturlivet ville der være fokus på den afdøde digter og forfatter.

»Vi fik lyst til at prøve noget nyt, og vi talte meget om, hvordan vi kunne give Tove Ditlevsen en stemme,« fortæller Gyldendals digitale marketingchef, Thomas Broge-Starck.

Resultatet blev en Instagramprofil, hvor Gyldendal især poster citater fra Tove Ditlevsens forfatterskab.

»Vi har gjort meget ud af, at det skulle være grafisk lækkert, og at det skulle være en hyggelig ting at have i sit feed,« siger Thomas Broge-Starck, der er godt tilfreds med resultatet.

Instagramprofilen, som har knap 1300 følgere, er blot ét eksempel på, hvordan Gyldendal kommunikerer med læserne på de sociale medier. Forlagets mål er dobbelt: »Vi vil gerne give dem, der følger os, følelsen af at komme tættere på forfatterne og på tilblivelsen af et manuskript. Vi poster for eksempel billeder fra forfatteres skriveværksteder, laver opdateringer om skriveprocessen, fortæller om vigtige møder på forlaget og viser billeder fra forlaget. Det handler om at åbne døren til en verden, som læserne ellers ikke kommer i kontakt med,« siger Thomas Broge-Starck og fortæller, at de sociale medier også giver forlaget værdifulde oplysninger om dets kunder:

»Vi får en masse konkret data om dem. Hvem er de? Hvor gamle er de? Hvor bor de? Men det vigtigste er, at vi får at vide, hvad de synes om det, vi laver. Vi kan jo bare kigge på mængden af kommentarer og likes for at se, hvad folk finder interessant.«

»På Gyldendal har man fra starten været gode til at gribe mulighederne i de sociale medier. Forlagets profil med Tove Ditlevsen på Instagram er super godt skåret, for så bliver forlaget menneskeligt, og det har høj appel på de sociale medier,« siger Thomas Bigum, der er ekspert i sociale medier og medejer af konsulentfirmaet Bigum&CO.

Uhyre vigtig platform

Han mener, at forlagene tidligere kun brandede sig som virksomheder, men at der i dag er øget opmærksomhed på at personificere virksomheden.

»Det bliver svært, hvis Gyldendal blot rykker ind på Instagram og siger: Følg forlaget! Men når de laver en profil, der hedder Tove Ditlevsen, bliver de menneskeliggjort. Virksomhederne forstår i højere grad, at hvis de gør dét, så passer de ind i de medier, hvor der er mennesker. Mennesker kan lide mennesker. Tilføjer vi oven i det lidt kendisfaktor, så kører det endnu bedre,« siger Thomas Bigum.

Også Politikens Forlag har forsøgt sig med noget af det, som Thomas Bigum og kommunikationshåndbogen anbefaler: At fokusere mere på brugerne end på afsenderne:

»Vi prøver rigtig meget at involvere brugerne. Da vi i august udgav Elsebeth Egholms nye krimi, »Dødvægt«, fik læserne mulighed for at vælge, hvilken forside bogen skulle have. Vi fik ekstremt meget feedback på det, for læserne syntes, at det var vildt sjovt at få lov til at være en del af processen,« siger Christina Ove Holm, der er pressechef og social media manager på Politikens Forlag.

Her oprettede man i 2014 en hel afdeling, der skulle sørge for forlagets udbredelse på de sociale medier. I dag er Politikens Forlag aktiv på både Facebook, Instagram, Twitter og sågar Snapchat, som er forlagets nyeste platform.

»Når en bog skal udkomme, planlægger vi i god tid forinden, hvordan bogens liv skal være på de sociale medier. Hvis det er en stor bog, kan vi måske allerede begynde at gøre opmærksom på den, et halvt år inden den udkommer. Så intensiverer vi fokus på bogen op til udgivelsen,« siger Christina Ove Holm.

»Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke skulle bruge de sociale medier. Det er en uhyre vigtig platform i dag. Den traditionelle markedsføring er stadig vigtig, men hvis du spørger mig, går der ikke lang tid, før de sociale medier er den mest afgørende markedsføringskanal for forfatteres branding«.

Forskel på sociale medier

De sociale medier giver forlagene mulighed for at sælge og brande sig på en helt ny måde, men Thomas Bigum understreger, at virksomhederne skal være opmærksomme på, at ikke alle sociale medier passer til netop dét formål.

»Den kode, virksomhederne skal knække, er, hvorfor brugerne åbner netop det og det medie. Facebook og Instagram er hygge og mennesker, man kender, kombineret med nogle af brugerens interesser.«

»Hvis brugeren kan lære Tove Ditlevsen at kende fiktivt på Instagram, så bliver hun en ven, og så spiller klaveret. Men det er de samme tanker, der udelukker LinkedIn, for det er en helt anden – professionel – sfære, der gør, at man åbner dét medie. Virksomhederne skal vælge de sociale medier, som passer til den melodi, de vil spille,« siger han.

Det har Politikens Forlag også erfaret.

»Twitter er supergodt til bøger, der kan afføde en diskussion. Det kan være alt lige fra Linses nye bog til Ritt Bjerregaards nye selvbiografi. Instagram er et billedbåret medie, og derfor er det bedst til bøger med flotte billeder og forsider – typisk lækre bøger om madlavning og sundhed,« siger Christina Ove Holm.

På Gyldendal er man også meget bevidst om, at der er forskel på de sociale medier.

»På Facebook kan vi være mere nørdede. Instagram er bedre egnet til det hyggelige og lidt blødere,« siger Thomas Broge-Starck.

»Twitter er mere hardcore oplysende og kontant og for eksempel meget velegnet til konkrete boganbefalinger. Her er særligt #fredagsbog stort - her efterlyser følgerne bestemte typer boganbefalinger. Det får de så, og det behøver ikke være én af vores egne bøger. Der har vi ikke nogen fine fornemmelser.«