Toppsykolog: Det skal du glemme alt om, hvis du vil overleve i en sammenbragt familie

Patricia Papernow er en af USAs førende psykologer og har i en årrække arbejdet med sammenbragte familier. I den forløbne uge besøgte hun København. »Skru forventningerne ned og indse, at det kan tage meget lang tid at skabe tillid på tværs i en sammenbragt familie.«

»Jeg har selv levet i en sammenbragt familie i en årrække, så det er ikke kun min forskning, der danner baggrund for mine bøger og min undervisning,« siger den amerikanske psykolog Patricia Papernow, der er førende ekspert i relationerne i sammenbragte familier. Niels Ahlmann Olesen

Alle har en drøm. Nogle har en drøm om at skabe en familie, en kernefamilie. Ikke bare én gang, men to gange. Eller for de allermest friske måske flere gange. En ny familie med ny kæreste, egne børn og kærestens børn. Måske på længere sigt med et par fælles børn. Inklusive kærestens eks og hans eller hendes børn.

Men glem alt om at stifte en ny familie og tro, at det kan ske efter samme model som den første familie med mor, far og fælles børn. Det er den vigtigste erkendelse overhovedet, siger den amerikanske psykolog Patricia Papernow, der er førende ekspert i relationerne i sammenbragte familier. Hun er forfatter til bøgerne »Surviving and Thriving in Stepfamily Relationsships« og »The Stepfamily Handbook« og leder af Institute for Stepfamily Education i Boston

»Den typiske kernefamile-model er i mange tilfælde en illusion, som ikke kan kopieres. I stedet må man skabe en ny form for familie,« påpeger hun.

Patricia Papernow har netop været i København i den forløbne uge for at undervise på en konference hos Center for Familieudvikling. Det er her, Berlingske når at fange hende for et interview.

Nogle familie skruer forventningerne op til, at den nye familie skal være en helstøbt, ensartet familie i løbet af et par måneder - og højst tre måneder. Eric Simard

»Jeg har selv levet i en sammenbragt familie i en årrække, så det er ikke kun min forskning, der danner baggrund for mine bøger og min undervisning. Jeg ved præcis, hvor frustrerende og svært det kan være, når man for alt i hele verden gerne vil have en familie, der ikke bare fungerer, med al den logistik, der er i en sammenbragt familie, og samtidig har et brændende ønske om en familie, hvor alle er glade det meste af tiden. Og hvor man virkelig føler sig som en familie.

Det er helt afgørende at prioritere både at være alene med sine egne børn og med sine stedbørn. På den måde får relationerne tid, uden at skulle konkurrere med hinanden.

Men en sammenbragt familie er også følelser, meget stærke følelser, som kan kollidere, hvis stedmoderen eksempelvis prøver at opdrage sin steddatter og sætte nye regler op for hende. Eller hvis man skruer sine forventninger op til, at den nye familie skal være en helstøbt, ensartet familie i løbet af et par måneder - og højst tre måneder. Det kræver masser af tålmodighed, masser af hensyn og forståelse og ikke mindst tid.«

En tredjedel børn lever i sammenbragte familier

Hvordan håndterer man forældrerollen i en familie med dine, mine og vores børn? Hvilke særlige vilkår er der? Og hvordan passer man godt på parforholdet i en sammenbragt familie, hvor man ikke har haft tid sammen som par alene, fordi der har været børn helt fra begyndelsen - og midt i en forelskelse, der kan fylde meget?

Det er nogle af de spørgsmål, som Patricia Papernow har nogle svar på.

Ifølge Danmarks Statistik er det i dag halvdelen af alle ægteskaber i Danmark, der bliver opløst. Men hvor mange par, der efterfølgende stifter nye familier efter en skilsmisse, findes der ikke tal for. I USA er det ifølge Papernow omkring en tredjedel af de amerikanske børn, der lever i sammenbragte familier. Det kan ikke overføres direkte til Danmark, men hos Center for Familieudvikling antager man, at det er noget lignende i Danmark.

»Sunde sammenbragte familier er fundamentalt anderledes end førstegangsfamilier,« konstaterer Patricia Papernow.

»Sunde sammenbragte familier er fundamentalt anderledes end førstegangsfamilier,« konstaterer en amerikanske psykolog Patricia Papernow. Niels Ahlmann Olesen

»For børn kan det være endnu sværere at tilpasse sig en sammenbragt familie end at tackle forældrenes skilsmisse. Børn kan godt affinde sig med en skilsmisse, men der, hvor det kan blive rigtig svært, er, når der er mange konflikter mellem forældrene indbyrdes. Når man så derudover også skal finde ud af at være i en ny familie med den række af forventninger, som der ofte vil være, kan det blive rigeligt udfordrende og særdeles vanskeligt for et barn.«

Alene-tid er vigtig

Ud over tid og tålmodighed til at opbygge de nye relationer i en sammenbragt familie, fremhæver Patricia Papernow betydningen af familietid. Både hele familien, hvor man kan skabe nogle fælles oplevelser, og hver for sig på tværs af de forskellige medlemmer af familien.

»Det er helt afgørende at prioritere både at være alene med sine egne børn og med sine stedbørn. På den måde får relationerne tid, uden at skulle konkurrere med hinanden. Læg også disciplin og regler i hænderne på forældrene, indtil stedbørnene føler, de har en tillidsfuld og ægte kærlig relation til en stedmor eller stedfar.«

Ifølge den amerikanske psykolog undervurderer vi ofte, hvor lang tid det kan tage, før børn vænner sig til en ny familie med nye værdier, nye regler og nye forventninger. For nogle lykkes det aldrig.