Tomme kalorier til læsehesten

Danskerne er stadig vilde med de fængende plot, den letlæste underholdning og de præcise samfundsskildringer. Men forlagene erkender, at der bliver udgivet for mange dårlige krimier og forudser, at interessen vil dale, som det er ved at ske i krimiens foregangsland, Sverige.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis der står »krimi«, »spændingsroman« eller »thriller« og allerhelst med den lille tilføjelse »oversat fra svensk« på ryggen, bliver bogen en bragende succes. Sådan har opskriften på hurtig gevinst lidt karikeret set ud for de danske forlag de seneste år. Der bliver udgivet krimier og spændingsromaner som aldrig før, og danskerne er vilde med de gedigne plot, den fængende underholdning og de rammende samfundsskildringer, krimierne i heldigste fald tilbyder. Alene den svenske forfatter Stieg Larssons trilogi er i alt solgt i 740.000 eksemplarer herhjemme, mens salgstallet i Sverige har rundet de to millioner, og uge efter uge topper krimierne og spændingsromanerne bestseller-listerne. I denne weekend bliver genren så hyldet i det tidligere statsfængsel i Horsens, hvor krimientusiaster samt danske og udenlandske forfattere mødes til krimimesse i de passende rammer.

Alligevel er grænsen for krimiens enorme succes måske ved at være nået. Det mener i hvert fald flere forlag. Og ironisk nok kan den voldsomme hype omkring krimien netop blive det, der truer genrens position.

Ifølge fiktionsredaktør på Lindhardt & Ringhof, Karsten Nielsen, er der blevet udgivet for mange krimier af svingende kvalitet i håb om stor fortjeneste. Og det trætter læserne, mener han.

»Der har været sådan en klondike-stemning de sidste år, hvor alle guldgraverne er kommet til - også dem med rådne tænder. Men den stemning er ved at vende. Man kan ikke bare udgive alt, hvad man kan få fat i af skandinaviske krimier og tro, der er et marked for det. Vi er i hvert fald her på forlaget blevet opmærksomme på, at der er et kæmpe udbud, så man skal se sig for,« siger Karsten Nielsen.

Han mener, at markedet er mættet, og at det derfor gælder om at satse på kvalitet frem for blot at have mange titler.

»Hvis man fristes til at fylde læserne med tomme kalorier, så er de ved at brække sig til sidst,« siger han og understreger, at han dog ikke tror, at læserne vil vende ryggen til kriminalromanen de første par år.

Også på forlaget Modtryk, der har haft krimier siden 1981 og blandt andet udgiver Stieg Larssons og Jan Guillous bøger, ser man faren for en overmætning af markedet.

»I den her situation, hvor det vælter ud med krimier på markedet, fordi alle nu vil lave dem, er det meget vigtigt, at vi er yderst opmærksomme på kvaliteten. Godt nok har vi en krimibølge, men det betyder ikke, at man kan sælge hvad som helst, for folk er heldigvis kvalitetsbevidste,« siger redaktør Ilse Nørr og fortæller, at interessen for at skrive krimier er steget så meget, at forlaget i dag får omkring dobbelt så mange manuskripter fra håbefulde krimi-debutanter som for få år tilbage.

I Sverige har man en lang tradition for kriminallitteratur, og genren er da også endnu mere udbredt der end herhjemme. Men alligevel har kriminallitteraturen toppet i Sverige for en to-tre år siden ifølge litteraturredaktør Jonas Thente fra avisen Dagens Nyheter. Han mener, der er kommet en vis træthed i befolkningen over for den ellers populære genre. Og årsagen? Den samme, som forlagene begynder at blive opmærksomme på herhjemme.

»Alt der kommer i hob, bliver folk trætte af. Det bliver et modefænomen, og når man ser bøgerne ligge i stabler alle vegne, får man til sidst kvalme,« siger Jonas Thente og fortæller, at de svenske forlag i deres iver efter flere læsere er begyndt at rekruttere kendisser som tv-værter og klummeskribenter til at skrive krimier. En udvikling, han mener, vi helt sikkert også kommer til at se i Danmark.

»Det betyder, at man ikke længere går efter talentet, men efter de kendte ansigter. Men de bedste krimiforfattere er allerede debuteret, så dem der bliver rekrutteret nu er b-laget, som måske ikke ville være blevet accepteret for fem år siden,« konstaterer Jonas Thente. Det giver en vis desperation blandt nogle af de store krimiforfattere, som var med, da krimibølgen begyndte i midten af 1990erne i Sverige, mener litteraturredaktøren.

»Der er nogle af dem, der ikke mere har lyst til at skrive krimier, så der kommer færre bøger ud nu. Det gælder for eksempel for Camilla Läckberg og Liza Marklund. Arne Dahl vil formentlig heller ikke skrive flere krimier, og vi ser, at Henning Mankell er stoppet med sin Wallander-serie. De føler, at markedet er blevet oversvømmet,« vurderer Jonas Thente. Han mener også, at det gør læserne mistænksomme, og at kriminallitteraturen mister troværdighed, når forlagene driver rovdrift på genren.

Den voldsomme opmærksomhed, som krimi- og spændingslitteraturen har fået i medierne, og hos forlagene og læserne, skader ikke blot genren selv, men går også ud over anden litteratur, mener nogen.

»Jo mere spalteplads medierne bruger på det, og jo mere forlagene og publikum fokuserer på det, jo mindre plads bliver der selvfølgelig til det resterende på bogmarkedet. Det er sådan, at man nærmest bliver båret i guldstol, hvis man har skrevet en middelmådig krimi, mens andre skønlitterære forfattere vansmægter for nu at karikere det lidt,« siger Karsten Nielsen fra Lindhardt & Ringhof.

Forfatter Steen Langstrup skriver i bogen »Hjælp, jeg vil skrive en bestseller,« der udkommer i næste uge, netop humoristisk om drømmen om at ramme så bredt, som nogle krimier formår. Som han ser det, er problemet, at mellemlaget af forfattere bliver glemt og sparet væk, når biblioteker og forlag skal vælge titler. Og det er ikke kun synd for forfatterne, men også et problem for læsere, der falder uden for de typiske kernelæsere, der fortrinsvis består af midaldrende kvinder.

»Hvor går den 25-årige mand f.eks. hen og finder en bog? Bestselleren er desuden afhængig af at ramme tidsånden og de meninger og emner, som nu er fremme. Men hele det levende, nyskabende, det der tør og vover noget og peger i en ny retning, finder man ikke her, men i mellembogen, der ligger mellem bestselleren og den smalle, elitære bog,« siger Steen Langstrup.

Litterær direktør for Gyldendal, Johannes Riis, mener til gengæld ikke, at der er nogen fare ved krimiens dominans på bogmarkedet. Tværtimod.

»Jeg tror, krimierne får fat i en gruppe læsere, som ellers ikke ville læse bøger. De læsere finder måske ud af, at bøger ikke er så farlige, og dermed får de måske også lyst til at læse andet end krimier. Så jeg er aldrig betænkelig ved, at folk læser,« siger Johannes Riis, der dog er overrasket over den store succes, spændingsbøger og krimier har fået.

»I lang tid troede jeg faktisk, at TV med alle de svenske, amerikanske og engelske krimiserier stillede sulten efter den slags kriminalintriger, men der har jeg jo taget fuldstændig fejl,« erkender Johannes Riis.

Heller ikke svenske Jonas Thente, at krimien som en anden litteraturens dræbersnegl vil æde alt andet på sin vej ind i stuerne.

»Jeg mener ikke, at krimierne går ud over den såkaldte seriøse litteratur, for det er forskellige målgrupper. Tværtimod har krimierne øget antallet af læsere. I hvert fald i Sverige. Igennem krimierne er der kommet et alternativ i fritiden – nu kan man sagtens møde folk, der læser en krimi i stedet for at se tv,« siger Jonas Thente.

I Horsens deler man heller ikke den udtalte skepsis over for krimien. Her er det syvende gang, man holder en messe for kriminallitteraturen. Vibeke Johansen, der er bibliotekar på Horsens folkebibliotek og medarrangør af krimimessen i weekenden fortæller, at krimimessen især er blevet et kæmpe tilløbsstykke, efter de sidste år valgte at holde den i byens nedlagte fængsel, og at de regner med endnu flere besøgende i år. Der er simpelthen behov for en krimimesse, mener hun.

»Jeg hører f.eks. i mit udlån, at folk spørger: ’Nu har jeg læst Stieg Larsson, Camilla Läckberg og Liza Marklund, så hvad skal jeg nu læse?’ Her får de så et overflødighedshorn, hvor de kan lade sig inspirere,« siger Vibeke Johansen. Og hun tror ikke, at interessen for krimier er lige ved at aftage.

»Nu er det meget hot at læse krimier, og det kan da godt være, der kommer et tidspunkt, hvor det finder et mere naturligt leje, men lige nu synes jeg ikke, der er tegn på, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid.«