Tom Buk-Swienty: »Dommedag Als - 29. juni 1864«

Efter tabet af Dybbøl fortsatte den danske regering nederlagets politik og bragte landet i en situation, der fik Christian IX til at foreslå det utænkelige: Danmark som en del af Det Tyske Forbund. Buk-Swienty’s nye bog er historieskrivning af høj karat.

Tom Buk-Swienty: »Dommedag Als - 29. juni 1864« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med Dommedag Als afslutter historikeren og journalisten Tom Buk-Swienty historien om Danmarks nederlag til Prøjsen i 1864. Første del af kampen fandt sted ved Dybbøl i april, anden del på Als i juni. Det første slag afgjorde krigen. Det andet freden. Danskerne havde spillet sig alle kort af hånde. Nederlaget var fuldstændigt.

Stridens kerne var de to hertugdømmer Holsten og Slesvig. Den preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck ønskede at styrke Prøjsen inden for Det Tyske Forbund, der var en løs sammenslutning af 39 tyske stater. Et middel hertil var prøjsisk kontrol med Holsten og det sydlige Slesvig, fx med en grænse ved Flensborg.

Den danske ledelse var præget af en dyb modsætning. På den ene side den nationalliberale regering, der entydigt gik efter et ”Danmark til Ejderen” og dermed en deling af Slesvig. På den anden de såkaldte helstatsfolk med Christian IX i spidsen. De ville holde fast i den tætte sammenhæng mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne.

Slaget om Dybbøl i april endte med en våbenhvile. Frem til juni gik tiden med fredsforhandlinger i London. Den indgåede våbenhvile stod for at udløbe. Alligevel var den danske taktik uforsonlig. Monrad og de nationalliberale tordnede løs for et opgør med Prøjsen, uagtet at Danmark ikke havde en pikkelhjelms chance på slagmarken. Nationalistiske fantasterier overdøvede realitetssansen, så ikke engang Dybbøl fik dem til at støtte et engelsk fredsforslag, der var så favorabelt for Danmark, som det kunne blive.

Mens de danske forhandlere i London isolerede Danmark internationalt ventede de to hære på hver sin side af Alssund på, at våbenhvilen skulle løbe ud. Buk-Swienty fortæller historien som en nedtælling. Dag for dag bliver læseren ført ind i tankerne, frygten, taktikken og uenighederne på begge sider. Buk Swienty panorerer med sikker hånd henover de menige soldater, officererne, hærcheferne, iagttagere, politikerne og regenterne så man klart fornemmer stemningen, der bliver mere og mere anspændt og sitrende, jo nærmere vi kommer genoptagelsen af kampen. Det er historieskrivning af høj karat.

Kampen om Als blev det blodigste slag i dansk historie. Mere end 3.000 soldater blev dræbt, såret eller taget til fange. Danmarks situation var desperat. De nationalliberale fortsatte ikke desto mindre deres fantasterier.

Christian IX prøvede at redde den danske helstat ved hele tre gange at foreslå, at Danmark blev en del af det Tyske Forbund. Bismarck afviste det lodret. Var det forsøg på landsforrædderi? Eller var det ’bare’ en uerfaren konge, der med et urealistisk halmstrå prøvede at åbne den dør til fremtiden, de nationalistiske politikere havde sømmet til?

Hertugdømmerne gik tabt, og Danmark fik sig et sikkerhedspolitisk traume. Det holdt i mere end 100 år sammen med myten om 1864, hvor Danmark fik ufortjente prygl af den store militaristiske nabo i Syd. Historien er taknemmelig, men Buk-Swienty sætter tingene på plads i denne fremragende skildring af en kompliceret konflikt.

Tom Buk-Swienty: Dommedag Als. 29. juni 1864. 474 sider, illustreret. 349 kr. Gyldendal

Stem her