Historien om Nella Larsen er en historie om sort uheld. Om at være forfulgt af sit ophav. Som mulat-stedbarn i en hvid dansk-amerikansk familie i Chicago voksede hun op med en splittelse. En følelse af at være forkert. Af ikke at høre til nogen steder.

En fornemmelse, som fulgte hende gennem livet og blev et tilbagevendende emne i hendes bøger og gjorde hende til en vigtig skikkelse i de sortes kamp for ligestilling i 1920ernes og 1930ernes USA.

Historien om Nella Larsens vej til det danske bogmarked er også endt som en historie om sort uheld.

I 87 år har ingen danske forlag interesseret sig for hendes bøger. I hvert fald er hendes forfatterskab aldrig tidligere blevet oversat til dansk.

Nu, uden videre anledning, udgiver to forlag uafhængigt af hinanden hendes debutroman fra 1928, »Kviksand«.

Både forlaget Rosenkilde og Arvids Forlag har sat to oversættere på sagen og udgiver med ni dages mellemrum bogen om mulatkvinden Helga Crane, der i Sydstaternes USA i 1920erne leder efter sin identitet som sort.

Rosenkildes version - oversat af Niels Henrik Svarre Nielsen og Tine Hovgaard Jørgensen - kom mandag i denne uge, Arvids udkommer på onsdag, og i den version har de to oversættere Kirsten Ploug og Karen Kristensen også oversat resten af forfatterskabet, der består af romanen »Overgang« og en række noveller.

»Det er sådan set træls for nu at sige det, som det er,« fortæller Claus Lund Rosenkilde, der ejer forlaget Rosenkilde.

»I sig selv er det ikke en bog med et kæmpestort potentiale, og en oversættelse er jo bekostelig, så det havde selvfølgelig været smartere, hvis man kunne have brugt sine ressourcer på at oversætte noget andet, så den kun kom én gang. Det havde tjent de danske læsere noget bedre.«

Claus Lund Rosenkilde opdagede først, da det var for sent, at et andet forlag var i gang med at oversætte den samme bog. Ved en tilfældig søgning på bogens danske titel på nettet dukkede den anden oversættelse op som en kommende udgivelse.

»På det tidspunkt havde vi trykt bogen,« siger han.«

På Arvids Forlag er det først, da Berlingske ringer, at forlæggeren, der også er den ene af de to oversættere, Karen Kristensen, bliver opmærksom på problemet.

»Det ærgrer mig lidt,« siger hun.

»Mange af de bøger, jeg udgiver, er ikke bestsellere, så jeg er meget afhængig af, at bibliotekerne køber den. Hvis Rosenkildes version kommer en uges tid før min, så skynder bibliotekerne sig måske at købe den, og så sidder jeg med håret i postkassen.«

Men hvordan kunne det egentlig ske? Ifølge begge forlæggere er det ikke så mærkeligt, som det kan lyde.

»Der er ikke noget sted, hvor man kan søge den slags oplysninger i dag. Før i tiden havde man det trykte magasin Bogmarkedet, og bag i det var der et sted, hvor forlag kunne skrive beskeder om, hvad de havde sat i gang, men det har man ikke længere,« siger Claus Lund Rosenkilde.

Karen Kristensen henviser til, at »Kviksand« ikke længere er beskyttet af rettigheder, og at de derfor ikke var blevet advaret af et amerikansk forlag eller en agent om den litterære dobbeltgænger.

I oversætterens værksted

Nok er det ærgerligt for de to forlag og oversætterne, men de to oversættelser rummer også en unik mulighed for at se, hvordan oversættere arbejder, mener Claus Lund Rosenkilde.

»Normalt sammenligner man en nyoversættelse med en gammel oversættelse, men i det antal år der ligger imellem, har sproget jo flyttet sig. Her er det rigtig spændende, for du har to oversættere, som i samme tid oversætter det samme værk. Jeg kunne godt tænke mig at læse den anden version. For at sammenligne hvilke valg man træffer. Det er et helt studie værd.«

Læser man åbningslinjen i romanen i de to oversættelser, opdager man da også store forskelle. I Rosenkildes version lyder den: »Helga Crane sad alene på sit værelse, som i denne time – klokken otte om aftenen – henlå i blød skumring.«

I Arvids version er den blevet til: »Helga Crane var alene i sin stue, som på det tidspunkt, klokken otte om aftenen, lå badet i et blødt lys.«

»Der er jo forskellige skoler inden for oversættelse, og det hører man også tydeligt i åbningssætningen her,« siger Tore Rye Andersen, lektor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet.

I hvert fald to kategorier kan man dele oversættere op i.

»Nogle prøver at gøre oversættelsen hjemlig. Forsøger at høvle de knaster af, der kan gøre teksten fremmed, når man oversætter den til et dansk publikum,« siger han og forklarer, at målet her er, at oversættelsen skal være så mundret dansk som muligt.

»Inden for den anden skole, taler man om foreignisation, hvor man ikke forsøger at lægge skjul på, at der er tale om en oversættelse, der kommer fra en anden tid. Hvis der er nogle klodsede formuleringer, er det en værdi, at de også er der i oversættelsen. Det understreger, at det er en tekst, der kommer fra en anden kulturkreds og en anden tid,« siger Tore Rye Andersen, der selv har været konsulent på oversættelser af Nabokovs »Lolita« og Thomas Pynchons »Inherent Vice«, der på dansk hedder »Naturlige mangler«.

Det er ikke første gang, to forlag har oversat og udgivet samme bog på samme tidspunkt.

I slutningen af 1990erne gav Cervantes klassiker »Don Quxiote« anledning til en strid. Rosinante og forlaget Centrum, som ikke længere eksisterer, planlagde begge en nyoversættelse af værket og konkurrerede om at udgive den først. Det var altafgørende at vinde kapløbet, fordi taberen risikerede en økonomisk lussing.

Oversættelsen af det vanskelige værk var bekostelig, og frygten var naturligt nok, at bogmarkedet ville være mættet, når først den ene udgave var kommet.

På både Rosenkilde og Arvids Forlag håber man, at de to oversættelser af den samme bog i det mindste kan føre til, at flere hører om Nella Larsen, der havde danske aner og også selv boede her i en periode.

»Jeg brænder virkelig for den bog, fordi den er så ulykkelig og rørende på så mange måder. Det er dybt sørgeligt, at man skal ligge under for en race,« siger Karen Kristensen om sit motiv for at udgive »Kviksand« og resten af Nella Larsens forfatterskab.

»Når man tænker på, hvad der sker for tiden i USA med hvide betjente, der skyder sorte, er vi nok ikke nået så langt.«

Oversættelsernes og originalens første side kan læses her:

Original:

Rosenkilde:

Arvid forlag: