Tivolis koncertsal

Tivoli er grundlagt af Georg Carstensen, der inspireret af romantiske europæiske forlystelseshaver åbner »Tivoli« og »Vauxhall« den 15. august 1843 på Vestervold.

Hovedattraktionen var den store koncertsal, der siden blev ombygget til Glassalen, hvor H.C. Lumbyes orkester spillede musikdirektørens egne kompositioner.

Tivolis mauriske koncertsal (tv.) med ejendommelige minareter og kuppel indvies i 1902. Koncertsalen, Glassalen og flere andre bygninger nedbrænder under schalburgtagen i juni 1944.

En interimistisk koncertsal indrettes straks i sommeren 1944 - et Tivoli uden musik er utænkeligt.

I 1956 indvier Tivoli Nordens største koncertsal (tv.) med 2.000 pladser, tegnet af arkitekterne Fritz Schlegel og Hans Hansen og med noderne til H.C. Lumbyes »Champagnegalop« på balkonen. Pris: 11 mio. kr.

Koncertsalens Tietgengade-facade (tv.) med Mogens Zielers mosaik er nu revet ned for at give plads til prøvesal, restaurant og kantine med glasfacade.

Den kommende ny facade mod Tietgensgade (th). Tivolis bestyrelse besluttede i januar 2004 at renovere og ombygge sin 49 år gamle koncertsal for 100 mio. kr. Arkitektfirmaet er 3 x Nielsen.