Ting skal ikke holdes skjult, fastholdt hun. Alligevel indledte hun et forhold til en gift mand

Mette har et langt ægteskab bag sig, bliver skilt og forelsker sig. De hemmelige møder er helt i modstrid med den person, hun ellers er. Hun vil have rene linjer i enhver henseende, og ting skal ikke forblive usagte.

Flere gange bliver Mette konfronteret meget konkret med sin dårlige samvittighed. Det kræver behændighed fra begges side at holde forholdet skjult, når de skriver sammen. Celina Dahl/genrebillede

Et hurtigt og heftigt sommermøde, der strækker sig over nogle dage i en mindre ferieby i Danmark – og resten som »pennevenner« på WhatsApp.

Det var sådan, det hemmelige forhold begyndte for Mette, der efter mere end 25 års ægteskab var blevet skilt nogle år forinden. Men den nye »sommerven«, som hun ikke rigtigt kunne glemme igen, viste sig at være gift.