»Hvis der er noget, der er et lovechild i mit liv, det eneste ud over mine børn, så er det festivalen CPH:DOX. Jeg har brugt 13 år på at bygge den op. Som alle iværksættere ved jeg, at jeg kan tabe det hele igen. Og det vil jeg bare ikke.«
»Da jeg startede DOX, havde jeg et fuldtidsjob på Filminstituttet. På det tidspunkt var dokumentarfilm noget halvstøvet, man kunne se på en god dag i undervisningslokalet, men så vandt Michael Moore Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes for »Fahrenheit 9/11«. Dokumentarfilmen stod pludselig i en guldalder. Jeg tænkte, at der måtte være en ny, ung målgruppe derude, så vi startede en festival og begyndte at vise film, hvor de unge var – i byen, i parker, på skaterbaner. Siden er DOX vokset og blevet en internationalt anerkendt festival, en af de tre største i verden. Når Netflix selv henvender sig for at blive sponsor, så har festivalen sat sig et sted i den internationale top. Og 2020 skulle være vores bedste år. Sådan så det ud i planerne.«
