Du er kun lige blevet 40. Hvorfor en selvbiografi nu?

»Jeg har faktisk i mange år haft lyst til at fortælle min historie. At fortælle med mine egne ord, og mens jeg stadig har det i frisk erindring, om alt det, der ligger bagved og omkring det »glansbillede«, folk oplever, når de ser mig på en stor scene eller en TV-skærm. Jeg har jo allerede i to årtier jagtet lykken og mine drømme ude i den store verden, og det har været en besynderlig og broget rejse fyldt med skuffelser og sejre, alenehed og angst, priser og præstationspres, modstand og melankoli, kendisser og kronprinser - med et helt uventet plot-twist, der gør, at jeg nu sidder med mand og børn på Island!

Jeg har oplevet og tænkt rigtig meget undervejs, både om det nære og om de store linier i et liv, og fordi det at skrive alle dage har været en stor del af rejsen, har det føltes helt naturligt at skrive denne bog.«

Hvorfor skal man læse »Tæl til Tina«?

»Fordi det er et ærligt og, tror jeg, inspirerende indblik i en kunstners og kvindes liv og tanker. Ingen fingre imellem. Den er for dem, der er det mindste interesseret i musik og inspiration, hvordan en musikers liv og vej kan se ud på helt tæt hold: når det går galt på scenen, når man skal præstere under umuligt pres, når man brænder så meget for det, man laver, at man er ved at gå til grunde i det, når man mister sig selv i musikbranchens cirkus af forventninger, og når man pludselig skal have børn - ikke bare ét eller to, men tre børn - til at spille med i dette liv med turneer og skiftende rutiner.«

Hvordan tæller man egentlig til Tina?

»Det gør man ved at læse Tinas historie. Albummet »Count To Ten« blev til og udkom lige midt i mit livs mest mærkværdige og skelsættende tid, hvor jeg levede som lidt af en »weirdo« i London, og det har inspireret titlen. Albummets titelsang bærer et tema, der har fyldt meget i mit liv indtil nu.«

Hvilken bog har du læst mere end én gang?

»Når du spørger mig lige nu, i disse år med småbørn, kan jeg ikke tænke på andet end, hvor mange gange jeg har læst Jakob Martin Strids »Mimbo Jimbo«. Sikkert hundrede. Jeg kan dramatisere den på aarhusiansk, nordjysk, københavnsk, islandsk, elefantsprog, you name it.«

Hvilken litterær genre fortstår du ikke?

»Jeg er ikke god til lyrik, når det bliver for abstrakt. Lyrikken er jo egentlig mit eget felt, men jeg foretrækker, at det har en form; rim og rytme. Ja, og hvis man kan tillade sig at kalde kogebøger en litterær genre, så forstår jeg ikke dén, hvis man skal dømme ud fra de resultater, jeg opnår.«