Til Mars med Ron Howard i ny mini-serie

Ifølge Ron Howard er vi forbi de tider, hvor vi skal spørge, om vi kommer til Mars eller ej. Vi bør i stedet gætte på hvornår. I en ny mini-serie leverer han argumenterne.

Instruktør Ron Howard. (Photo Credit: National Geographic Channels/Andras Biro) Fold sammen
Læs mere

Ron Howard er en flittig mand. Han er far til fire, og han har instrueret mere end 30 film, spillet med i mere end 80 og produceret endnu flere end 80. Inden for de seneste måneder har han været involveret i blandt andre »The Beatles: Eight Days a Week. The Touring Years« og gigantfilmen »Inferno« efter Dan Browns roman.

Og det er som producer, han sammen med sin mangeårige makker Brian Grazer har arbejdet med »Mars«, der er en ny TV-serie på National Geographic Channel. I serien foregår rejsen til Mars i 2033, der er et gennemsnitsår, baseret på forskellige gæt fra forskerne. Men hvorfor overhovedet lave serien, når han har så travlt med så meget andet?

»For mig ligger der et stort drama hos mennesker, der er villige til at risikere alt for at tage på eventyr og udforske nye verdener. Samtidig vil jeg gerne støtte selve tanken om at rejse til Mars, den fascinerer mig, og jeg håber, at jeg kan få andre til at gøre det samme,« siger Ron Howard i en telefonsamtale med Berlingske.

For Ron Howard er det helt logisk for menneskeheden at tage et skridt længere ud.

»Mars er måske den vigtigste grænse, vi nogensinde har forsøgt at udforske. Jeg tror på, at vi er nødt til at eksistere på flere planeter for at overleve som race og for at sikre os videre udvikling. Det er altså ikke bare en romantisk idé for mig, det er bydende nødvendigt. I den forbindelse skal vi huske på, at vi gennem historien har mistet kendskabet til flere avancerede former for teknologi, for eksempel hvordan man byggede pyramiderne. Derfor vil det være arrogant af os at tro, at vi kan tage til Mars på et hvilketsomhelst tidspunkt. Det er lige nu i verdenshistorien, at vi er tæt på at have teknologien, og mange mennesker arbejder dedikeret på sagen. 2015 og 2016 er de år, hvor rejser til Mars og det at kolonisere rummet videre derfra tippede fra at være en drøm til at blive realistisk«, siger Ron Howard, og fortsætter:

»På daglig basis opdager forskerne flere og flere områder i universet, hvor der er planeter, vi mennesker måske kan leve på. Mars er derfor ikke den ultimative destination. Vi kan bygge en base på Mars, og derfra kan vi rejse videre ud og finde planeter, der er langt lettere at bo på. Selv om ideen om at rejse til Mars er begyndt som en drøm, fortæller videnskaben os nu, at kolonisering af rummet er inden for mulighedernes grænser, hvis vi bliver ved med at udvikle os rent videnskabeligt.«

Ron Howard, der i dag er 62 år, begyndte sin karriere i show-business som skuespiller, og han har både spillet Jern-Henrik og drengen Richie i TV-serien »Happy Days«. Hvordan ser han på sit cv som producer og instruktør i forhold til de drømme, han havde som helt ung?

»Det er et interessant spørgsmål, for jeg var faktisk meget ambitiøs ret tidligt. På den ene side føler jeg, at jeg stadig arbejder for at leve op til mine mål, og på den anden side er jeg glad for, at der er stadigt mere teknologi til rådighed, så jeg har fået flere måder at distribuere mine historier på. Det tror jeg vil give mig flere muligheder i fremtiden. Også muligheder for at vokse. Den udvidelse af mulighederne er kommet på et vigtigt tidspunkt i mit liv, og den har sat gang i mine kreative tanker på et tidspunkt, hvor jeg ellers måske kunne have haft lyst til at læne mig tilbage og lave andre ting. Jeg synes altså ikke, at jeg har indfriet det potentiale jeg drømte om endnu, men jeg kan stadig nå det.«

Bliver det sværere eller lettere at vælge projekterne med alderen?

»Det bliver lettere, fordi mine børn er voksne, så jeg har mere tid til at arbejde, og jeg har heller ikke nogen hobby ved siden af. Jeg elsker mit arbejde. En dokumentarfilm om The Beatles og filmatiseringen af Dan Browns »Inferno« kræver andre slags kreative tanker end »Mars«. Alt i alt befinder jeg mig i en rig tid, hvad angår muligheder, og med hensyn til alderen oplever jeg faktisk, at de film, jeg laver, ikke er så mentalt udmattende, som da jeg var yngre. Måske er det erfaringen, der gør det.«